Kropsdyrkelse som identitet

Hvad er kendetegnende for nutidens kropsdyrkelse?

Kontrollen med kroppen er en måde at skabe identitet og iscenesætte sig selv på. Hvor identitet tidligere i høj grad var givet via parametre som social klasse, arbejde og uddannelse, er det i dag blevet mere op til den enkelte at skabe en identitet, og her er kroppen et vigtigt redskab, lyder vurderingen fra idrætsforsker Nicole Thualagant Winslow, der har skrevet Ph.d.-afhandling om fitnesskultur.
”Du får social anerkendelse ud af at have den rette krop, fordi vi lever i et samfund, hvor alt helst skal fungere godt, om det så er vennekredsen, arbejdet eller kroppen, og fitness er det perfekte redskab til at opnå den rette krop udadtil,” siger hun i artiklen ”Kroppen er den sidste instans, hvor vi kan opleve en form for kontrol” i Dagbladet Information (se kilder).

Hvad er spornoseksuelle?

Begrebet spornoseksuel er ligesom ordet metroseksuel opfundet af den engelske journalist og forfatter Mark Simpson. Ordet er en sammentrækning af sport og porno kombineret med metroseksuel. Det bruges til at betegne et nyt mandekropsideal, der er inspireret af kropsidealerne fra sportsverdenen og pornobranchen. Dem, der forfølger dette ideal, bruger meget tid på at arbejde med kroppens udseende og vise kroppen frem på sociale medier for at høste anerkendelse. De ”spornoseksuelle” mænd er ofte store og veltrænede, har tatoveringer, flotte frisurer og bruger en stor del af deres tid i træningscentret. Ph.d. og forsker i kropsidealer Lise Dilling-Hansen kalder denne nye mandlige forfængelighed en konsekvens af en ligestillingsproces, hvor det er blevet mere acceptabelt for mænd at gå op i deres udseende. Ønsket kommer ikke alene fra mændene selv, men også fra reklamer for blandt andet fitnesscentre, der er med til at sætte en ny trend for, hvad den perfekte mandekrop er, forklarer hun i artiklen ”Længe leve de ”spornoseksuelle”. Eller hvad?” på Dansk Kvindesamfunds hjemmeside (se kilder).

 

Engelsksproget indslag om spornoseksuelle

 

Hvad kendetegner fitnesskulturen?

Ifølge ph.d.-afhandlingen ”Fitness Doping and Body Management” (se kilder) har mange af dem, der dyrker fitness, også meget travlt med arbejde og børn. Bag afhandlingen står idrætsforsker Nicole Thualagant Winslow fra Københavns Universitet. Hun mener, at travle danskeres valg af fitness skyldes, at det kan målrettes specifikt til den enkeltes behov.
”Fitness er meget sigende for det hypermoderne samfund, hvor der hele tiden er fokus på at forbedre vores kropskapital. Det, der appellerer til folk er, at det er lettilgængeligt og nemt som et supermarked,” siger hun i artiklen ”Kroppen er den sidste instans, hvor vi kan opleve en form for kontrol” i Dagbladet Information (se kilder). Men det er ikke alene travlhed og fleksibilitet, der gør fitnesskulturen attraktiv. Den er også blevet et ”sidste tilflugtssted i en verden, hvor alt andet er ude af kontrol”, som professor i idrætspsykologi ved Københavns Universitet Reinhardt Stelter forklarer i ovennævnte artikel. ”Masser af ting omkring os som arbejde, aktiemarked, klima og ægteskab er uden for kontrol, så for mange bliver fikseringen på kroppen eller kropslige oplevelser et tilflugtssted og et muligt frirum til at finde sig selv” (se kilder).

Hvilke andre former for kropsdyrkelse er almindelige i dag?

Kropsdyrkelsen kan antage mange former og kan komme til udtryk i mere end hård fysisk træning af kroppen. For eksempel har der de seneste ti år været en stigende interesse for skønhedsbehandlinger ved hjælp af kosmetisk plastikkirurgi, hvor kunderne ønsker at forbedre deres udseende. Det kan være ved hjælp af brystforstørrelse med implantater af saltvand eller silikone, fedtsugninger eller rynkereduktion. Og det er langt fra primært segmentet over de 30 år, der får lavet skønhedsbehandlinger. Stadigt flere helt unge vælger at få foretaget kirurgiske indgreb, fordi de er utilfredse med deres kroppe, kan man læse i artiklen ”Unge jagter den perfekte krop” på dr.dk (se kilder). Under andre former for kropsdyrkelse hører også den udbredte dyrkelse af tatoveringer, hvor kroppen bruges som et lærred med et væld af tegninger og symboler, piercinger forskellige steder på kroppen og den stigende fokusering på særlige frisurer og forskellige former for skæg. En helt anden form for kropsdyrkelse kan også være det store marked for kosttilskud, hvor man forsøger at fremme et bedre udseende ved hjælpe af forskellige mineraler, vitaminer mv.

