partikelterapi
Partikelterapi er en ny og skånsom form for strålebehandling til kræftpatienter med godartede tumorer.
Foto: Morten Lau-Nielsen / Ritzau Scanpix

Kræft

journalist og cand.comm. Anne Anthon Andersen, Bureauet, februar 2019.
Top image group
partikelterapi
Partikelterapi er en ny og skånsom form for strålebehandling til kræftpatienter med godartede tumorer.
Foto: Morten Lau-Nielsen / Ritzau Scanpix

Indledning

Kræft er en sygdom i cellerne, som opstår, hvis cellerne begynder at vokse uden kontrol og formål. Kræft kaldes også cancer. Der er sket en markant stigningen i antallet af kræftdiagnoser de seneste årtier, og hvert år får omkring 40.000 danskere stillet diagnosen kræft. Men prognoserne for overlevelse er også blevet bedre, fordi sundhedsvæsnet er blevet hurtigere til at screene, stille diagnosen og sætte gang i behandlingen. Årsagerne til kræft er komplekse, og der er sjældent én forklaring på, at den enkelte udvikler kræft. Omkring 10 procent af kræfttilfældene opstår spontant – det vil sige, uden at man kan forklare hvorfor. Cirka fem procent af kræfttilfældene skyldes arv. Hvis man har mange nære familiemedlemmer, der er blevet diagnosticeret med en arveligt betinget kræftform, kan man få foretaget en gentest, der kan vise, hvor stor risiko man selv har for at udvikle sygdommen. Det kan være et vanskeligt dilemma at skulle vælge, om man vil kende sin risiko for at blive syg i fremtiden. Andre kræftformer opstår på grund af virus, og forskere udvikler derfor også vacciner mod visse former for kræft. En forholdsvis ny vaccine er HPV-vaccinen mod livmoderhalskræft, som Sundhedsstyrelsen anbefaler til piger og kvinder over 12 år.

 

Forsker Anne Lykkesfeldt fra Kræftens Bekæmpelse forklarer, hvordan kræftceller opstår, vokser og spreder sig.

Artikel type
faktalink

Definition og baggrund

Hvad er kræft?

Kræft er ikke en, men mange forskellige sygdomme. Der findes flere hundrede forskellige kræftsygdomme, som får navn efter, hvor i kroppen de opstår. Hver kræftsygdom har sine specielle kendetegn i forhold til risikofaktorer, udbredelse, behandling og chance for helbredelse og overlevelse. Kræftsygdomme starter i kroppens celler og medfører, at cellerne udvikler sig og deler sig anderledes end raske celler. Menneskekroppen er bygget af 50 billioner celler. De er kroppens byggesten med hver deres funktion, som er fastlagt på forhånd. Når normalfungerende celler dør, skiftes de ud med en ny celle, der dannes ved, at de eksisterende celler deler sig. Cellerne er programmeret, så de lytter til, hvad kroppen har brug for, og sørger for, at sår kan heles, slimhinder gendannes, og at kroppen kan reparere sig selv. Opstår der en fejl i en celle, vil den forsøge at reparere sig selv. Kan den ikke det, er den programmeret til at ødelægge sig selv.
Kræftceller lytter ikke efter kroppens signaler. I stedet for at falde bort, hvis der opstår fejl i dem, deler de sig og bliver flere. Når de er blevet mange nok, danner de det, man kalder en kræftknude. Kræftknuder kan herefter sprede sig og danne knuder flere steder i kroppen. Kræft opstår altså som følge af en fejl i cellerne, uden at man er i stand til at finde en egentlig forklaring. Det kan man læse på Kræftens Bekæmpelses hjemmeside (se kilder).

Hvornår opstod sygdommen?

