Nøgenhed (Faktalink light)
Læsetid: 5 min
Indhold
Indledning
Opfattelsen af den nøgne krop er på mange måder et spejl af et samfunds kultur og normer. I Oldtidens Grækenland hyldede man den nøgne krop, og det var almindeligt at man dyrkede sport og idræt uden tøj på. I Danmark har vi i lang tid haft et ret frit syn på nøgenhed. Vi har ingen lov der begrænser retten til at være nøgen i det offentlige rum, mens svømmehaller og naturistklubber har værnet om fællesskaber hvor nøgenheden er normen. Nøgenhed bliver derfor ofte betragtet som en del af det såkaldt danske frisind. Men synet på nøgenhed har ændret sig i Danmark de seneste årtier. Det skyldes blandt andet at private nøgenbilleder nu kan deles på sociale medier uden dem, der optræder på billederne, kan bremse det. Derfor er der behov for at vi forholder os til at nøgenhed også handler om retten til privatliv, seksualitet, grænser og forskellighed.
Nøgenbilleder i omklædningsrum skal styrke unges selvtillid og gøre nøgenhed mere naturligt Samfcu
Elever fra Sct. Knuds Gymnasium i Odense fremlægger deres kampagne-idé til, hvordan man kan udbrede mere mangfoldige kropsidealer, der skal styrke børn og unges selvtillid og gøre nøgenhed mere naturligt. Sct. Knuds Netavis, 02-03-2017.
Blokeret indhold
Dette er eksternt indhold, derfor skal du acceptere cookies til statistik og markedsføring for at se det.
Hvilken rolle har nøgenhed spillet i danske normer om frisind?
De græske atleter i Oldtidens Grækenland (750 f.Kr.-350 e.Kr,) dyrkede sport nøgne. Kroppen stod centralt i en livsstil hvor man hyldede sundhed og naturlighed. Og det var var lettere at bevæge sig uden tøj på. Ifølge den græske forfatter Pausanias bar de græske atleter oprindeligt et lille lændeklæde. Men da en atlet ved navn Orsippos under en løbekonkurrence tabte sit lændeklæde og vandt løbet, fordi han løb hurtigere uden, blev det herefter almindeligt at dyrke sport helt nøgen. For de gamle grækere var en smuk og veltrænet krop symbol på en værdig og ren sjæl. De græske atleter trænede i såkaldte ”gymnasions” (skoler for lærdom og sport) som direkte oversat betyder nøgenanstalt.
Hvilken rolle spillede nøgenhed i det antikke Grækenland?
De seneste år er billeder af delvist afklædte kroppe blevet mere almindelige i det offentlige rum – både i reklamer og medier. Samtidig viser undersøgelser at især unge mennesker er blevet mere blufærdige. De er mere generte over at vise deres krop. Idrætslærere på landets skoler fortæller at det er vanskeligt at få børn selv i de yngste klasser til at gå i bad efter idræt. Fordi de ikke har lyst til at være nøgne sammen med andre børn. Forskere forklarer at denne nye ’blufærdighedsbølge’ hænger sammen med de idealiserede billeder af nøgne kroppe vi møder i reklamer og medier: Disse billeder skaber kropsidealer som vi ikke føler vi kan leve op til.
Når børn og unge ikke ønsker at vise sig nøgne i et omklædningsrum, kan det imidlertid også skyldes at de kender til sager hvor nøgenbilleder af andre er blevet delt offentligt. På den måde forsøger de at beskytte sig imod at det sker for dem selv. Frygten for pædofili – voksnes seksuelle overgreb på børn – har de seneste år medført at mange daginstitutioner har skærpet reglerne for børns nøgenhed. Og selv en del forældre er mere påpasselige med nøgenhed af frygt for at blive mistænkt for pædofili. Det kan også være med til at gøre børn mere fremmede overfor det at være nøgne sammen.
Hvad er naturisme?
Danske Zizi Oussaidi gik fra 15-årig fodboldpige til modeikon
Marie Allerslev Eriksen, DR.dk, 2018-08-07.
