USA kaldes for verdens ældste moderne demokrati.
Det første præsidentvalg fandt sted i 1789, hvor George Washington blev præsident, helten fra den amerikanske revolution 1775-83.
USA blev grundlagt få år før, da 13 britiske kolonier på Nordamerikas østkyst gjorde oprør mod overmagten hjemme i Storbritannien, som pålagde kolonierne store skatter og fratog dem de rettigheder, borgerne hjemme i England havde.
I 1775 brød utilfredsheden ud i lys lue med Den Amerikanske Revolution og den blodige Uafhængighedskrig. 4. juli 1776 underskrev kolonierne Uafhængighedserklæringen og samlede sig i en føderal republik, de kaldte United States of America (Amerikas Forenede Stater), der byggede på en ny samfundsmodel: Et liberalt konstitutionelt demokrati, som sikrer det enkelte menneske grundlæggende ukrænkelige frihedsrettigheder til at tro, tænke, ytre sig, stille op til politiske valg og være lige for loven.
Det er stadig omdrejningspunktet for USA’s grundlov, Forfatningen, fra 1787, hvor magten deles mellem tre institutioner: præsidenten, Kongressen (USA’s parlament, som består af to kamre, Senatet og Repræsentanternes Hus) og domstolene. Magten er delt ud fra den politiske filosof Montesquieus princip om tredelingen af magten og et ’checks and balances’-system, hvor de tre institutioner kan gribe ind i hinandens beslutninger. Hver af de nu 50 delstater i USA har også lokal selvbestemmelse med tredeling af den lokale magt, en lokal forfatning og en guvernør som leder (kilde 1).
For at beskytte demokratiet, skal USA’s politiske ledere vælges ved demokratiske valg: Valgmodellen ’flertalsvalg i enkeltmandskredse’ og ’valgmandskollegium’ sikrer, at alle stater får indflydelse – også de, som ikke har ret mange indbyggere (kilde 2).