Kroatien (Faktalink light)

Indledning

Kroatien er en republik på Balkanhalvøen, som tidligere var en del af Jugoslavien. I begyndelsen af 1990erne udbrød der borgerkrig i Jugoslavien, og siden krigen har Kroatien været et selvstændigt land. Efter krigen søgte Kroatien om at blive medlem af EU, men der var en del forhindringer på vejen. Blandt andet krævede EU, at Kroatien samarbejdede om at få dømt de personer, som havde begået krigsforbrydelser under borgerkrigen. I 2013 blev Kroatien medlem af EU.

Kroatien er kendt som et land med smukke strande, bjerge og øer og gamle byer helt tilbage fra romertiden. Hvert år rejser mange millioner turister til den kroatiske kyst langs Adriaterhavet. Mange danskere er også begyndt at tage på ferie i Kroatien.

Kroatien er også kendt for sit fodboldlandshold, som slog Danmark ud af VM-turneringen i 2018.

Hvad er Kroatien?

Kroatien er et land på Balkanhalvøen, som tidligere var en del af Jugoslavien. Kroatiens officielle navn er Republikken Kroatien (kroatisk: Republika Hrvatska). Landets areal udgør 56.500 km2, og de har cirka 4,3 millioner indbyggere.

Hvor ligger Kroatien?

Kroatien ligger på Balkanhalvøen i det sydøstlige Europa. Kroatien var en del af forbundsrepublikken Jugoslavien, indtil den gik i opløsning i begyndelsen af 1990erne. Kroatien regnes af og til med til Centraleuropa, fordi landet historisk har haft stærk tilknytning til centraleuropæiske lande som Ungarn og Østrig.

Kroatien omfatter den dalmatiske kyst, øerne i Adriaterhavet og Slavonien – en del af den nordlige lavslette i det tidligere Jugoslavien. Næsten alle de lande, Kroatien deler landegrænser med, var også tidligere republikker i forbundsrepublikken Jugoslavien. Mod nord grænser Kroatien op til Slovenien, mod syd til Bosnien og Hercegovina, Montenegro og Serbien og mod øst til Serbien og Montenegro samt til Ungarn. Kun Ungarn var ikke tidligere en del af Jugoslavien.

Mod vest ligger Adriaterhavet, og på den anden side af Adriaterhavet ligger Italien.

Hvad hedder Kroatiens hovedstad?

Kroatiens hovedstad hedder Zagreb. Zagreb er Kroatiens største by og den eneste by i landet, som inklusive forstæder har over en million indbyggere. I selve Zagreb bor der cirka 800.000.

Zagreb ligger på skråningerne af Medvenica-bjergene og på begge breder af Savafloden. Zagreb blev grundlag for omkring 1.000 år siden og blev hovedstad i Kroatien i 1557. Zagreb fik sit første universitet i 1669; det er et af de ældste i det område  af Europa.

Da Kroatien var en del af Jugoslavien, var Beograd i Serbien hovedstad i hele forbundsrepublikken. I 1991, efter at Jugoslavien gik i opløsning, blev Zagreb hovedstad i Kroatien. Zagreb er en vigtig industriby og er desuden kendt for en verdensfestival for animationsfilm.

Hvad har præget Kroatiens historie?

Kroaterne er et slavisk folk. Slaverne vandrede ind i det sydøstlige Europa i det område, som i dag er Kroatien, i 500-tallet. I 600-tallet kom slaverne til Balkan. Kroaterne havde oprettet et rige i den sydlige del af nutidens Polen. Men Det Østromerske Rige inviterede dem til Balkan for at hjælpe med at drive et tyrkisk folkeslag ud. Kroaterne slog sig ned mellem floderne Drava og Sava og Adriaterhavet og blev kristne.

I 800-tallet oprettede en fyrste en kroatisk stat, som eksisterede i omkring 250 år. Senere kom Kroatien under Ungarn og siden under dobbeltmonarkiet Østrig-Ungarn. I 1500-tallet var kroaterne med til at drive de muslimske osmanner ud af dele af Centraleuropa. I 1800-tallet opstod der en nationalistisk bølge i Kroatien, hvor mange kroater ønskede at blive selvstændige og kæmpede imod tysk og ungarsk indflydelse.

