Hvad er nudging?
Nudge betyder på engelsk at give et lille puf og handler om at påvirke folks handlinger i en retning, der er til gavn for dem selv. De fleste mennesker ved godt, hvad de bør gøre. F.eks. hvad der er det sunde valg, men har måske alligevel svært ved at handle efter det, fordi de er styret af en dårlig vane, en afhængighed eller en travl hverdag, som gør, at de ikke får truffet de valg, de egentlig ønsker at træffe. Det kan f.eks. være, at de smider deres skrald i sandet på stranden i stedet for i skraldespanden eller tager bilen i stedet for cyklen. Disse konkrete udfordringer har Københavns Kommune mødt med nudging-tiltag i form af talende skraldespande, der siger tak for skrald, når man kaster affald i dem, eller hyldestskilte til cyklister langs cykelstierne.
Nudging bliver ofte forklaret som et kærligt puf i den rigtige retning. I det ligger, at nudging-tiltag skal udspringe af venlige eller positive intentioner og ikke have form af sanktioner, der pålægger mennesker straf eller bøde, hvis ikke de retter ind efter reglerne. Nudging er heller ikke forsøg på at påvirke mennesker for egen vindings skyld ved f.eks. at få dem til at købe ydelser eller produkter, som den, der ”nudger”, tjener penge på.
Hvem har opfundet begrebet?
Den originale version af begrebet nudging er udviklet af den amerikanske professor i jura Cass Sunstein og den amerikanske professor i økonomi Richard Thaler, som i 2017 modtog Nobelprisen i økonomi for sine bidrag til forskningen i adfærdsøkonomi.
”Et nudge er ethvert aspekt af adfærdsregulering, der ændrer menneskers adfærd i forudbestemt retning uden at forbyde muligheder eller ændre deres økonomiske incitamenter for at ændre adfærd. (…) Nudging er ikke krav. At placere frugt i øjenhøjde er nudging. At forbyde junkfood er ikke”, lyder de to professorers definition af nudging i bogen ”Nudge” (se kilder). De to professorer Thaler og Sunstein udgav i 2008 bogen ”Nudge”, som blev kåret til årets bog i det internationale nyhedsmagasin The Economist.
Hvem anvender nudging?
Nudging er hurtigt blevet et populært værktøj. Virksomheder, organisationer og myndigheder over hele verden har taget metoden til sig, og der er opstået konsulentbureauer, der rådgiver offentlige myndigheder og private virksomheder i, hvordan de kan få borgere, forbrugere og kunder til at ændre adfærd.
I Danmark er nudging efterhånden også slået igennem i offentlige institutioner. F.eks. nudger Miljøstyrelsen danskerne til at fravælge regntøj, paletknive og andre produkter med hormonforstyrrende kemikalier og forsøger at få unge piger til at bruge mindre parfume for at undgå parfumeallergi ved hjælp af nudging. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering bruger nudging til at få flere i job og uddannelse, mens Erhvervsstyrelsen bruger nudging til at få virksomheder til at indberette korrekte oplysninger.
Hvorfor er nudging blevet så populært?
Når metoden på så kort tid er blevet så populær, skyldes det blandt andet, at toppolitikere tog begrebet til sig. F.eks. arbejdede den forhenværende amerikanske præsident, Barack Obama, bevidst med nudging, mens Storbritanniens tidligere premierminister David Cameron i 2010 oprettede en nudging-afdeling, kan man læse i artiklen ”Nudging bliver brugt alt for ukritisk” i Djøfbladet (se kilder).