Præsidentvalg i USA

USA kaldes for verdens ældste moderne demokrati.

Det første præsidentvalg fandt sted i 1789, hvor George Washington blev præsident, helten fra den amerikanske revolution 1775-83.

USA blev grundlagt få år før, da 13 britiske kolonier på Nordamerikas østkyst gjorde oprør mod overmagten hjemme i Storbritannien, som pålagde kolonierne store skatter og fratog dem de rettigheder, borgerne hjemme i England havde.

I 1775 brød utilfredsheden ud i lys lue med Den Amerikanske Revolution og den blodige Uafhængighedskrig. 4. juli 1776 underskrev kolonierne Uafhængighedserklæringen og samlede sig i en føderal republik, de kaldte United States of America (Amerikas Forenede Stater), der byggede på en ny samfundsmodel: Et liberalt konstitutionelt demokrati, som sikrer det enkelte menneske grundlæggende ukrænkelige frihedsrettigheder til at tro, tænke, ytre sig, stille op til politiske valg og være lige for loven.

Det er stadig omdrejningspunktet for USA’s grundlov, Forfatningen, fra 1787, hvor magten deles mellem tre institutioner: præsidenten, Kongressen (USA’s parlament, som består af to kamre, Senatet og Repræsentanternes Hus) og domstolene. Magten er delt ud fra den politiske filosof Montesquieus princip om tredelingen af magten og et ’checks and balances’-system, hvor de tre institutioner kan gribe ind i hinandens beslutninger. Hver af de nu 50 delstater i USA har også lokal selvbestemmelse med tredeling af den lokale magt, en lokal forfatning og en guvernør som leder (kilde 1).

For at beskytte demokratiet, skal USA’s politiske ledere vælges ved demokratiske valg: Valgmodellen ’flertalsvalg i enkeltmandskredse’ og ’valgmandskollegium’ sikrer, at alle stater får indflydelse – også de, som ikke har ret mange indbyggere (kilde 2).

Hvordan foregår det amerikanske præsidentvalg?

Præsidentvalget i USA er egentlig et valg, hvor flere partier kan stille op, men i praksis har det siden 1856 fungeret som et topartisystem, fordi vinderen altid er spidskandidaten fra enten Demokraterne eller Republikanerne – USA to største partier.

Det koster mange millioner dollars og en stor organisation at gennemføre en valgkampagne i alle USA’s stater – penge, som andre partier sjældent har (kilde 3).

Ved primærvalg/opstillingsvalg i alle 50 delstater kæmper man i hvert parti om, hvem der skal stille op som kandidat.

Ved selve præsidentvalget – som altid afholdes om tirsdagen efter den første mandag i november – stemmer vælgerne på en lokal valgmand i deres egen stat, der støtter deres præsidentkandidat.

Den kandidat, som vinder flest valgmænd i en stat, vinder også modstanderens valgmænd, ud fra ’Winner Takes All’-princippet (dog ikke i Nebraska og Maine): Vinder en kandidat 11 valgmænd i en stat, som i alt har 20, så får han også modstanderens 9 valgmænd med i sin pulje.

Den kandidat, der vinder de fleste af USA’s i alt 538 valgmænd, bliver præsident og indsættes 20. januar året efter valget i præsidentembedet (kilde 2).

Hvorfor kan man vinde præsidentvalget, selvom man ikke får flest stemmer?

Det skyldes valgmandssystemet, som sikrer stater med få indbyggere indflydelse på, hvem der bliver præsident, forklarer Mark Herron på videnskab.dk (kilde 3).

Bor man fx i den mindste stat Wyoming, har man 3 gange så stor indflydelse, som en vælger i den største stat Californien (kilde 3):

Wyoming har 580.000 indbyggere og 3 valgmænd – dvs. 1 valgmand pr. 193.000 indbyggere.

Californien har 39,5 millioner indbyggere og 55 valgmænd – dvs. 1 valgmand pr. 720.000 indbyggere.

Fem gange har en præsidentkandidat i USA fået flest stemmer, men tabt valget.

De to sidste gange har en demokrat tabt (kilde 4):

• I 2016 tabte Hillary Clinton til republikaneren Donald Trump. Selvom hun i hele USA fik næsten 3 millioner flere stemmer, fik Donald Trump i tre traditionelle demokratiske stater 77.000 stemmer mere end Hillary Clinton, og endte med at få flere valgmænd end hende.
• I 2000 fik Al Gore ½ million flere stemmer end republikaneren George W Bush, men han fik 5 valgmænd mere end Al Gore.

