Dubrovnik er en af de kroatiske byer, hvor scener til den populære tv-serie "Game of Thrones" er optaget.
Foto: Elvis Barukcic/AFP/Ritzau Scanpix

Kroatien (Faktalink light)

journalist Malene Fenger-Grøndahl, Bureauet, januar 2020
Top image group
Dubrovnik er en af de kroatiske byer, hvor scener til den populære tv-serie "Game of Thrones" er optaget.
Foto: Elvis Barukcic/AFP/Ritzau Scanpix

Indledning
Kroatien er en republik på Balkanhalvøen, som tidligere var en del af Jugoslavien. I begyndelsen af 1990erne udbrød der borgerkrig i Jugoslavien, og siden krigen har Kroatien været et selvstændigt land. Efter krigen søgte Kroatien om at blive medlem af EU, men der var en del forhindringer på vejen. Blandt andet krævede EU, at Kroatien samarbejdede om at få dømt de personer, som havde begået krigsforbrydelser under borgerkrigen. I 2013 blev Kroatien medlem af EU.

Kroatien er kendt som et land med smukke strande, bjerge og øer og gamle byer helt tilbage fra romertiden. Hvert år rejser mange millioner turister til den kroatiske kyst langs Adriaterhavet. Mange danskere er også begyndt at tage på ferie i Kroatien.

Kroatien er også kendt for sit fodboldlandshold, som slog Danmark ud af VM-turneringen i 2018.

 

Videoklip med den kroatiske nationalsang, "Lijepa naša domovino" ("Vores smukke hjemland"), med tekst på kroatisk og engelsk.

 

 

Artikel type
faktalinklight

Hvad er Kroatien?

Kroatien er et land på Balkanhalvøen, som tidligere var en del af Jugoslavien. Kroatiens officielle navn er Republikken Kroatien (kroatisk: Republika Hrvatska). Landets areal udgør 56.500 km2, og de har cirka 4,3 millioner indbyggere.

Hvor ligger Kroatien?

Kroatien ligger på Balkanhalvøen i det sydøstlige Europa. Kroatien var en del af forbundsrepublikken Jugoslavien, indtil den gik i opløsning i begyndelsen af 1990erne. Kroatien regnes af og til med til Centraleuropa, fordi landet historisk har haft stærk tilknytning til centraleuropæiske lande som Ungarn og Østrig.

Kroatien omfatter den dalmatiske kyst, øerne i Adriaterhavet og Slavonien – en del af den nordlige lavslette i det tidligere Jugoslavien. Næsten alle de lande, Kroatien deler landegrænser med, var også tidligere republikker i forbundsrepublikken Jugoslavien. Mod nord grænser Kroatien op til Slovenien, mod syd til Bosnien og Hercegovina, Montenegro og Serbien og mod øst til Serbien og Montenegro samt til Ungarn. Kun Ungarn var ikke tidligere en del af Jugoslavien.

Mod vest ligger Adriaterhavet, og på den anden side af Adriaterhavet ligger Italien.

Hvad hedder Kroatiens hovedstad?

Kroatiens hovedstad hedder Zagreb. Zagreb er Kroatiens største by og den eneste by i landet, som inklusive forstæder har over en million indbyggere. I selve Zagreb bor der cirka 800.000.

Zagreb ligger på skråningerne af Medvenica-bjergene og på begge breder af Savafloden. Zagreb blev grundlag for omkring 1.000 år siden og blev hovedstad i Kroatien i 1557. Zagreb fik sit første universitet i 1669; det er et af de ældste i det område  af Europa.

Da Kroatien var en del af Jugoslavien, var Beograd i Serbien hovedstad i hele forbundsrepublikken. I 1991, efter at Jugoslavien gik i opløsning, blev Zagreb hovedstad i Kroatien. Zagreb er en vigtig industriby og er desuden kendt for en verdensfestival for animationsfilm.

Hvad har præget Kroatiens historie?

Kroaterne er et slavisk folk. Slaverne vandrede ind i det sydøstlige Europa i det område, som i dag er Kroatien, i 500-tallet. I 600-tallet kom slaverne til Balkan. Kroaterne havde oprettet et rige i den sydlige del af nutidens Polen. Men Det Østromerske Rige inviterede dem til Balkan for at hjælpe med at drive et tyrkisk folkeslag ud. Kroaterne slog sig ned mellem floderne Drava og Sava og Adriaterhavet og blev kristne.

I 800-tallet oprettede en fyrste en kroatisk stat, som eksisterede i omkring 250 år. Senere kom Kroatien under Ungarn og siden under dobbeltmonarkiet Østrig-Ungarn. I 1500-tallet var kroaterne med til at drive de muslimske osmanner ud af dele af Centraleuropa. I 1800-tallet opstod der en nationalistisk bølge i Kroatien, hvor mange kroater ønskede at blive selvstændige og kæmpede imod tysk og ungarsk indflydelse.

I 1918 besluttede det kroatiske parlament at gøre sig uafhængig af Østrig-Ungarn. Samme år blev ”Kongeriget af serbere, kroater og slovenere” (Jugoslavien) etableret. Men mange kroater blev skuffede over den nye stat, fordi serberne dominerede over kroater og slovener.

Under 2. Verdenskrig erobrede Tyskland og Italien hele Jugoslavien, og det kroatiske nationalistiske styre udrensede en stor del af den serbiske befolkning – over 300.000 serbere mistede livet. Mange kroater kæmpede dog også imod tyskerne og de ekstreme kroatiske nationalister. En af dem, Josip Broz Tito, blev leder af den nye kommunistiske forbundsstat Jugoslavien, der blev dannet i 1945. Den bestod af seks delrepublikker. Af disse delrepublikker var Kroatien blandt dem, der klarede sig bedst økonomisk, især på grund af turisme langs Adriaterhavet. Mange kroater blev derfor i 1970’erne utilfredse med, at de penge, Kroatien tjente, gik til resten af Jugoslavien, og mange ønskede selvstændighed. Også i delrepublikken Serbien voksede der en nationalistisk bevægelse frem.

I 1991 erklærede de to delrepublikker Slovenien og Kroatien sig som uafhængige stater. Serbere i Kroatien blev bekymrede, og serbiske militser og kroatisk politi kom i kamp mod hinanden. Det fik Serbien og styret i Beograd til at angribe militært, og resultatet blev en brutal borgerkrig, som kom til at vare frem til 1995. Undervejs fik serberne kontrol med op mod en tredjedel af Kroatien.

Efter krigen blev der etableret en international domstol i Haag, som skulle retsforfølge personer, som havde begået krigsforbrydelser. Kroatien blev kritiseret for ikke at udlevere personer, der var mistænkt for krigsforbrydelser. Det var en årsagerne til, at Kroatien ikke blev medlem af EU i 2007, da Bulgarien og Rumænien blev optaget. Kroatien blev medlem i 2013 som EU’s 28. medlemsland. I 2009 blev Kroatien medlem af NATO.

Hvordan regeres Kroatien?

Kroatien er en demokratisk republik. Den lovgivende magt ligger hos et parlament med 160 medlemmer, som vælges for fire år ad gangen.

Den udøvende magt ligger hos præsidenten. Præsidenten vælges ved direkte valg for fem år ad gangen. Præsidenten udpeger premierministeren, som leder regeringen. Præsidenten er med til at bestemme udenrigspolitikken.