Nudging

Hvad er nudging?

Nudge betyder på engelsk at give et lille puf og handler om at påvirke folks handlinger i en retning, der er til gavn for dem selv. De fleste mennesker ved godt, hvad de bør gøre. F.eks. hvad der er det sunde valg, men har måske alligevel svært ved at handle efter det, fordi de er styret af en dårlig vane, en afhængighed eller en travl hverdag, som gør, at de ikke får truffet de valg, de egentlig ønsker at træffe. Det kan f.eks. være, at de smider deres skrald i sandet på stranden i stedet for i skraldespanden eller tager bilen i stedet for cyklen. Disse konkrete udfordringer har Københavns Kommune mødt med nudging-tiltag i form af talende skraldespande, der siger tak for skrald, når man kaster affald i dem, eller hyldestskilte til cyklister langs cykelstierne.

Nudging bliver ofte forklaret som et kærligt puf i den rigtige retning. I det ligger, at nudging-tiltag skal udspringe af venlige eller positive intentioner og ikke have form af sanktioner, der pålægger mennesker straf eller bøde, hvis ikke de retter ind efter reglerne. Nudging er heller ikke forsøg på at påvirke mennesker for egen vindings skyld ved f.eks. at få dem til at købe ydelser eller produkter, som den, der ”nudger”, tjener penge på.

Hvem har opfundet begrebet?

Den originale version af begrebet nudging er udviklet af den amerikanske professor i jura Cass Sunstein og den amerikanske professor i økonomi Richard Thaler, som i 2017 modtog Nobelprisen i økonomi for sine bidrag til forskningen i adfærdsøkonomi.

”Et nudge er ethvert aspekt af adfærdsregulering, der ændrer menneskers adfærd i forudbestemt retning uden at forbyde muligheder eller ændre deres økonomiske incitamenter for at ændre adfærd. (…) Nudging er ikke krav. At placere frugt i øjenhøjde er nudging. At forbyde junkfood er ikke”, lyder de to professorers definition af nudging i bogen ”Nudge” (se kilder). De to professorer Thaler og Sunstein udgav i 2008 bogen ”Nudge”, som blev kåret til årets bog i det internationale nyhedsmagasin The Economist.

Hvem anvender nudging?

Nudging er hurtigt blevet et populært værktøj. Virksomheder, organisationer og myndigheder over hele verden har taget metoden til sig, og der er opstået konsulentbureauer, der rådgiver offentlige myndigheder og private virksomheder i, hvordan de kan få borgere, forbrugere og kunder til at ændre adfærd.

I Danmark er nudging efterhånden også slået igennem i offentlige institutioner. F.eks. nudger Miljøstyrelsen danskerne til at fravælge regntøj, paletknive og andre produkter med hormonforstyrrende kemikalier og forsøger at få unge piger til at bruge mindre parfume for at undgå parfumeallergi ved hjælp af nudging. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering bruger nudging til at få flere i job og uddannelse, mens Erhvervsstyrelsen bruger nudging til at få virksomheder til at indberette korrekte oplysninger.

Hvorfor er nudging blevet så populært?

Når metoden på så kort tid er blevet så populær, skyldes det blandt andet, at toppolitikere tog begrebet til sig. F.eks. arbejdede den forhenværende amerikanske præsident, Barack Obama, bevidst med nudging, mens Storbritanniens tidligere premierminister David Cameron i 2010 oprettede en nudging-afdeling, kan man læse i artiklen ”Nudging bliver brugt alt for ukritisk” i Djøfbladet (se kilder).

Hvad er Dansk Nudging Network?

Dansk Nudging Netværk blev oprettet i 2010 for at skabe et netværk af forskere, virksomheder, organisationer og politikere, der deler interesse for at bruge og udvikle nudging. Netværket vil skabe interesse for nudging hos politikere og virksomheder og skabe debat om de dilemmaer og problemstillinger, der knytter sig til nudging. Man kan læse mere om netværket på danishnudgingnetwork.dk (se kilder).

Hvilke succesfulde eksempler viser, at nudging kan få folk til at ændre adfærd?

Verdens måske mest berømte nudge er fluen i pissoiret. Et forsøg i Amsterdams lufthavn viste at et lille klistermærke med en flue i en toiletkumme fik mænd til at ramme rent og ikke tisse ved siden af toilettet. På den måde kom der op til 80% mindre urin ved siden af kummen. Forsøget er beskrevet i Richard Thaler og Cass Sunsteins bog ”Nudge” under titel ”The Amsterdam Urinals” og beskrives også på hjemmesiden nudges.wordpress.com (se kilder). Fra svenske Stockholm til newzealandske Auckland og kinesiske Guangzhou har metrostationer og indkøbscentre opsat såkaldte Piano Stairs – trapper, der er ”forklædt” som tangenterne på et klaver og afspiller toner, når man træder på dem. Et studie af initiativet har vist, at de ”klaverspillende” trapper fik 66% flere til at vælge dem, fremfor rulletrappen, fremgår det af hjemmesiden thepianostairs.com (se kilder).

The Piano Stairs – nudging-eksperiment. Produceret af Volkswagen.

