Kroaterne er et slavisk folk. Slaverne vandrede ind i det sydøstlige Europa i det område, som i dag er Kroatien, i 500-tallet. I 600-tallet kom slaverne til Balkan. Kroaterne havde oprettet et rige i den sydlige del af nutidens Polen. Men Det Østromerske Rige inviterede dem til Balkan for at hjælpe med at drive et tyrkisk folkeslag ud. Kroaterne slog sig ned mellem floderne Drava og Sava og Adriaterhavet og blev kristne.
I 800-tallet oprettede en fyrste en kroatisk stat, som eksisterede i omkring 250 år. Senere kom Kroatien under Ungarn og siden under dobbeltmonarkiet Østrig-Ungarn. I 1500-tallet var kroaterne med til at drive de muslimske osmanner ud af dele af Centraleuropa. I 1800-tallet opstod der en nationalistisk bølge i Kroatien, hvor mange kroater ønskede at blive selvstændige og kæmpede imod tysk og ungarsk indflydelse.
I 1918 besluttede det kroatiske parlament at gøre sig uafhængig af Østrig-Ungarn. Samme år blev ”Kongeriget af serbere, kroater og slovenere” (Jugoslavien) etableret. Men mange kroater blev skuffede over den nye stat, fordi serberne dominerede over kroater og slovener.
Under 2. Verdenskrig erobrede Tyskland og Italien hele Jugoslavien, og det kroatiske nationalistiske styre udrensede en stor del af den serbiske befolkning – over 300.000 serbere mistede livet. Mange kroater kæmpede dog også imod tyskerne og de ekstreme kroatiske nationalister. En af dem, Josip Broz Tito, blev leder af den nye kommunistiske forbundsstat Jugoslavien, der blev dannet i 1945. Den bestod af seks delrepublikker. Af disse delrepublikker var Kroatien blandt dem, der klarede sig bedst økonomisk, især på grund af turisme langs Adriaterhavet. Mange kroater blev derfor i 1970’erne utilfredse med, at de penge, Kroatien tjente, gik til resten af Jugoslavien, og mange ønskede selvstændighed. Også i delrepublikken Serbien voksede der en nationalistisk bevægelse frem.
I 1991 erklærede de to delrepublikker Slovenien og Kroatien sig som uafhængige stater. Serbere i Kroatien blev bekymrede, og serbiske militser og kroatisk politi kom i kamp mod hinanden. Det fik Serbien og styret i Beograd til at angribe militært, og resultatet blev en brutal borgerkrig, som kom til at vare frem til 1995. Undervejs fik serberne kontrol med op mod en tredjedel af Kroatien.
Efter krigen blev der etableret en international domstol i Haag, som skulle retsforfølge personer, som havde begået krigsforbrydelser. Kroatien blev kritiseret for ikke at udlevere personer, der var mistænkt for krigsforbrydelser. Det var en årsagerne til, at Kroatien ikke blev medlem af EU i 2007, da Bulgarien og Rumænien blev optaget. Kroatien blev medlem i 2013 som EU’s 28. medlemsland. I 2009 blev Kroatien medlem af NATO.
Hvordan regeres Kroatien?
Kroatien er en demokratisk republik. Den lovgivende magt ligger hos et parlament med 160 medlemmer, som vælges for fire år ad gangen.
Den udøvende magt ligger hos præsidenten. Præsidenten vælges ved direkte valg for fem år ad gangen. Præsidenten udpeger premierministeren, som leder regeringen. Præsidenten er med til at bestemme udenrigspolitikken.