'frokost i det grønne'
Edouard Manet's maleri 'Frokost i det grønne' (1863).
Foto: David Bank / Ritzau Scanpix

Nøgenhed (Faktalink light)

journalist og cand.comm. Anne Anthon Andersen, Bureauet, april 2019.
Top image group
'frokost i det grønne'
Edouard Manet's maleri 'Frokost i det grønne' (1863).
Foto: David Bank / Ritzau Scanpix

Indledning
Opfattelsen af den nøgne krop er på mange måder et spejl af et samfunds kultur og normer. I Oldtidens Grækenland hyldede man den nøgne krop, og det var almindeligt at man dyrkede sport og idræt uden tøj på. I Danmark har vi i lang tid haft et ret frit syn på nøgenhed. Vi har ingen lov der begrænser retten til at være nøgen i det offentlige rum, mens svømmehaller og naturistklubber har værnet om fællesskaber hvor nøgenheden er normen. Nøgenhed bliver derfor ofte betragtet som en del af det såkaldt danske frisind. Men synet på nøgenhed har ændret sig i Danmark de seneste årtier. Det skyldes blandt andet at private nøgenbilleder nu kan deles på sociale medier uden dem, der optræder på billederne, kan bremse det. Derfor er der behov for at vi forholder os til at nøgenhed også handler om retten til privatliv, seksualitet, grænser og forskellighed.  

 

Elever fra Sct. Knuds Gymnasium i Odense fremlægger deres kampagne-idé til, hvordan man kan udbrede mere mangfoldige kropsidealer, der skal styrke børn og unges selvtillid og gøre nøgenhed mere naturligt. Sct. Knuds Netavis, 02-03-2017.

 

Artikel type
faktalinklight

Hvilken rolle har nøgenhed spillet i danske normer om frisind?

Det er meget forskelligt hvordan man i forskellige lande og samfund forholder sig til nøgenhed.
Hvor det i mange andre lande er ulovligt at færdes offentligt uden tøj på, er der i Danmark ingen love der sætter grænser for nøgenhed. De kulturradikale forfattere Georg Brandes og Klaus Rifbjerg var med til at hylde nøgenhed som udtryk for den frie naturlige krop og seksualitet. Det er blevet afgørende for det vi i dag kalder det danske frisind . Danmark var også det første land der den 30. maj 1969 gjorde det lovligt at udgive pornografiske billeder – det vil sige fotos af nøgne seksualiserede kroppe. I Danmarkskanonen (se kilder) er det danske frie syn på nøgenhed beskrevet som en særlig dansk værdi.

Hvilken rolle spillede nøgenhed i det antikke Grækenland?

De græske atleter i Oldtidens Grækenland (750 f.Kr.-350 e.Kr,) dyrkede sport nøgne. Kroppen stod centralt i en livsstil hvor man hyldede sundhed og naturlighed. Og det var var lettere at bevæge sig uden tøj på. Ifølge den græske forfatter Pausanias bar de græske atleter oprindeligt et lille lændeklæde. Men da en atlet ved navn Orsippos under en løbekonkurrence tabte sit lændeklæde og vandt løbet, fordi han løb hurtigere uden, blev det herefter almindeligt at dyrke sport helt nøgen. For de gamle grækere var en smuk og veltrænet krop symbol på en værdig og ren sjæl. De græske atleter trænede i såkaldte ”gymnasions” (skoler for lærdom og sport) som direkte oversat betyder nøgenanstalt.

 

david

Michelangelo's David som står i Firenze. Foto: Neil Farrin / Ritzau Scanpix

Hvad er naturisme?

Naturisme er en livsstil hvor mennesker af begge køn færdes uden tøj på når vejr og omgivelser gør det naturligt. For nogle naturister handler nøgenheden om at være fri for tøj, fordi de synes det føles behageligt. De fleste naturister vælger dog også at være nøgne, fordi de oplever at det at være nøgen sammen med andre mennesker er med til at skabe et mere naturligt forhold til kroppen. Det bliver tydeligt at kroppe er forskellige, og at ikke alle ligner de fotomodeller man møder i reklamer og modemagasiner.