Det er en udbredt opfattelse, at kræftsygdomme er nye sygdomme, som ofte har med vores moderne livsstil at gøre. Men kræftsygdomme har eksisteret i flere tusinde år. Et internationalt forskerhold fandt i 2014 rester af en mand, som de konstaterede måtte være død af enten lunge- eller prostatakræft for 4.500 år siden. Det kan man læse i artiklen ”Forskere finder det hidtil ældste tilfælde af kræft” på Videnskab.dk (se kilder). Manden blev fundet i Sibirien i Rusland, og forskerne vurderede, at han var død af kræftsygdom i en alder af 35-45 år, formentlig pga. indånding af bålrøg til opvarmning, da der ikke fandtes tobaksrygning dengang. I ovennævnte artikel siger kræftforsker og overlæge på Rigshospitalet Finn Cilius Nielsen om fundet: ”Vi har altid haft kræft. Det er bagsiden af medaljen ved at have celler, der kan dele sig. Hver gang de deler sig, så kan der ske små fejl, som kan blive til kræft, men vi har nok ikke haft det så ofte dengang, fordi vi ikke blev så gamle, som i dag. Tid er en stor ulykkesfaktor – jo ældre vi bliver, jo mere stiger risikoen for kræft”.

Hvad er forskellen på godartede og ondartede svulster/knuder?

Der skelnes mellem godartede og ondartede knuder eller svulster. F.eks. kan kvinder udvikle hormonelt betingede knuder i brysterne på grund af hævelser af mælkekirtlerne typisk omkring menstruation, som forsvinder efterfølgende, kan man læse i artiklen ”Godartet knude i brystet” på Sundhed.dk (se kilder). Kræft kan ikke være godartet, men man kan tale om, at den kan være mere eller mindre aggressiv i sin vækstform.

Hvordan spreder kræft sig?

Hvis en kræftsygdom spreder sig, kaldes det metastaser. Metastaser opstår, hvis kræftceller vokser ind i blod- eller lymfebanerne, hvorfra de kan vandre videre til andre dele af kroppen, end der hvor kræften er opstået, kan man læse på Kræftens Bekæmpelses hjemmeside Cancer.dk (se kilder).

Omfang og udbredelse

Hvilke kræftsygdomme er de mest udbredte i Danmark?

Ifølge den nyeste opgørelse fra Cancerregistret NORDCAN – ifølge Kræftens Bekæmpelses hjemmeside (se kilder) – er de her kræftformer de mest udbredte i Danmark:

Blandt kvinder
1. Brystkræft (4.682 om året)
2. Lungekræft (2.333 om året)
3. Tyktarm (1.862 om året)
4. Modermærke (1.275 om året)
5. Hjerne (974 om året).

Blandt mænd
1. Prostata (4.534 om året)
2. Lunge (2.304 om året)
3. Tyktarm (1.978 om året)
4. Blære (1.549 om året)
5. Anus (1.131 om året).

Der findes en lang række andre former for kræft. Du finder dem alle på listen ”Kræftsygdomme” på Kræftens Bekæmpelses hjemmeside (se kilder).
Hvert år får omkring 200 børn fra 0-18 år stillet diagnosen kræft, heraf er 150 under 15 år. De fleste børn, der rammes af kræft, bliver det i 4-5-årsalderen. Mere end halvdelen af tilfældene er enten leukæmi eller kræft i hjernen. Kræft rammer oftest børn i de indre organer, mens kræft hos voksne oftere rammer overfladeceller. Det fremgår af artiklen ”Hvor mange børn får kræft?” på Børnecancerfondens hjemmeside (se kilder).

Hvad er de mest udbredte kræftsygdomme i resten af verden?

De fem hyppigste kræftformer på verdensplan for mænd og kvinder samlet set er:
1. Lungekræft (1.824.701)
2. Brystkræft (1.676.633)
3. Tarmkræft (1.360.602)
4. Prostatakræft (1.111.689)
5. Mavekræft (951.594)
Det fremgår af tal fra den internationale database GLOBOCAN, ifølge Kræftens Bekæmpelse (se kilder).

Hvordan har behandlingen og helbredelsesmulighederne udviklet sig?

