Norsk er det officielle sprog i Norge. Norsk kan skrives med to forskellige skriftsprog: bokmål og nynorsk. Som skoleelev i Norge skal man vælge hvilket skriftsprog man vil bruge. Ni ud af 10 vælger bokmål. Forklaringen på de to skriftsprog er at Norge i 300 år var en del af Danmark, og dansk var officielt skriftsprog i Norge. Da Norge blev frigjort fra Danmark i begyndelsen af 1800-tallet, ville nordmændene skabe et selvstændigt norsk skriftsprog. Nogle nordmænd skabte et skriftsprog ved at ændre på dansk, så det efterhånden nærmede sig norsk talesprog – det blev til bokmål. Andre nordmænd skabte et helt nyt skriftsprog ved at bruge norske dialekter – det blev til nynorsk.
I nogle dele af Norge har det samiske sprog, som tales af samerne, samme status som norsk. Det oprindelige folk, samerne, udgør lige under 1% af Norges befolkning. De har et vist selvstyre og et parlament, Sametinget, som er med til at bestemme politikken i de områder hvor der traditionelt har boet flest samer.
Der er også fem nationale mindretal i Norge: jøder, kvener (finner), romaer, romanifolket (taterne/de rejsende) og skogfinner.
Et par procent af nordmændene har baggrund i lande som Pakistan, Tyrkiet, Eksjugoslavien og Vietman og er kommet som indvandrere eller flygtninge.
Et stort flertal af nordmændene – cirka 85% – er medlemmer af den evangelisk-lutherske statskirke. Den minder om den danske folkekirke. I Norge er der også en del kristne frikirker og mindre grupper af muslimer, buddhister og mennesker som ikke tilhører noget trossamfund.