Hvornår opstod nationalismen i Danmark?
Artiklen ”Nationalisme” på danmarkshistorien.dk (se kilder) fortæller, at dannelsen af nationalstater i mange tilfælde, herunder i Danmark, kunne ske på grundlag af riger med århundredlange historier.
Den moderne nationalisme, der udvikledes fra sin spæde begyndelse i slutningen af 1700-tallet frem mod midten af 1800-tallet, indebar oftest det politiske krav, at staten måtte svare til ’nationen’ eller ’folket’. Nationalismen var dermed tæt forbundet med ønsket om en fri forfatning (grundlov), der anerkendte grundlæggende, universelle borger- og menneskerettigheder.
Senere ændrede nationalismen dog gradvis sin politiske funktion: Fra mest at handle om frie forfatninger, kom nationale krav op gennem århundredet i højere grad i konflikt med de liberale idealer på tværs af landegrænserne. Man har talt om et skift fra politisk baseret nationalisme til etnisk baseret nationalisme. I Danmark er det især sket som følge af kampe mod tysk indflydelse. Herunder frem til treårskrigens udbrud i 1848, op til krigen 1864, ved afstemningen om Sønderjyllands fremtid i 1920 og under den tyske besættelse 1940-45.
Historien om det danske flag, Dannebrog, og vikingernes Ravnefanen.
Hvad handler debatten om den danske nation og nationalisme om?
Den danske nation og nationalisme spiller en stor rolle i den nuværende hjemlige debat. Hovedpunkterne er oftest tilstrømningen af flygtninge og indvandrere fra især Mellemøsten og Danmarks integration i EU. Dansk Folkeparti og i stigende grad også andre partier har en tydelig national dagsorden, der er skeptisk over for EU og vil bremse tilstrømningen af flygtninge og indvandrere. Dette skaber en debat om, hvorvidt 'danskheden' og den danske kultur er truet.
Sociologen Christian Albrekt Larsen har imidlertid i bogen ”Den danske republik” (se kilder) dokumenteret, at danskerne i stigende grad finder det mindre vigtigt, om befolkningen i Danmark deler en ældgammel dansk kultur. Derimod er det vigtigt, at man bakker op om de politiske institutioner, samt at man kan og vil indgå i det danske samfund.
I spørgeskemaundersøgelser i 2003 og 2013 blev danskerne spurgt, hvor vigtige forskellige kriterier er for at være rigtig dansk. Her viste det sig, at der var sket et fald inden for alle kategorier fra 2003 til 2013.
Blandt de kriterier, som deltagerne vurderede som de vigtigste, var:
· At kunne tale dansk
· At respektere danske politiske institutioner
· At føle sig dansk
De mindst vigtige var:
· At være kristen
· At have dansk familiebaggrund
· At have levet det meste af livet i Danmark
Nationalkonservative forestillinger om en autentisk dansk kultur er ifølge ”Den danske republik” (se kilder) under afvikling. Denne udvikling vil givetvis fortsætte, da de yngre generationer lægger klart mindre vægt på kulturelle og etniske faktorer. En stadig større del af den etnisk danske befolkning ser indvandrere og flygtninge som ’rigtige danskere’.
10 spørgsmål til Inger Støjberg (V): 'Er man dansk når...?'