partikelterapi
Partikelterapi er en ny og skånsom form for strålebehandling til kræftpatienter med godartede tumorer.
Foto: Morten Lau-Nielsen / Ritzau Scanpix

Kræft

journalist og cand.comm. Anne Anthon Andersen, Bureauet, februar 2019.
Top image group
partikelterapi
Partikelterapi er en ny og skånsom form for strålebehandling til kræftpatienter med godartede tumorer.
Foto: Morten Lau-Nielsen / Ritzau Scanpix

Indledning

Kræft er en sygdom i cellerne, som opstår, hvis cellerne begynder at vokse uden kontrol og formål. Kræft kaldes også cancer. Der er sket en markant stigningen i antallet af kræftdiagnoser de seneste årtier, og hvert år får omkring 40.000 danskere stillet diagnosen kræft. Men prognoserne for overlevelse er også blevet bedre, fordi sundhedsvæsnet er blevet hurtigere til at screene, stille diagnosen og sætte gang i behandlingen. Årsagerne til kræft er komplekse, og der er sjældent én forklaring på, at den enkelte udvikler kræft. Omkring 10 procent af kræfttilfældene opstår spontant – det vil sige, uden at man kan forklare hvorfor. Cirka fem procent af kræfttilfældene skyldes arv. Hvis man har mange nære familiemedlemmer, der er blevet diagnosticeret med en arveligt betinget kræftform, kan man få foretaget en gentest, der kan vise, hvor stor risiko man selv har for at udvikle sygdommen. Det kan være et vanskeligt dilemma at skulle vælge, om man vil kende sin risiko for at blive syg i fremtiden. Andre kræftformer opstår på grund af virus, og forskere udvikler derfor også vacciner mod visse former for kræft. En forholdsvis ny vaccine er HPV-vaccinen mod livmoderhalskræft, som Sundhedsstyrelsen anbefaler til piger og kvinder over 12 år.

 

Forsker Anne Lykkesfeldt fra Kræftens Bekæmpelse forklarer, hvordan kræftceller opstår, vokser og spreder sig.

Artikel type
faktalink

Definition og baggrund

Hvad er kræft?

Kræft er ikke en, men mange forskellige sygdomme. Der findes flere hundrede forskellige kræftsygdomme, som får navn efter, hvor i kroppen de opstår. Hver kræftsygdom har sine specielle kendetegn i forhold til risikofaktorer, udbredelse, behandling og chance for helbredelse og overlevelse. Kræftsygdomme starter i kroppens celler og medfører, at cellerne udvikler sig og deler sig anderledes end raske celler. Menneskekroppen er bygget af 50 billioner celler. De er kroppens byggesten med hver deres funktion, som er fastlagt på forhånd. Når normalfungerende celler dør, skiftes de ud med en ny celle, der dannes ved, at de eksisterende celler deler sig. Cellerne er programmeret, så de lytter til, hvad kroppen har brug for, og sørger for, at sår kan heles, slimhinder gendannes, og at kroppen kan reparere sig selv. Opstår der en fejl i en celle, vil den forsøge at reparere sig selv. Kan den ikke det, er den programmeret til at ødelægge sig selv.
Kræftceller lytter ikke efter kroppens signaler. I stedet for at falde bort, hvis der opstår fejl i dem, deler de sig og bliver flere. Når de er blevet mange nok, danner de det, man kalder en kræftknude. Kræftknuder kan herefter sprede sig og danne knuder flere steder i kroppen. Kræft opstår altså som følge af en fejl i cellerne, uden at man er i stand til at finde en egentlig forklaring. Det kan man læse på Kræftens Bekæmpelses hjemmeside (se kilder).

Hvornår opstod sygdommen?

Det er en udbredt opfattelse, at kræftsygdomme er nye sygdomme, som ofte har med vores moderne livsstil at gøre. Men kræftsygdomme har eksisteret i flere tusinde år. Et internationalt forskerhold fandt i 2014 rester af en mand, som de konstaterede måtte være død af enten lunge- eller prostatakræft for 4.500 år siden. Det kan man læse i artiklen ”Forskere finder det hidtil ældste tilfælde af kræft” på Videnskab.dk (se kilder). Manden blev fundet i Sibirien i Rusland, og forskerne vurderede, at han var død af kræftsygdom i en alder af 35-45 år, formentlig pga. indånding af bålrøg til opvarmning, da der ikke fandtes tobaksrygning dengang. I ovennævnte artikel siger kræftforsker og overlæge på Rigshospitalet Finn Cilius Nielsen om fundet: ”Vi har altid haft kræft. Det er bagsiden af medaljen ved at have celler, der kan dele sig. Hver gang de deler sig, så kan der ske små fejl, som kan blive til kræft, men vi har nok ikke haft det så ofte dengang, fordi vi ikke blev så gamle, som i dag. Tid er en stor ulykkesfaktor – jo ældre vi bliver, jo mere stiger risikoen for kræft”.

