Hvor kommer udtrykket “me too” fra?
Allerede i 2006 brugte borgerrettighedsaktivisten Tarana Burke ordene ’Me too’ som middel til at udtrykke solidaritet mellem sorte kvinder, der – som hende selv – har været udsat for sexchikane og seksuelle overgreb: “Bevægelsen var ikke ment som en viral kampagne eller et hashtag (…) Det, der sker lige nu, er meget kraftfuldt, og jeg støtter de kvinder, som er stået frem. Kraften i at bruge ‘Me too’ har altid ligget i, at de to ord kan starte en samtale mellem dem, som det er gået ud over,” udtaler Tarana Burke til det amerikanske magasin Ebony i en artikel fra november (egen oversættelse) (se kilde 2).
Hvordan opstod internetfænomenet #MeToo?
Da den amerikanske skuespiller Alyssa Milano i oktober 2017 på Twitter skrev: “Hvis du er blevet seksuelt chikaneret eller krænket, skriv da ‘me too’ som svar på dette tweet” (se kilde 3), var hashtagget et døgn senere blevet brugt over en halv million gange på Twitter, fremgår det af artiklen “#MeToo: Social media flooded with personal stories of assault” fra CNN (se kilde 4) og fem millioner gange på Facebook.
Milano skrev opslaget, efter at ca. 40 kvindelige skuespillere havde berettet om sexchikane eller overgreb begået af Hollywoodproducent Harvey Weinstein.
#MeToo-bølgen bredte sig i USA, hvor skuespillere, komikere, tv-værter og præsident Donald Trump blev beskyldt for krænkelser eller overgreb.
I december 2017 kårede det amerikanske magasin Times Magazine #MeToo til at være årets “person”.
Hvordan har #MeToo udspillet sig i Danmark?
Herhjemme vakte #MeToo først røre i kultur- og mediebranchen. Få dage efter #MeToo i 2017 brød ud i USA, fortalte den danske skuespiller Dorte Rømer om sin oplevelse af sexchikane i den danske filmbranche, og 241 medlemmer af Skuespilforbundet fortalte til Politiken, at de havde oplevet sexchikane fra deres chef. Det fik daværende ligestillingsminister Karen Ellemann (V) og daværende kulturminister Mette Bock (LA) til på Facebook at skrive et “Åbent brev til kulturbranchen” (se kilde 5), hvori de opfordrede dem til at gøre op med en ‘tabubelagt kultur’. Også 132 klassiske sangerinder er kommet med opråb om krænkelser i den klassiske sangverden (se kilde 6).
I Danmark havde #MeToo dog ikke så store karrieremæssige og sociale omkostninger som i fx Sverige og USA, hvor debatten fik langt større konsekvenser.
Hvad førte anden bølge af #MeToo i Danmark med sig?
Anden bølge af #MeToo ramte Danmark i august 2020, da tv-vært Sofie Linde som vært ved Zulu Comedy Galla delte en personlig oplevelse med sexchikane: “Jeg var 18 år og startede på DR. Jeg skulle til julefrokost. Havde glædet mig enormt meget. En stor tv-kanon kommer over til mig og siger til mig, at hvis jeg ikke sutter hans pik, så ødelægger han min karriere.” Det fremgår af artiklen “Sofie Linde står frem om sexchikane” på dr.dk (se kilde 7).
En gruppe kvindelige journalister fra TV 2 delte nogle dage efter et åbent støttebrev til Linde: “Vores ærinde er at flytte debatten væk fra, om det sker, og i stedet tale om, at det sker, og hvad vi sammen skal gøre for at stoppe det.” Teksten er gengivet i artiklen “1615 kvinder har skrevet under på brev om sexisme” på eb.dk (se kilde 8).
Også i politik blev der sat fokus på seksuelle krænkelser, hvor Morten Østergaard (R), Frank Jensen (S), Naser Khader (K) og Kristian Hegaard (R) har været involveret i sager, som har ført til, at de har mistet deres poster.
Hvor stort er problemet med seksuelle krænkelser på arbejdspladserne?
I 2021 foretog analyse- og rådgivningsvirksomheden Epinion for Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH) en undersøgelse blandt lønmodtagere i alderen 18-65 år. Undersøgelsen afslørede, at ca. hver tiende ansatte (11 procent) inden for det seneste år havde oplevet seksuel chikane på deres arbejdsplads. Det tal var langt højere end de 4 procent, som officielle tal ellers viste. Undersøgelsen viste også, at problemer med seksuelle krænkelser er særligt udbredt for 18-34-årige, hvor hver femte (21 procent), havde oplevet at være udsat for krænkelser på deres arbejdsplads (se kilde 9).
For at få et mere retvisende billede af problemets omfang, har man i FH’s undersøgelse udspecificeret spørgsmålene til konkrete situationer som "Uønskede seksuelle kommentarer om krop, tøj eller livsstil” og “Uønsket fysisk kontakt med seksuelle undertoner, f.eks. klap og kys”.
BOKS: Tal og grafer
Sexismetrekanten
Foreningen ESPD har udarbejdet “sexismetrekanten”, som definerer sexistisk adfærd i en skala fra hverdagssexisme til grove seksuelle overgreb.
Ideen bag sexismepyramiden er at illustrere, hvordan adfærd og holdninger nederst i pyramiden “er med til at muliggøre, forstærke og undskylde adfærd på de højere trin.” Ifølge ESPD er det derfor afgørende for at nedbringe antallet af grove overgreb (øverst i pyramiden), at vi får et opgør med det, organisationen ser som en grundlæggende sexistisk kultur (nederst i pyramiden) (se kilde 10).