Det danske sundhedsvæsen er blevet markant bedre til at udrede og behandle kræft de seneste 15 år. Overlevelsesraterne (andelen af patienter, der overlever de forskellige kræftformer) ligger næsten på linje med de øvrige nordiske lande, Finland, Norge og Sverige, viser en international undersøgelse i tidsskriftet The Lancet. Her fremhæves Danmark for de fremskridt, der er fulgt med de kræftbehandlingspakker, der blev indført i starten af 00’erne. Det kan man læse i artiklen ”Markant flere danskere overlever kræft” på Videnskab.dk (se kilder).
”Både bedre behandling og tidligere diagnostik via screening kan have bidraget til, at de danske brystkræftpatienter har set en større udvikling i overlevelsen i den undersøgte periode, end det er set i de andre nordiske lande,” siger professor på Københavns Universitet og Nykøbing Falster Sygehus Elsebeth Lynge i artiklen, som viser en oversigt over, hvordan overlevelsesraterne er forbedret for en række kræftformer siden 2000 (se kilder).

Forebyggelse og forskning

Hvad betyder det, at man kan være genetisk disponeret for at udvikle bestemte sygdomme?

Man ved, at nogle sygdomme går i arv, det vil sige at man allerede ved fødslen bærer et eller flere gener, der øger sandsynligheden for, at man senere i livet udvikler den sygdom, man via genet er disponeret for. Man kan i dag teste for cirka 5.000 arvelige sygdomme ved hjælp af en såkaldt gentest. Testen foregår ved, at en blodprøve analyseres for at kortlægge de gener, der har indflydelse på, om den testede person bærer de arvelige gener og hermed er disponeret for at udvikle en given sygdom. Man kan blandt andet teste for en række kræftsygdomme, f.eks. brystkræft, livmoderkræft, tarmkræft og modermærkekræft. Hvis en gentest afslører bestemte mutationer i generne, betyder det, at man med stor sandsynlighed vil få den arvelige kræftform. Det kan man læse i artiklen ”Flere vil gentestes” på Netdoktor.dk (se kilder). Stadigt flere danskere vælger at lade sig genteste for at få viden om eventuelt arvelige sygdomme. På Rigshospitalet i København har man de sidste ti år oplevet en stigning på 10% i antallet af henvendelser om gentest, og samme tendens gør sig gældende i resten af landet, fremgår det af ovennævnte i artikel (se kilder).

Hvordan kan man blive gentestet for kræft?

Det er enkelt at få lavet selve gentesten, som består af en blodprøve, der analyseres for den konkrete genmutation, man leder efter. Generne, man undersøger ved mistanke om brystkræft, hedder BRCA1 og BRCA2. Er der en mutation i dem, har man stærkt øget risiko for at udvikle kræft i bryster, æggestokke og æggeledere.
Det er dog ikke alle, der uden videre kan blive gentestet for potentielt arvelige sygdomme. Man skal først have en begrundet mistanke, f.eks. i kraft af en række dokumenterede tilfælde af sygdommen i den nærmeste familie. Det er den praktiserende læge, der i første omgang vurderer, om der er grund til at genteste. Herefter bliver man henvist til en af de fem genetiske klinikker, der findes i landet. Det er denne klinik, der på baggrund af stamtræ og eventuelt sygejournaler vurderer, om der laves en gentest. Hvis man bliver testet BRCA-positiv, bliver man tilbudt en årlig kontrol og mammografi, ultralydsscanning og blodprøver, fremgår det af artiklen ”Flere vil gentestes” på Videnskab.dk. Selv om gentests kan være med til at nedsætte risikoen for brystkræft ved at øge opmærksomheden på eventuelle tidlige symptomer og eventuelt fjernelse af bryster, er der også ulemper forbundet med testene. For det første er et testresultat ikke lig med en sikker prognose; en test kan aldrig med sikkerhed vurdere om og hvornår man vil udvikle en sygdom, men udelukkende stille en prognose om forhøjet risiko. For det andet kan være et stort psykisk pres at leve med en viden om forhøjet sygdomsrisiko i mange år (se kilder).

Hvilken rolle kan hormoner spille for udvikling af kræft?