Hvordan bruges nudging i forhold til sundhedsmæssige udfordringer?

Nudging bruges i stor stil i forhold til at motivere mennesker til at træffe mere sunde valg. De fleste kantiner, konferencesteder og buffetrestauranter er begyndt at påvirke gæsternes måltider ved f.eks. at sætte mindre tallerkener frem, præsentere maden på buffeten i mindre portioner og bruge større skeer i salaten end i sovseskålen. Hospitaler har tilsvarende forsøgt at mindske spredningen af smitte ved at nudge pårørende til at bruge håndsprit ved hjælp af synlig placering af håndsprit og røde skilte med budskabet ”Her bruger vi håndsprit for at beskytte den, du besøger”. Et forsøg på Gentofte Hospital viste, at denne nudging-metode fik andelen af besøgende, der sprittede deres hænder af på hospitalet til at stige fra 3% til 67%, kan man læse i artiklen ”Bedre håndhygiejne på hospitalet” (se kilder). I artiklen ”Sund vane kan blive den nemme løsning” (se kilder) i fagbladet Sygeplejersken kan man læse, hvordan sygeplejersker kan hjælpe patienter til en sundere livsstil. Artiklen beskriver, hvordan forskere fra New Mexico State University har udviklet indkøbskurve, så forbrugeren skal placere frugt og grønt foran en rød linje midt i vognen. Resten af varerne skal placeres bag den røde linje bagerst i vognen. Ved at reservere en del af vognen til det sunde mad steg forbrugernes indkøb af frugt og grønt med 102%, fremgår det af artiklen.

Bedre håndhygiejne ved hjælp af nudging. Sygehus Sønderjylland.

Hvordan bruges nudging i trafikken?

I Danmark har en række trafiksikkerhedskampagner de seneste år forsøgt at nudge trafikanter til at færdes mere forsvarligt. F.eks. har Rådet for Sikker Trafik placeret papskilte formet som børn i vejkanten, mens Vejdirektoratet ved vejarbejder har opsat plakater med børn under overskriften ”Pas på min far!”. I England er myndighederne gået endnu længere for at påvirke bilisterne. I artiklen ”Do creepy-loooking ’child-bollards’ make our roads any safer” på theguardian.com (se kilder) kan man læse, hvordan en række engelske byer har placeret børnelignende dukker langs befærdede skoleveje for at få bilisterne til at sænke farten. Vejdirektoratet har også eksperimenteret med at opbløde bilisternes frustration ved at sætte smileys op på motorveje med lange køer pga. vejarbejde. I starten af køen viser skiltene triste smileys, som så gradvist bliver gladere og gladere, som bilisterne nærmer sig vejarbejdets og køens afslutning. Lignende tiltag har haft effekt i Tyskland, hvor 90% af 17.000 bilister har svaret, at de oplevede smiley-ordningen som en god idé, kan man læse i artiklen ”Nu kan du møde disse skilte på vejene – det betyder de” på Tv2.dk (se kilder).

Hvad er det klimamæssige potentiale i nudging?

Der ligger stort potentiale i at bruge nudging til at få folk til at handle mere klimavenligt. Flere konkrete eksempler viser, at det har langt større effekt at nudge end at oplyse i traditionelle kampagner, forklarer adfærdsforsker ved Roskilde Universitet og formand for Det Danske Nudging Netværk Pelle Guldborg Hansen i artiklen ”Pelle og det grønne puf” på Journalisten.dk (se kilder), hvor han efterlyser, at Danmark lader sig inspirere af andre lande til at bruge nudging mere på miljø- og klimaområdet. F.eks. er der i norske Lillehammer en komité nedsat af kommunen, der arbejder med klimavenlig nudging, mens den amerikanske virksomhed Opower giver kunderne feedback om deres strømforbrug i 32 millioner husstande via elregningen, hvor det tydeligt fremgår, hvor meget strøm kunderne bruger i forhold til deres naboer. I gennemsnit har det nedbragt forbruget med 2,5%. I England har regeringen en nudge-enhed med navnet Behavioural Insights Team, der rådgiver i brug af nudging-metoder til at gennemføre politiske målsætninger. Amerikanske forsøg med en lampe, der skifter farve, alt efter hvor belastet strømnettet er, har opnået en reduktion af strømforbruget på 40% i spidsbelastningsperioder. Det er et oplagt bud på, hvordan energisektoren i Danmark kan bruge nudging til at få folk til at spare på strømmen, mener Pelle Guldborg Hansen.

Hvordan kan forældre bruge nudging i opdragelsen?

Artiklen ”Fem nemme nudges til børnefamilier” (se kilder) leverer konkrete råd til, hvordan forældre kan nudge deres børn til f.eks. at spise flere grøntsager ved at lege, at broccoli er træer i en forhistorisk skov og børnene dinosaurer, der spiser skoven, at placere skålen med grøntsager der, hvor børnene er i gang med en god leg m.m.. Eller de kan stille vækkeuret i vindueskarmen et stykke fra sengen, så man er nødt til at rejse sig for at slukke det om morgenen.

Nudging, ny vej til sunde vaner. Hjerteforeningen.