Hvad er pornografi?
Ordet pornografi er afledt af græsk porne: prostitueret og graphei: at beskrive. Der findes ikke en entydig definition af, hvad pornografi er. Men pornografi eller bare porno kan beskrives som billeder, tekster, videoer og andet materiale, som viser seksuelle handlinger, der er beregnet på at virke seksuelt stimulerende eller ophidsende, som det beskrives på hjemmesiden mediesundhed.dk (se kilder). Hjemmesiden drives af foreningen Medie Sundhed for børn og unge, der arbejder for at skabe sunde rammer for børn og unges trivsel i en digitaliseret verden.
Hvor langt går pornografiens historie tilbage?
Menneskets appetit efter seksuelt stimulerende billeder og fortællinger er ældgammel. I artiklen ”Hvorfor ser vi (ikke) porno?” på Information.dk (se kilder), kan man læse om, hvordan romerne slugte digteren Ovids elskovsdigte og ”håndbøger i hor”. Mens artiklen ”En turinrulle fra 1150 f.Kr. små mænd med lange tissemænd er muligvis historiens første pornoblad” på Information.dk (se kilder) beretter, at de ældste pornografiske afbildninger er en række hulemalerier i det nordlige Australien, der menes at være blevet til omkring 43.000 år f.Kr., og at en egyptisk turinrulle fra cirka 1150 f.Kr. muligvis er historiens første pornoblad.
Videoklip: Beskrivelse af ”Turin Erotic Papyrus” med fokus på kvinder og køn i det gamle Ægypten. History Department, 2020. På engelsk.
Hvordan var pornografi ulovlig og strafbar indtil 1969?
I Danmark blev det første egentlige forbud mod pornografiske tekster og billeder udstedt i slutningen af 1700-tallet. Med den såkaldte ”Trykkefrihedsforordning” fra 1799 blev det gjort forbudt at udgive bøger og billeder, ”hvormed sædelighed og blufærdighed krænkes”, kan man læse i opslagsværket Danmarkshistorien.dk (se kilder). Dette forbud blev gentaget i Presseloven af 1851 og i Almindelig borgerlig Straffelov af 1866. Her kan man læse, at straffen for at offentliggøre, sælge eller på anden måde udstille såkaldt utugtigt materiale var fængsel eller bøde. I 1930’erne blev loven strammet, så også fremstilling og import eller indførelse af utugtigt materiale og foredrag af såkaldt utugtig karakter blev ulovligt. I 1939 blev loven igen strammet, så også tekster og billeder, der havde til formål at tjene penge på folks erotiske ophidselse, blev gjort ulovlige, selv hvis de ikke havde et tydeligt utugtigt indhold. Omkring 30 år senere i 1967 ophævede man i Danmark så forbuddet mod tekstpornografi og i 1969 blev også forbuddet mod billedpornografi fjernet.
Hvordan blev pornografi udbredt i Danmark, mens det stadig var forbudt?
Med indførelsen af Junigrundloven i 1848 blev censuren formelt afskaffet. ”Enhver er berettiget til ved Trykken at offentliggjøre sine Tanker, dog under ansvar for Domstolene. Censur og andre forebyggende Forholdsregler kunne ingensinde paany indføres”, som det fremgår af Grundloven. Men pornografien var fortsat forbudt i både Presseloven og straffeloven. Alligevel levede pornografien i det skjulte. Omkring år 1900 kunne man blandt andet skaffe porno hos cigarhandlere og andre butikker, som gemte de pornografiske billeder under disken. Man kunne også anskaffe sig de forbudte tekster og billeder via postordre. I 1904 behandlede Kriminal- og politiretten i København således en sag om postordreporno mod ekspedienten Axel Hansen, der solgte pornografiske billeder fra sin bopæl via små annoncer i blandt andet Middagsposten, Folkets Avis og Flyveposten, hvor han tilbød ”Pikante Fotografier”, kan man læse i artiklen ”Pornoen kom op af cigarkassen” på Nationalmuseets hjemmeside (se kilder).
Hvordan spillede kunstneren Wilhelm Freddie en rolle for synet på billedpornografi?
En sag mod den danske surrealistiske kunstner Wilhelm Freddie (1909-1995) satte for alvor gang i debatten om frigivelse af pornografien. Freddies første soloudstilling ”Sex-Surreal” tiltrak masser af mennesker, der ville ind for at se kunstnerens provokerende værker, blandt andet en sminket gipsbuste fra 1890’erne med en tegning af en penis på den ene kind. Rigspolitiet rykkede ud til udstillingen, og Freddie blev tiltalt for salg og udstilling af utugtige billeder og figurer og blev idømt ti dages fængsel, mens hans værker blev beslaglagt. I 1962 og 1963 kørte endnu to retssager mod Freddie – denne gang om en billedserie og om busten. Men tiden var nu en anden og han frifundet og busten blev frigivet. Sagerne mod Freddie skabte opmærksomhed, i befolkningen, var med til at bane vejen for, at debatten om frigivelse af pornografien blev rejst i Folketinget.