Hormoner kan spille en rolle i forhold til udvikling af kræft. Kroppen producerer naturligt hormoner, som er vigtige for kroppens udvikling. Forskerne ved endnu ikke, præcis hvorfor og hvordan visse hormoner kan være medvirkende årsag til udvikling af kræft. Men man ved, at det kvindelige kønshormon østrogen og det mandlige kønshormon testosteron har indflydelse på udvikling af f.eks. brystkræft, prostatakræft og kræft i livmoderen, fremgår det af Kræftens Bekæmpelses hjemmeside (se kilder).

Hvilken sammenhæng er der mellem immunforsvaret og kræft?

Der er en sammenhæng mellem immunsystemet og udvikling af kræft, fordi celler fra immunsystemet både kan fremme og hæmme udvikling af kræftsygdomme. En kræfttumor (kræftknude) består som beskrevet af syge kræftceller, som i stedet for at falde bort, deler sig, bliver flere og ender som en knude, også kaldet en tumor. Denne kræftknude er dog afhængig af andre kropsceller end kræftcellerne, blandt andet celler fra immunsystemet, for at kunne vokse og sprede sig. Man ved, at inflammatoriske tilstande (betændelsestilstande) i kroppen kan være med til at øge risikoen for udvikling af kræft eller spredning af kræftknuder, fordi immunsystemet er svækket. Omvendt kan celler fra immunsystemet hjælpe med at nedbryde eller hæmme kræftcellernes vækst. Det er den mekanisme, man udnytter ved såkaldt immunterapi, kan man læse i artiklen ”Immunsystemet og kræft” på Biokemisk Forenings hjemmeside (se kilder).
Såkaldt immunterapi er et gennembrud i behandlingen af kræft. Hos Center for Cancer Immun Terapi på Herlev Hospital henter forskerne såkaldte T-celler ud af patienters kræftknuder, opdyrker dem i laboratoriet for dernæst at sætte dem tilbage i patienterne i et større antal. T-cellerne kan nemlig være med til at bekæmpe kræften.

”T-celler er en slags celler, som vi alle har. Det er dem, der klarer ærterne for os, når vi får influenza eller en anden virusinfektion, fordi de er i stand til at identificere celler, der er 'anderledes”, forklarer Per Thor Straten, professor ved Københavns Universitet og leder af forskningsprojektet på Center for Cancer Immunterapi på Herlev Hospital, i ovennævnte artikel.

Hvad kan man gøre for at forebygge kræft?

Selv om kræft i mange tilfælde udvikles som følge af livsstil, er det vigtigt at understrege, at ikke alle kræfttilfælde kan forebygges ved måden, vi lever på. Der er imidlertid meget, vi kan gøre for at minimere risikoen for at udvikle en livsstilsbetinget kræftsygdom. Det er budskabet i en ny rapport, som verdens førende forskere inden for forebyggelse af kræft har lavet for organisationen The World Cancer Research Fund (WCRF). Rapporten vurderer, at op imod 40% af alle kræfttilfælde kan undgåsved forebyggelse, og leverer 10 anbefalinger til, hvordan man kan minimere risikoen for at udvikle kræft:
1) Hold en sund vægt
2) Vær fysisk aktiv
3) Spis mere fuldkorn, flere frugt, grøntsager og bønner
4) Spis mindre fast food
5) Spis mindre kød og forarbejdede fødevarer
6) Drik færre søde drikkevarer, mere vand, te og kaffe
7) Drik mindre alkohol
8) Drop kosttilskud og spis i stedet varieret
9) Vælg at amme dit barn
10) Kræftpatienter bør også følge anbefalingerne.
Du kan læse mere om anbefalingerne i artiklen ”Reducer din risiko for kræft: Ny rapport giver 10 konkrete råd” på Dr.dk. (se kilder).
Herudover er det videnskabeligt bevist, at rygning, overdreven ubeskyttet solbadning og solskoldning, radioaktiv stråling og kemikalier, i blandt andet byggematerialet asbest, er kræftfremkaldende.
Desuden kan yngre kvinder blive vaccineret mod livmoderhalskræft med den såkaldte HPV-vaccine, der forebygger HPV-virus, som er årsag til livmoderhalskræft. Da HPV overføres seksuelt, er det bedst at blive vaccineret før seksuel debut. Vaccinen er nemlig forebyggende og virker ikke mod allerede overført virus, kan man læse på Kræftens Bekæmpelses hjemmeside (se kilder).