Hvorfor er kropsdyrkelse blevet så udbredt?

”Verden er større end kroppen, men kroppen kan være verden”, siger den norske psykiater Finn Skårderud i artiklen ”Når sundhed bliver sygdom” i magasinet PsykNyt (se kilder). Han forklarer tidens kropsdyrkelse som en konsekvens af et behov for at forankre sig i noget konkret i en tid, hvor verden er præget af opløsning og ødelæggelse. At ”skulpturere” kroppen giver mulighed for at opleve kontrol og opbygge identitet og selvværd, forklarer han i artiklen:
”I mine øjne kan det for nogle være en udmærket mestringsstrategi – i en kortere periode. Men hvis kroppen bliver hele livet, så er det ekstremt sårbart, især hvis man bliver så ødelagt af overtræning, at man ikke længere er i stand til at motionere. For så mister man ikke blot fysikken, men også sin identitet, sit idrætsnetværk og sin sociale status”.

Hvilken rolle spiller den unge krop i dyrkelsen af kropsidealer?

Den ungdommelige krop spiller en afgørende rolle i dyrkelsen af kroppen i dag. Ungdomsforskning peger på, at vi i dag søger at strække ungdomstiden ud over en længere periode. Fra at have været en overgangsfase, søger langt flere aldersgrupper de kropsidealer, der traditionelt knytter sig til ungdommen. Som ungdomsforsker Niels Ulrik Sørensen formulerer det på Etisk Råds hjemmeside:

”Kroppen er noget, man hele tiden skal forholde sig til, man må ikke lade stå til, og man skal sørge for, at kroppen ikke udvikler sig et forkert sted hen. Så et kropsideal for alle aldersgrupper er en krop, der ser ungdommelig ud” (se kilder). Samtidig er det praktisk blevet muligt at få kroppen til at fremstå ung i længere tid ved hjælp af plastikkirurgi, rynkereduktion og andre kunstige indgreb i kroppens naturlige forfald.

Hvordan påvirker sociale medier fokus på kroppen?

Selfies og fremstilling af kroppen på sociale medier er med til at underbygge dyrkelsen af kroppen – særligt blandt unge og andre, for hvem brugen af sociale medier er massiv. Niels Ulrik Sørensen er forskningsleder og lektor på Center for Ungdomsforskning ved Aalborg Universitet og har studeret unges kropslige trivsel. Ifølge ham skaber de sociale medier skaber et behov for andres anerkendelse af kroppen ved hjælp af likes, og det behov kan være problematisk, fordi det truer selvværdet, hvis det ikke bliver opfyldt. At dele billeder af perfekte kroppe bliver et projekt, hvor vi glemmer de indre værdier i, hvem vi er, mener han:
”Kroppen og hvordan vi viser den frem, herunder vores påklædning, bliver til et projekt. Den er ikke længere blot et vilkår, en skæbne, vi må leve med, men derimod noget, vi konstant må modellere og arbejde på, og som vi viser frem for at fremme vores personlige fortælling, for heri kan vi blive set og anerkendt af omverdenen,” forklarer han i artiklen ”Selfiekulturen truer unges selv” i Kristeligt Dagblad” (se kilder).
De sociale medier bliver også brugt til at opbygge urealistiske kropsidealer, fordi man vha. billedredigering, filtre og bestemte perspektiver kan manipulere billederne, så muskler bliver større, taljer smallere og rynker mindre. I et blogindlæg om dette rejste den norske træner Gina Sophie en heftig debat i Norge.
På bare en dag læste over 100.000 indlægget. Om baggrunden for det sagde bloggeren i artiklen ”En syg sjæl i et sundt legeme” i Dagbladet Information (se kilder):
Jeg havde brug for at tage et opgør med de løgne, folk lægger ud på sociale medier i et desperat forsøg på at få flere likes og followers. De viser ikke deres rigtige kroppe, og det er urealistisk at ligne de her Instagram-mennesker. Det giver folk lavt selvværd. Jeg ville vise, hvordan rigtige mennesker ser ud – og hvor nemt det er at forfalske et billede.” Det er særligt de unge, som ikke er tilfredse med deres kroppe, der bliver påvirket af de sociale mediers fremstilling af kropsidealer, viser undersøgelsen ”Unges syn på krop og kropsidealer” foretaget af organisationen Sex&Samfund (se kilder).