I 1918 besluttede det kroatiske parlament at gøre sig uafhængig af Østrig-Ungarn. Samme år blev ”Kongeriget af serbere, kroater og slovenere” (Jugoslavien) etableret. Men mange kroater blev skuffede over den nye stat, fordi serberne dominerede over kroater og slovener.

Under 2. Verdenskrig erobrede Tyskland og Italien hele Jugoslavien, og det kroatiske nationalistiske styre udrensede en stor del af den serbiske befolkning – over 300.000 serbere mistede livet. Mange kroater kæmpede dog også imod tyskerne og de ekstreme kroatiske nationalister. En af dem, Josip Broz Tito, blev leder af den nye kommunistiske forbundsstat Jugoslavien, der blev dannet i 1945. Den bestod af seks delrepublikker. Af disse delrepublikker var Kroatien blandt dem, der klarede sig bedst økonomisk, især på grund af turisme langs Adriaterhavet. Mange kroater blev derfor i 1970’erne utilfredse med, at de penge, Kroatien tjente, gik til resten af Jugoslavien, og mange ønskede selvstændighed. Også i delrepublikken Serbien voksede der en nationalistisk bevægelse frem.

I 1991 erklærede de to delrepublikker Slovenien og Kroatien sig som uafhængige stater. Serbere i Kroatien blev bekymrede, og serbiske militser og kroatisk politi kom i kamp mod hinanden. Det fik Serbien og styret i Beograd til at angribe militært, og resultatet blev en brutal borgerkrig, som kom til at vare frem til 1995. Undervejs fik serberne kontrol med op mod en tredjedel af Kroatien.

Efter krigen blev der etableret en international domstol i Haag, som skulle retsforfølge personer, som havde begået krigsforbrydelser. Kroatien blev kritiseret for ikke at udlevere personer, der var mistænkt for krigsforbrydelser. Det var en årsagerne til, at Kroatien ikke blev medlem af EU i 2007, da Bulgarien og Rumænien blev optaget. Kroatien blev medlem i 2013 som EU’s 28. medlemsland. I 2009 blev Kroatien medlem af NATO.

Hvordan regeres Kroatien?

Kroatien er en demokratisk republik. Den lovgivende magt ligger hos et parlament med 160 medlemmer, som vælges for fire år ad gangen.

Den udøvende magt ligger hos præsidenten. Præsidenten vælges ved direkte valg for fem år ad gangen. Præsidenten udpeger premierministeren, som leder regeringen. Præsidenten er med til at bestemme udenrigspolitikken.

Kroatiens demografi

Hvad er særligt for Kroatiens geografi og landskab?

Kroatien har en lang kyst og over 1200 øer i Adriaterhavet. 66 af øerne er beboede, mange af dem populære turistmål.

Den nordlige og nordøstlige del af Kroatien er fladt og frugtbart med søer og bakker, og i nordøst er der meget landbrug. I nordvest og vest er der bjerge, de Dinariske Alper. Her ligger Kroatiens højeste punkt, Dinara (1.831 m.o.h.). Også langs dele af Adriaterhavskysten er der bjerge.
Den længste flod er Sava, som er over 900 km i alt, heraf 562 km i Kroatien.
I skovene lever andet vildsvin, hjorte, ræv, mår og Europas tre største rovdyr, brun bjørn, grå ulv og europæisk los. Ud for kysten i den nordlige del af landet lever der delfiner.

Hvilke sprog, religioner og etniske grupper er der i Kroatien?

Før krigen i det tidligere Jugoslavien var befolkningen i Kroatien mere sammensat etnisk og religiøst end i dag. Det serbiske mindretal udgjorde før krigen omkring 13 %.

I dag er omkring 90 % kroater, cirka 5 % er serbere, og cirka 5 % tilhører andre etniske grupper, bl.a. bosniere, albanere, italienere, slovenere, ungarere og romaer.

Det officielle sprog er kroatisk, men i den nordvestlige del af landet er italiensk også officielt sprog. Indtil Jugoslaviens opløsning i 1991 blev kroatisk betragtet som en variant af serbokroatisk.