Hvad viser den nyeste forskning i kræftsygdomme og deres årsager?
I 2018 gik Nobelprisen i medicin til amerikaneren James P. Allison og japaneren Tasuku Honjo for deres nyopdagelse af, hvordan kroppens immunsystem virker i bekæmpelse af kræft. De to forskere har fundet det protein, der fungerer som bremse og potentialet for at frigøre bremsen, så immuncellerne angriber kræfttumoren. Det kan man læse i artiklen ”Japaner og amerikaner får Nobelpris for kræftbehandling” på Fyens.dk (se kilder).

Behandling og senfølger

Hvilke almindelige og nye former for behandling findes?

De mest almindelige former for behandling af kræftsygdomme er kemoterapi, strålebehandling og operation. Da både kemoterapi og strålebehandling ikke alene dræber syge kræftceller, men også kroppens raske celler, forskes der i at finde alternativer til disse former for behandling for at gøre behandlingen bedre og mere målrettet. Formålet er også at opnå mere skræddersyede behandlingsformer, da patienter kan reagere forskelligt på behandlingen, selv om de er syge af den samme form for kræft. Målrettet skræddersyet behandling kaldes i medicinske fagsprog targeteret behandling. Det er behandling, som er tilpasset patientens og kræftsvulstens DNA-struktur. Targeteret behandling i kombination med kemoterapi bruges i dag i behandling af en række kræftsygdomme, blandt andet lungekræft, tyktarmskræft og brystkræft, fremgår det af artiklen ”Nye metoder til kræftbehandling” på Netdoktor.dk (se kilder). Der forskes også i at udvikle vacciner mod flere kræfttyper. Forskere arbejder også på at udvikle behandling med nanoteknologi. Håbet er, at man kan fragte virksom medicin direkte til de syge celler ved hjælp af nanopartikler, som er meget mindre end cellerne. På den måde vil man kunne undgå at ramme de raske celler, som kemoterapi og strålebehandling i dag også slår ihjel.

Hvilke former for alternativ behandling findes der?

Der findes et hav af forskellige teorier om alternative behandlingsmetoder – alt fra forskellige naturlægemidler og mineraler som mistelten, perikon, selen og cannabis til kosttilskud og fødevarer, som hævdes at have helbredende eller smertelindrende effekt, f.eks. hvidløg, ingefær, gurkemeje, natron syre-basekost, juice fra den tropiske plante Noni, høje doser C-vitamin med mere. Mange kræftpatienter bruger naturmedicin som supplement til sundhedsvæsnets kræftbehandling, men det er de færreste alternative behandlingsmetoder, der har videnskabeligt dokumenteret virkning, og en række naturlægemidler og kosttilskud kan påvirke den medicinske behandling negativt. Derfor anbefaler Kræftens Bekæmpelse (se kilder), at eventuel alternativ behandling koordineres med de lægefaglige behandlere.
Der findes også personer, der mener at kunne helbrede kræftpatienter med alt fra homøopati til og krystaller. Men man skal være varsom med at sætte sin lid til, at alternative behandlingsmetoder kan kurere kræft, viste et studie foretaget af forskere fra Yale School of Medicine i 2017. Ifølge studiet havde
alternativt behandlede patienter 2,5 gange så stor risiko for at dø inden for de første fem år med sygdommen som patienter, der fulgte traditionel behandling inden for sundhedsvæsnet, viste studiet. Det fremgår af artiklen ”Kræftpatienter på alternativ behandling har 2,5 gange højere dødelighed” på Videnskab.dk (se kilder).

Hvad er sandsynligheden for at finde en kur mod kræft?

Selv om der hele tiden sker fremskridt i kræftbehandlingen, tror førende danske forskere ikke på, at det nogensinde lykkes helt at udrydde kræft.