Videoklip: Portræt af Wilhelm Freddie, der er en af Danmarks mest markante surrealistiske kunstnere. Produceret af Statens Museum for Kunst, 2013.
Hvilken rolle spillede romanen Fanny Hill for frigivelsen af pornografi?
Også den engelske forfatter John Clelands roman om en kvindelig prostituerets liv i London med titlen ”Fanny Hill” fra 1749, som udkom i en uforkortet version i 1964 blev omdrejningspunkt for en retssag i Danmark. Forlaget Thaning & Appel, der stod bag den danske udgivelse, sendte et prøveoplag til en række kulturpersonligheder for at få deres vurdering af bogen. Ifølge Leif Blædels udgivelse ”Sagen om Fanny Hill” (se kilder) var nogle af de udvalgte kulturpersonligheder følgende:
Forfatteren Tove Ditlevsen: ”Fanny Hill er bogen om en glædespige, der er det for sin egen glædes skyld, hvilket vist nok er enestående i litteraturen så vel som i virkeligheden. De talrige skildringer af den normale, naturlige elskovsakt (for der findes ingen perversiteter eller raffinementer) er overordentlig poetiske, yndefulde, næsten uskyldige og fyldt med så underfundige omskrivninger, at man givetvis kommer til at tænke på Salomons Højsang.”
Forfatteren Klaus Rifbjerg: ”Fanny Hill! Alene navnet er jo en fanfare med associationer både til kønt hvælvede bagpartier og strålende venusbjerge. Efter at have læst romanen også i dens danske version føler jeg trang til at udtale min glæde over at slig opildnende litteratur dog findes. Det er jo den rene Morten Korch, som stemmer en til rødkindet andagt med sin fromme optimisme og stædige tro på, at kærligheden – den kødelige – er en velsignelse, der kun kan tjene til opbyggelse og glæde for os alle. Sjældent finder man indenfor en bogs rammer en sådan tro på mulighederne som i Fanny Hill, og i en tid, der angriber kunsten for dens negativitet og nihilisme, må John Clelands værk komme som sendt fra himlen.”
Formand for Den danske Forlæggerforening, cand.mag. Ole Restrup: ”Bogen lyser af godt humør og at en afvæbnende sanselig glæde ved den seksuelle oplevelse. Uheldigvis har forfatteren gjort sin heltinde til en offentlig pige. og det er muligvis derfor, bogen vækker forargelse. Havde det sociale lag været et andet, havde den næppe vakt samme opsigt. Imellem denne bog og vor tid ligger den victorianske periodes reaktion mod forrige tiders letsind, en reaktion, der endnu ubevidst gør sig gældende i vort samfund, og som vi alle efter evne bekæmper som livshæmmende. De sidste 30 års litteratur bærer til fulde præg af, at det atter er tilladt at beskæftige sig med erotiske oplevelser i romanform.”
Trods de forskellige litteratureksperters meget positive tilkendegivelser besluttede myndighederne at retsforfølge bogen. Det førte til behandling ved alle tre retsinstanser, der alle frikendte bogen. Frifindelse ved Højesteret i 1965 var med til at igangsætte den Folketingsdebat, der gik forud for pornografiens frigivelse.
Hvilke samfundsforandringer og holdninger var baggrund for frigivelsen af pornografien?
1960’ernes Danmark var præget af ungdomsoprør, politisk bevidsthed og seksuelt frisind. Frigivelsen af pornografien var et led i en større seksuel revolution. Men egentlig var lovforslaget om frigivelsen af pornografien, som daværende justitsminister Knud Testrup (K) fremsatte, ment som et redskab til at dæmpe befolkningens nysgerrighed efter porno, forklarer museumsinspektør Mette Byriel-Thygesen i artiklen ”Pornoen kom op af cigarkassen” på Nationlmuseets hjemmeside (se kilder). Det fik dog den modsatte effekt. Efter frigivelsen åbnede en række sexbiografer, mens flere pornomagasiner fik plads på hylderne i kiosken, og pornoen fandt også vej til de almindelige biografer. ”Stjernetegnsfilm fra 1970’erne var pornografiske film forklædt som en blanding mellem lystspil og folkekomedier. Det var ikke skamfuldt at have pornoblade derhjemme eller se film som ’I jomfruens tegn’. Tværtimod. Det utugtige materiale var nu blevet allemandseje og meget nemt at få fat på,” fortæller Mette Byriel-Thygesen i artiklen (se kilder).
Hvordan reagerede forskellige aktører i Danmark på lovliggørelsen af pornografi?