Hvad er forskellen på godartede og ondartede svulster/knuder?

Der skelnes mellem godartede og ondartede knuder eller svulster. F.eks. kan kvinder udvikle hormonelt betingede knuder i brysterne på grund af hævelser af mælkekirtlerne typisk omkring menstruation, som forsvinder efterfølgende, kan man læse i artiklen ”Godartet knude i brystet” på Sundhed.dk (se kilder). Kræft kan ikke være godartet, men man kan tale om, at den kan være mere eller mindre aggressiv i sin vækstform.

Hvordan spreder kræft sig?

Hvis en kræftsygdom spreder sig, kaldes det metastaser. Metastaser opstår, hvis kræftceller vokser ind i blod- eller lymfebanerne, hvorfra de kan vandre videre til andre dele af kroppen, end der hvor kræften er opstået, kan man læse på Kræftens Bekæmpelses hjemmeside Cancer.dk (se kilder).

Omfang og udbredelse

Hvilke kræftsygdomme er de mest udbredte i Danmark?

Ifølge den nyeste opgørelse fra Cancerregistret NORDCAN – ifølge Kræftens Bekæmpelses hjemmeside (se kilder) – er de her kræftformer de mest udbredte i Danmark:

Blandt kvinder
1. Brystkræft (4.682 om året)
2. Lungekræft (2.333 om året)
3. Tyktarm (1.862 om året)
4. Modermærke (1.275 om året)
5. Hjerne (974 om året).

Blandt mænd
1. Prostata (4.534 om året)
2. Lunge (2.304 om året)
3. Tyktarm (1.978 om året)
4. Blære (1.549 om året)
5. Anus (1.131 om året).

Der findes en lang række andre former for kræft. Du finder dem alle på listen ”Kræftsygdomme” på Kræftens Bekæmpelses hjemmeside (se kilder).
Hvert år får omkring 200 børn fra 0-18 år stillet diagnosen kræft, heraf er 150 under 15 år. De fleste børn, der rammes af kræft, bliver det i 4-5-årsalderen. Mere end halvdelen af tilfældene er enten leukæmi eller kræft i hjernen. Kræft rammer oftest børn i de indre organer, mens kræft hos voksne oftere rammer overfladeceller. Det fremgår af artiklen ”Hvor mange børn får kræft?” på Børnecancerfondens hjemmeside (se kilder).

Hvad er de mest udbredte kræftsygdomme i resten af verden?

De fem hyppigste kræftformer på verdensplan for mænd og kvinder samlet set er:
1. Lungekræft (1.824.701)
2. Brystkræft (1.676.633)
3. Tarmkræft (1.360.602)
4. Prostatakræft (1.111.689)
5. Mavekræft (951.594)
Det fremgår af tal fra den internationale database GLOBOCAN, ifølge Kræftens Bekæmpelse (se kilder).

Hvordan har behandlingen og helbredelsesmulighederne udviklet sig?

Det danske sundhedsvæsen er blevet markant bedre til at udrede og behandle kræft de seneste 15 år. Overlevelsesraterne (andelen af patienter, der overlever de forskellige kræftformer) ligger næsten på linje med de øvrige nordiske lande, Finland, Norge og Sverige, viser en international undersøgelse i tidsskriftet The Lancet. Her fremhæves Danmark for de fremskridt, der er fulgt med de kræftbehandlingspakker, der blev indført i starten af 00’erne. Det kan man læse i artiklen ”Markant flere danskere overlever kræft” på Videnskab.dk (se kilder).
”Både bedre behandling og tidligere diagnostik via screening kan have bidraget til, at de danske brystkræftpatienter har set en større udvikling i overlevelsen i den undersøgte periode, end det er set i de andre nordiske lande,” siger professor på Københavns Universitet og Nykøbing Falster Sygehus Elsebeth Lynge i artiklen, som viser en oversigt over, hvordan overlevelsesraterne er forbedret for en række kræftformer siden 2000 (se kilder).