Per Munch, Politiken, 2017-06-04.
Eva Lange Jørgensen, Politiken.dk, 2016-05-07.
Jens Ejsing, Berlingske.dk, 2014-07-13.
Giver det stadig mening at tale om dansk frisind
Sofie Tholl, Information, 2012-12-28.
Fra de nøgne grækere til de næsten nøgne fotomodeller
Lars Henriksen, Kristeligt Dagblad, 2006-07-18.
Hvordan har grænserne for eksponering af nøgenhed ændret sig?
De seneste år er billeder af delvist afklædte kroppe blevet mere almindelige i det offentlige rum – både i reklamer og medier. Samtidig viser undersøgelser at især unge mennesker er blevet mere blufærdige. De er mere generte over at vise deres krop. Idrætslærere på landets skoler fortæller at det er vanskeligt at få børn selv i de yngste klasser til at gå i bad efter idræt. Fordi de ikke har lyst til at være nøgne sammen med andre børn. Forskere forklarer at denne nye ’blufærdighedsbølge’ hænger sammen med de idealiserede billeder af nøgne kroppe vi møder i reklamer og medier: Disse billeder skaber kropsidealer som vi ikke føler vi kan leve op til.
Når børn og unge ikke ønsker at vise sig nøgne i et omklædningsrum, kan det imidlertid også skyldes at de kender til sager hvor nøgenbilleder af andre er blevet delt offentligt. På den måde forsøger de at beskytte sig imod at det sker for dem selv. Frygten for pædofili – voksnes seksuelle overgreb på børn – har de seneste år medført at mange daginstitutioner har skærpet reglerne for børns nøgenhed. Og selv en del forældre er mere påpasselige med nøgenhed af frygt for at blive mistænkt for pædofili. Det kan også være med til at gøre børn mere fremmede overfor det at være nøgne sammen.
Hvordan søger kunstnere at genskabe naturlige kropsidealer?
En række danske kunstnere søger i film, teater og foto at gøre op med den kropsforskrækkelse som de mener præger vores syn på nøgne kroppe i dag. Det kvindelige kunstnerkollektiv ”Blue Tit” (blå brystvorte) har skabt filmen ”Fordi vi også er alt det, vi har mistet”. De kalder den en hyldest til den frie naturlige krop i en tid hvor samfundet konstant gør kroppen til en genstand som skal se ud på en bestemt måde, før vi synes at den er smuk. Kunstnerne ønsker at gøre op med seksualiseringen af kroppen og forestillingen om den perfekte krop for i stedet igen at se kroppen som noget naturligt der kan have mange forskellige former. Også teaterinstruktøren Elisa Kragerup har med forestillingen ”Metamorfoser” forsøgt at rokke ved paradokset mellem ekstrem eksponering af nøgne idealkroppe i det offentlige rum og den tiltagende blufærdighed:
”I samfundet er der så mange forventninger til og forestillinger om, hvordan vi skal se ud. Det skaber en følelse af blufærdighed og utilstrækkelighed, tror jeg. Der skal teatret vise, at der er mange andre måder at se ud på. Jeg kan ikke have, at alt det, som jo bare er naturligt, bliver censureret væk i det offentlige rum, hvor der hersker et utroligt snævert kropsideal”, siger hun i artiklen ”Hvad er det med den nøgenhed?” i Politiken (se kilder).
Kilder og klip
Hjemmesider
Artikler
Danske Zizi Oussaidi gik fra 15-årig fodboldpige til modeikon
Marie Allerslev Eriksen, DR.dk, 2018-08-07.
Per Munch, Politiken, 2017-06-04.
Eva Lange Jørgensen, Politiken.dk, 2016-05-07.
Jens Ejsing, Berlingske.dk, 2014-07-13.
Giver det stadig mening at tale om dansk frisind
Sofie Tholl, Information, 2012-12-28.
Fra de nøgne grækere til de næsten nøgne fotomodeller
Lars Henriksen, Kristeligt Dagblad, 2006-07-18.