Hvem kan blive valgt som amerikansk præsident?

Ifølge USA’s forfatning kan man stille op til præsidentvalget, hvis:

• Man er mindst 35 år gammel
• Man er født som amerikansk statsborger
• Man har boet i USA i mere end 14 år.

Derudover kan en præsident maksimalt sidde på posten i to perioder, det vil sige 2 x 4 år. Det blev vedtaget med den 22. forfatningstilføjelse i 1951.

Hvis man allerede to gange er blevet valgt til præsident, kan man derfor ikke stille op igen en tredje gang (kilde 5).

 Hvem kan stemme?

Stemmeretten opfattes som fundamentet for den amerikanske forfatning.

Man kan stemme, hvis man er:

• amerikansk statsborger.
• fyldt 18 år.
• registreret som vælger
• opfylder sin delstats bopælskrav.
• opfylder valgretskravene (kilde 6).

De første mange år i USA’s historie var der mange restriktioner på, hvem der kunne stemme. Fx kunne hverken sorte, kvinder og mænd under en vis alder stemme. Siden er retten til at stemme blevet udvidet med tillægsparagraffer til Forfatningen: Sorte fik stemmeret i 1870, kvinder i 1920 og unge over 18 år i 1971.

Man kan ikke stemme, hvis:

• Man ikke har amerikansk statsborgerskab, selvom man har permanent opholdstilladelse.
• Man har begået en alvorlig forbrydelse og sidder i fængslet (på nær i 3 stater, hvor man ikke mister sin stemmeret). I 23 stater får man sin stemmeret tilbage, når man har afsonet sin dom – i andre stater mister man den i en periode (15 stater) eller permanent (10 stater) (kilde 7).

Hvad er forskellen på det amerikanske og det danske valgsystem?

Det amerikanske valgsystem er anderledes end det danske.

USA har et ’præsidentielt demokrati’, hvor nationens leder vælges ved et særligt præsidentvalg (kilde 8).

I Danmark har vi et ’parlamentarisk demokrati’ baseret på et ’flerparti-system’, som gør det muligt for mange forskellige partier at blive valgt ind i Folketinget, når vi har Folketingsvalg: I Danmark går alle stemmerne direkte til partierne/politikerne og afgør, hvor mange politikere et parti får valgt ind i Folketinget. Det kaldes et ’forholdstalsvalg’, mens man i USA har ’flertalsvalg i enkeltmandskredse’.

Hvem der skal være statsminister, afgøres af de partier, som til sammen får flest stemmer. Statsministeren deler desuden den udøvende magt med kongen og regeringen. Derfor har den danske statsminister mindre magt end den amerikanske præsident. 

I de fleste demokratier i verden vælges regeringslederen på samme måde af medlemmerne af parlamentet/den lovgivende forsamling (kilde 9).

BOKS: Tal og grafer

GRAF 1

Hvem stemmer på hvem? Hvis det kun var hvide mænd, kvinder, fattige eller rige kunne stemme, hvem ville så have været USA’s præsident i dag? På altinget.dk’s grafik kan du klikke dig frem til svaret i Jakob Nielsens artikel ”Her er graferne, der viser, hvordan Joe Biden vandt valget i USA”:

https://www.altinget.dk/artikel/her-er-graferne-der-viser-hvordan-joe-biden-vandt-valget-i-usa  

GRAF 2

Amerikanernes tillid til regeringen er meget lav, viser det amerikanske analyseinstitut PEW Research Center’s undersøgelse fra 2024, ”Public Trust in Government”:

https://www.pewresearch.org/politics/2023/09/19/public-trust-in-government-1958-2023/

GRAF 3

Sloganet ‘It’s the economy, stupid’ har i mange år sat dagsordenen for den amerikanske valgkamp, fordi mange amerikanerne stemmer efter, hvad der gavner deres privatøkonomi og giver dem fleste penge i pungen. Syv grafer sætter fokus på nogle af de økonomiske forhold, som påvirkede vælgerne op til præsidentvalget i 2020 i artiklen “Kan disse syv grafer afgøre valget?” på tv2.dk, som er skrevet af Christoffer Laursen Hald og Mikkel Walentin Mortensen:

https://nyheder.tv2.dk/business/2020-10-15-kan-disse-7-grafer-afgoere-valget-its-the-economy-stupid