Næsten alle kroater er katolikker, mens de fleste serbere tilhører den serbisk-ortodokse kirke. Der er omkring 1 % muslimer og mindre gruppe af protestantiske kristne og et lille jødisk mindretal. Kroatien er blevet presset internationalt for, at serbere, som flygtede under borgerkrigen, skal kunne vende tilbage og få deres hjem igen. Det var et krav for, Kroatien at kunne blive medlem af EU. Der bor dog stadig omkring 50.000 serbiske flygtninge, der før boede i Kroatien, i andre lande. Og Kroatien er blevet kritiseret for at diskriminere serbere og andre minoriteter.

Hvad kendetegner Kroatiens økonomi og samfundsforhold?

Kroatiens økonomi havde det meget dårligt efter krigene i det tidligere Jugoslavien 1991-95 og 1999, blandt andet fordi der ikke længere kom ret mange turister. Men siden år 2000 er turismen vokset, og mange kroater lever i dag af turisme. Over halvdelen af alle, der er i job, er ansat i serviceerhverv, 40 % er ansat i industrien og 5 % i landbruget. Kroatien blev hårdt ramt af den internationale finanskrise i 2008, og der er stadig mange arbejdsløse, især blandt unge.

Over en tredjedel af Kroatien er dækket af skov, og Kroatisk eg, som bruges til at lave møbler af, sælges til mange lande.

Kroatiens økonomiske politik har været præget af ønsket om at komme med i EU. EU har krævet, at en del virksomheder, der var ejet af staten, blev solgt til private. EU krævede også, at Kroatien bekæmpede korruption.

Kroatien handler især med andre EU-lande, særligt Italien, Slovenien og Tyskland. Desuden handler Kroatien meget med Bosnien-Hercegovina og Serbien.

Kroatien er præget af modsætninger og uenighed mellem højreorienterede, nationalistisk indstillede og venstreorienterede, som går mere ind for internationalt samarbejde. Den katolske kirke spiller en stor rolle i Kroatien, også i værdispørgsmål om f.eks. abort, skilsmisse og homoseksuelles rettigheder.

Hvilke vigtige nationale symboler har Kroatien?

Kroatien er kendt for folkedans og folkemusik, som er blevet ekstra populært blandt kroaterne efter landets selvstændighed i 1991. Kroatien er også kendt for rockmusik, især hård rock.

Desuden er Kroatien kendt for naivistiske malerier, ofte malet på glas, med motiver hentet fra livet på landet, og for tegnefilm af høj kvalitet.
En af de mest berømte kroatiske forfattere er Slavenka Drakulic. Flere af hendes bøger er oversat til dansk. Hun har bl.a. skrevet essays om krigene i det tidligere Jugoslavien og om det kroatiske samfund efter selvstændigheden. Hun har også skrevet om de krigsforbrydere fra det tidligere Jugoslavien, som blev stillet for den internationale domstol i Haag.

Kroatien er også blevet kendt over hele verden via tv-serien Game of Thrones, fordi dele af serien er filmet i de kroatiske byer Dubrovnik og Šibenik.
Kroatien er desuden kendt for store stjerner inden for en del forskellige sportsgrene, bl.a. håndbold, basketball, skisport, vandpolo og fodbold. Det kroatiske herrelandshold i fodbold har deltaget fem gange i VM og fem gange i EM. Ved VM i 1998 vandt Kroatien bronze, og ved VM i 2018 fik Kroatien sølv. Ved VM i 2018 blev den kroatiske stjernespiller og anfører Luka Modric, der til daglig spiller i Real Madrid, kåret til VM-turneringens bedste spiller.

Kilder og klip

Hjemmesider og opslagsværker

Globalis.dk – opslag om Kroatien

Globalis.dk er et interaktivt verdenskort og digitalt opslagsværk med fakta om en række lande.

EU’s officielle hjemmeside – med landeinfo om Kroatien

Den kroatiske stats officielle turisme-hjemmeside med info om seværdigheder m.m.

Danmark i Kroatien

Det danske udenrigsministeriums hjemmeside om Kroatien – med landefakta

Magasinet rØST – artikler om Kroatien