For naturister handler nøgenheden ikke om seksualitet. Naturister opfatter nøgenhed som naturligt og ønsker at fremme en kultur hvor nøgenhed er fri, naturlig og neutral. Naturismen startede som en sundhedsbevægelse i 1900-tallet da man fandt ud af at sollys tilførte kroppen vigtige D-vitaminer. I begyndelsen var idræt, særlige kostregler og forbud mod alkohol og andre nydelsesmidler en vigtig del af naturisternes fællesskab. Senere er velvære og naturlige kropsidealer blevet mere afgørende. Naturismen er udbredt i en række europæiske lande – særligt Holland, Kroatien, Tyskland og Frankrig hvor idealerne om den frie nøgne naturlige krop lever i bedste velgående. Dansk Naturistforening har i dag cirka 1.200 medlemmer.

Hvordan har grænserne for eksponering af nøgenhed ændret sig?

De seneste år er billeder af delvist afklædte kroppe blevet mere almindelige i det offentlige rum – både i reklamer og medier. Samtidig viser undersøgelser at især unge mennesker er blevet mere blufærdige. De er mere generte over at vise deres krop. Idrætslærere på landets skoler fortæller at det er vanskeligt at få børn selv i de yngste klasser til at gå i bad efter idræt. Fordi de ikke har lyst til at være nøgne sammen med andre børn. Forskere forklarer at denne nye ’blufærdighedsbølge’ hænger sammen med de idealiserede billeder af nøgne kroppe vi møder i reklamer og medier: Disse billeder skaber kropsidealer som vi ikke føler vi kan leve op til.

Når børn og unge ikke ønsker at vise sig nøgne i et omklædningsrum, kan det imidlertid også skyldes at de kender til sager hvor nøgenbilleder af andre er blevet delt offentligt. På den måde forsøger de at beskytte sig imod at det sker for dem selv. Frygten for pædofili – voksnes seksuelle overgreb på børn – har de seneste år medført at mange daginstitutioner har skærpet reglerne for børns nøgenhed. Og selv en del forældre er mere påpasselige med nøgenhed af frygt for at blive mistænkt for pædofili. Det kan også være med til at gøre børn mere fremmede overfor det at være nøgne sammen.

Hvordan søger kunstnere at genskabe naturlige kropsidealer?

En række danske kunstnere søger i film, teater og foto at gøre op med den kropsforskrækkelse som de mener præger vores syn på nøgne kroppe i dag. Det kvindelige kunstnerkollektiv ”Blue Tit” (blå brystvorte) har skabt filmen ”Fordi vi også er alt det, vi har mistet”. De kalder den en hyldest til den frie naturlige krop i en tid hvor samfundet konstant gør kroppen til en genstand som skal se ud på en bestemt måde, før vi synes at den er smuk. Kunstnerne ønsker at gøre op med seksualiseringen af kroppen og forestillingen om den perfekte krop for i stedet igen at se kroppen som noget naturligt der kan have mange forskellige former. Også teaterinstruktøren Elisa Kragerup har med forestillingen ”Metamorfoser” forsøgt at rokke ved paradokset mellem ekstrem eksponering af nøgne idealkroppe i det offentlige rum og den tiltagende blufærdighed:

”I samfundet er der så mange forventninger til og forestillinger om, hvordan vi skal se ud. Det skaber en følelse af blufærdighed og utilstrækkelighed, tror jeg. Der skal teatret vise, at der er mange andre måder at se ud på. Jeg kan ikke have, at alt det, som jo bare er naturligt, bliver censureret væk i det offentlige rum, hvor der hersker et utroligt snævert kropsideal”, siger hun i artiklen ”Hvad er det med den nøgenhed?” i Politiken (se kilder).