Konservative politikere var stærkt skeptiske over for frigivelsen, og oprettelsen af partiet Kristeligt Folkeparti i 1970 var en direkte følge af, at pornografien blev frigivet året forinden. En af stifterne bag partiet, pastor Niels Erik Rosendal, advarede mod lovliggørelsen af pornografien ved at kalde det en ”bevidst afkristning” af det danske folk. Han mente, at frigivelsen af pornografien ville få ”særdeles vidtrækkende konsekvenser for det danske folks moralske standard”, kan man læse i bogen ”Liderlighedens fædreland” (se kilder). Modstanden mod frigivelsen af pornografi kom næsten entydigt fra religiøst hold i 1960’erne, mens fortalerne var at finde i kulturradikale miljøer og blandt for eksempel en del kunstnere, som så frigivelsen af pornoen som en del af en større kamp for ytringsfrihed og frigørelse af seksualiteten fra en konservativ kristen livsforståelse, bundet til rammerne for det heteroseksuelle ægteskab. Kvindebevægelsen var dog også stærkt kritiske overfor frigivelsen af pornografien og indledte en kamp mod den, fordi de mente, at pornografi var kvindediskriminerende og undertrykkende og for eksempel sammenkoblede seksualitet med vold.
Hvordan reagerede omverdenen på frigivelsen af pornografien?
I årene efter 1969 voksede en industri af porno op i København. Pornobutikker, biografer med private kabiner, live-shows med strip og sex på scenen, automater med pornoblade og butikker med sexlegetøj. I oktober 1969 husede København verdens første pornomesse i KB Hallen. Men det var kort tid, at Danmark var centrum for pornoindustrien. Lande som Holland, Sverige og USA fulgte hurtigt efter ved også at frigive pornografien, kan man læse i artiklen ”Konservativ minister gjorde porno lovlig for at gøre interessen mindre. Han tog grueligt fejl” på Dr.dk (se kilder).
Hvilke typer pornografi er fortsat ulovlig?
Visse typer af pornografi er stadig ulovlige. Det gælder for eksempel pornografiske billeder af børn og mindreårige – dvs. personer under 18 år. Seksuelt overgrebsmateriale med børn er defineret som billeder og film, der viser børn involveret i seksuelle aktiviteter eller seksualiseret posering eller med fokus på barnets kønsdele. Det er både ulovligt at fremstille, distribuere og kigge på børnepornografisk billedmateriale. Strafferammen for udveksling af børneporno er to år (seks år under skærpede omstændigheder). Hvis man deltager i produktion af pornografiske billeder af børn, kan man få op til 12 års fængsel. Det er også ulovligt at dele nøgenbilleder af andre på nettet, et begreb, der ofte i medierne lidt misvisende kaldes hævnporno, men som ikke behøver at have noget med hævn at gøre. Deling af andres intime billeder kan ifølge straffeloven straffes med bøde eller op til 6 måneders fængsel. Det kan man læse på Red Barnets hjemmeside (se kilder).
Hvordan har pornoindustrien udviklet sig?
Fra billeder i cigaræsker og magasiner under disken i kiosker har pornoindustrien udviklet sig til en global industri, der ifølge NBC News omsætter for cirka 97 milliarder dollars om året, kan man læse i artiklen Porn Industry Feeling Upbeat About 2014 på nbcnews.com (se kilder). I løbet af 2018 blev der set mere end 5.517.000.000 timers porno på verdens største pornosite PornHub, viser tal fra PornHub Analytics, mens 35 procent af alle internet-downloads er pornorelaterede, ifølge det amerikanske cybersikkerhedsselskab WebRoot. Det kan man læse på foreningen Medie Sundheds hjemmeside (se kilder). Porno er verdens største kulturområde, fortæller ph.d. og historiker Søren Hein Rasmussen i filmforedraget ”Fri porno – Frigivelsen af billedpornoen i Danmark i 1969” (se kilder): 40 procent af al internettrafik er således pornografisk relateret, og der findes over 2 milliarder internetsider, hvor ordet porn indgår.
Hvordan bliver såkaldt dansk frisind koblet med fri pornografi?
Frigivelsen af pornografien bliver ofte fremhævet som et eksempel på et særligt dansk frisind. Også i den såkaldte Danmarkskanon, som daværende kulturminister Bertel Haarder (V) igangsatte i 2016, bliver porno fremhævet som eksempel på dansk frisind på lige fod med alternative boformer, Christiania, Grundtvig og fri børneopdragelse. Frigivelsen af pornografien er også blevet forklaret som forudsætning for indførelsen af seksualundervisning i folkeskolen, hvor der var brug for materiale, der i billeder og tekst kunne forklare, hvordan sex og samleje foregår, forklarer ph.d. og historiker Søren Hein Rasmussen i filmforedraget ”Fri porno – Frigivelsen af billedpornoen i Danmark 1969” (se kilder).