Hvordan bliver unges forhold til deres krop typisk fremstillet i medierne?

Dårligt selvværd, sultekurer og et ekstremt fokus på udseendet. Det er ofte det billede, der bliver tegnet, når medierne beskriver unges forhold til deres kroppe. I artiklen ”Unge piger hader deres kroppe: Jeg bliver svimmel af at trække maven ind hele dagen” på tv2.dk, kan man f.eks. læse om, hvordan 17-årige Kirstine Kunstmann flere gange dagligt falder i staver foran spejlet, hvor hun trækker maven ind og spejler sit eget selvhad:
”Jeg føler mig tyk. Det gør jeg hver dag. Jeg vågner, og som det første kigger jeg mig i spejlet, og det, jeg ser, er lort”, siger hun i artiklen.
Artiklens overskrift bygger på en rundspørge på landets gymnasier, der viste, at næsten halvdelen af de unge var utilfredse og kede af deres kroppe. Og det gælder både piger og drenge, som ikke føler, at de kan leve op til de kropsidealer, de bliver præsenterede for på sociale medier. Det får dem i mange tilfælde til at droppe alt fra idræt til fester, hvor kroppen er i centrum. Dette har tidligere undersøgelser også vist: F.eks. viste en undersøgelse foretaget af Center for Ungdomsforskning i 2015, at halvdelen af de unge er flove over at gå i bad med andre. Det kan man læse i artiklen ”Forskruede kropsidealer: Unge skal hjælpes til at elske deres krop” på dr.dk (se kilder). Artiklen handler om, hvordan Etisk Råd med udgivelse af undervisningsmaterialer lægger op til, at lærerne på landets folkeskoler inddrager debat om kropsidealer i undervisningen og derved hjælper de unge til at få et mere naturligt forhold til kroppen, og hvordan den bør se ud (se kilder). Rapporten ”Hvordan går det? Status på det gode ungeliv” udarbejdet af Institut for Lykkeforskning og Nordea Fonden med reference til
Center for Ungdomsforskning i 2015 viste, at cirka 12% af de unge i alderen 15-24 år har sultet sig, 9% har kastet op med vilje, og at mange unge ønsker at ændre deres krop. ”Hver tiende i alderen 15-24 år siger, at de er utilfredse eller meget utilfredse med deres krop, mens hver tredje ofte eller altid tænker på sin vægt”, fremgår det blandt andet af undersøgelsen (se kilder).

 

Hvordan overrasker ny undersøgelse af unges forhold til kroppen?

Undersøgelsen ”Unges syn på krop og kropsidealer” (se kilder) foretaget af Sex&Samfund viser, at de unge generelt er meget mere tilfredse med deres kroppe, end tidligere undersøgelser og mediefortællinger har vist.
”Vi blev helt klart overraskede over, at en stor del af eleverne angiver, at de er tilfredse med deres egen krop”, forklarer Lone Schmidt, pædagogisk fagmedarbejder i Sex&Samfund i artiklen ”Unge er gladere for deres kroppe, end vi havde forventet” på dr.dk (se kilder). Undersøgelsen bygger på svar fra 1.031 elever fra 7.-9. klasse, og viser, at 74% af eleverne er meget eller nogenlunde tilfredse med deres krop. 27% er meget tilfredse med deres egen krop, mens 47% svarer, at de er nogenlunde tilfredse. Drengene er gennemgående mest tilfredse. 37,6% af drengene svarer, at de er meget tilfredse med måden, deres krop ser ud på. Mens det gælder for 17% af pigerne. De unge er også blevet bedt om at svare på, hvordan de tror, at de andre har det med deres kroppe. 42% svarer, at de tror, at over 60% af de andre er utilfredse med deres kroppe. Undersøgelsens konklusioner får generalsekretær i Sex&Samfund Bjarne B. Christensen til at opfordre til, at man i seksualundervisningen på landets skoler starter en kritisk debat af normer og kropsidealer.
”Måske ser det ikke så slemt ud, som vi troede”, siger han i artiklen (se kilder). En anden overraskende konklusion i undersøgelsen er, at de unge generelt er positive over for fællesbadning efter idræt. De unge er meget delte i spørgsmålet om, hvorvidt omgivelserne påvirker deres syn på egen krop. Særligt de som ikke er tilfredse, lader til at blive påvirkede af omgivelser, venner og sociale medier, fremgår det af undersøgelsen (se kilder).