”Jeg tror, det er illusorisk at forestille sig, at vi efter millioner af år med kræft får den sygdom udryddet. Jeg tror aldrig, vi får kål på den, men jeg tror på, vi får den under kontrol, så den bliver kronisk i stedet for dødelig,” siger overlæge, dr.med. Jørgen H. Olsen, forskningschef i Kræftens Bekæmpelse, i artiklen ”Forskere: Vi finder aldrig en kur mod kræft” på Videnskab.dk (se kilder). Når forskerne tvivler på, at kræft kan udryddes, er det, fordi kræft er så mange sygdomme, der ovenikøbet udvikler sig forskelligt fra menneske til menneske. Samtidig er kræftceller i stand til hele tiden år at omstille sig, og derfor bliver behandlingen og forskningen en slags evolutionært kapløb med sygdommen, forklarer Mads Daugaard, leder af Molecular Pathology & Cell Imaging Laboratory ved University of British Colombia. Men forskerne udvikler hele tiden metoder, som kan gøre behandlingen mere nuanceret og målrettet, forklarer Mads Daugaard i artiklen. Hver kræftsvulst er sat sammen på sin t egen måde, selvom den sidder samme sted i kroppen hos to forskellige mennesker. Den viden kommer til at påvirke behandlingen i fremtiden, vurderer han: ”Jeg tror, at vi om 10-15 år vil se, at vi i langt højere grad behandler kræft på baggrund af deres molekylære profil, frem for i hvilket organ det er opstået”.

Hvilke fysiske og psykiske mén kan kræft og kræftbehandling medføre?

Ifølge Sundhedsstyrelsen oplever mindst 50 procent af dem, der overlever kræft, såkaldte senfølger – det vil sige fysiske og psykiske bivirkninger af behandlingen og sygdommen, som påvirker deres livskvalitet negativt. De mest almindelige senfølger er depression, smerter og træthed. Men også tidlig aldring af organer, svækkelse af immunforsvaret, nervesmerter, prikken i fødder og fingre, hedeture, tørre slimhinder og seksuel dysfunktion er almindelige senfølger, fremgår det af rapporten ”Vidensopsamling på senfølger efter kræft hos voksne”, udgivet af Sundhedsstyrelsen i 2017 (se kilder).

Hvordan kan kræftsygdom påvirke pårørende?

Pårørende til kræftsyge oplever ofte nogle af de samme reaktioner, som den kræftsyge oplever i forbindelse med kræftdiagnosen. Det kan f.eks. være uvirkelighedsfølelse, koncentrationsbesvær, søvnbesvær, irritabilitet, vrede eller angst og depression. På Kræftens Bekæmpelses hjemmeside kan man under overskriften ”Reaktioner hos pårørende” (se kilder) finde gode råd til, hvordan man som pårørende passer på både den syge og sig selv. Også pjecen ”Et liv som pårørende – at være tæt på en kræftpatient” (se kilder) leverer en række råd til pårørende.

Pårørende fortæller om, hvordan det er at være tæt på en kræftsyg

 

Hvordan kan senfølgerne behandles eller lindres?

En række hospitaler har oprettet såkaldte patientskoler, hvor kræftramte og deres pårørende kan bliver klogere på senfølger og få hjælp til at håndtere dem. I artiklen ”Senfølger af en kræftbehandling” (se kilder) er der en lang liste over senfølger. Da stadigt flere overlever en kræftsygdom, vil senfølger ramme markant flere de kommende år, forklarer professor på Rigshospitalet og leder af forskningsenheden Livet efter kræft i Kræftens Bekæmpelse, Christoffer Johansen i artiklen: ”Mange har den opfattelse, at nu har jeg overlevet min kræftsygdom, og så må jeg tage, hvad der kommer. Det kan jeg godt forstå. Men det er vigtigt at huske, at lægerne faktisk kan afhjælpe en del af senfølgerne”, siger han.

Baggrundskilder

Originalkilder

Søgning i bibliotek.dk

Emnesøgning på kræft