En deltager til Aarhus Pride 2015 med et skiltet: Mit Køn er mit EGET køn
Aarhus Pride hylder mangfoldigheden, seksuel lighed og frihed og accept af og respekt for lesbiske, bøsser, biseksuelle og transpersoner i LGBT-miljøet. Her en deltager til paraden i 2015 med et skilt: Mit Køn er mit EGET køn.
Foto: Gonzales Photo Martin Fælt/Gonzales/Ritzau Scanpix

Køn og identitet

cand.mag. i historie Ditte Lærkedahl Jensen, Bureauet, april 2020
Top image group
En deltager til Aarhus Pride 2015 med et skiltet: Mit Køn er mit EGET køn
Aarhus Pride hylder mangfoldigheden, seksuel lighed og frihed og accept af og respekt for lesbiske, bøsser, biseksuelle og transpersoner i LGBT-miljøet. Her en deltager til paraden i 2015 med et skilt: Mit Køn er mit EGET køn.
Foto: Gonzales Photo Martin Fælt/Gonzales/Ritzau Scanpix

Indledning

Køn og identitet er knyttet tæt sammen, hvilket blandt andet viser sig i vores sprog, hvor kønnet er definerende for, hvordan vi tiltaler og omtaler hinanden (han, hun, piger, drenge). Nogle mener, at køn og kønsidentitet udelukkende er biologisk bestemt. Men siden 1970ernes opgør med traditionelle kønsroller er der stadig flere, der mener, at det, vi i samfundet forbinder med at være mand og kvinde, i høj grad er kulturelt og socialt betinget og kan ændre sig over tid. Kønsidentitet er det eller de køn, man selv identificerer sig som, og køn er i dag mere flydende end for bare et årti siden.

 

Køn og identitet i 2021 forklaret i formatet EXPLAINED af ungdomsredaktionen KRAS på TV2 Øst.

Artikel type
faktalink

Introduktion til køn og identitet

Print-venlig version af dette kapitel - Introduktion til køn og identitet

Hvad ligger der i kategorien køn?

Køn er en kategori, som vi bruger til at forstå os selv og andre med. Men køn er ikke den eneste kategori, som er afgørende for vores identitet og for, hvordan vi forstår andre mennesker. I bogen ”Køn og kultur i psykologien” (se kilder) beskrives det på følgende måde: ”Hvad en persons kønstilhørsforhold kan betyde for ham eller hende, eller for mennesker, der møder den pågældende, vil altid være påvirket af personens position i relation til andre vigtige sociale kategoriseringer”. Disse kategorier kan for eksempel være klassetilhørsforhold, etnisk identitet eller seksuel orientering. Det diskuteres stadig, hvordan køn og identitet er knyttet til hinanden, og diskussionen kædes ofte sammen med debatter om ligestilling. Det var tidligere alment accepteret, at køn og dertil hørende kønsegenskaber var biologisk bestemt og var det, der afgjorde, om en person definerede sig selv som mand eller kvinde og fandt sig til rette inden for mande- eller kvinderollen. Men sådan er det ikke længere. I 1970erne gjorde mange – især unge og kvinder – oprør mod autoriteter og traditioner, og kvindebevægelsen protesterede imod de traditionelle kønsroller. Siden er det blevet mere almindeligt at forstå køn som et delvist kulturbestemt fænomen, som ændrer sig i takt med, at man i samfundet ændrer opfattelse af, hvad det vil sige at være mand, kvinde eller noget tredje. Dette blik på køn kaldes det socialkonstruktivistiske blik, og idet ligger der, at den enkelte person udvikler sin kønsidentitet i en form for vekselvirkning med kønsnormerne i samfundet. Man er altså ikke født til at blive mand eller kvinde på en helt bestemt måde; i stedet udvikler ens kønsidentitet sig afhængig af det samfund, man lever i. Det er også forskelligt, om mennesker føler, at deres køn og kønsidentitet passer ind i kategorien mand eller kvinde, eller om man føler sig begrænset af den binære opdeling af køn (enten mand eller kvinde). Nogle opfatter sig selv som et tredje køn, intetkøn eller som både mand og kvinde. Andre igen mener, at det er forkert, at der bliver sat spørgsmålstegn ved den traditionelle opdeling i et kvinde- og et mandekøn, fordi de forstår kønnet som noget, der er biologisk bestemt og naturligt afgrænset, og som man ikke bør ændre på.

Hvad er en kønsrolle?

En kønsrolle er de forventninger, der er til, hvordan en person, der opfattes som for eksempel mand eller kvinde, opfører sig. Organisationen LGBT (Landsforeningen for Bøsser, Lesbiske, Biseksuelle og Transpersoner) er en international interesseorganisation med fokus på områderne kønsidentitet og seksuel orientering. Den nationale afdeling af LGBT, LGBT Danmark, beskriver i deres online-ordbog en kønsrolle således (se kilder): ”Den almene opfattelse af, hvordan piger/kvinder og drenge/mænd i en given kulturel kontekst skal opføre sig og se ud for at accepteres og forstås som henholdsvis piger/kvinder og drenge/mænd.” Traditionelt set kan det for eksempel handle om, at mænd forventes at være fysisk stærke, handlekraftige og ikke græde, mens kvinder forventes at være omsorgsfulde, interessere sig for mode og udtrykke tristhed eller skuffelse fremfor vrede. Kønsroller kan dog sagtens ændre sig, fordi forventningen til, hvad en ”rigtig” kvinde eller mand er, skifter fra kultur til kultur og over tid. Et eksempel på, hvordan samfundets normer og kønsrollerne har betydning for individets valg, er forventningen om, at mænd skal være hovedforsørger i familien, hvilket kan betyde, at unge mænd forventes at følge en karrierevej med en god indtjening. Kønsroller hænger således også sammen med traditionel arbejds- og magtfordeling. I videns- og udviklingscenteret Kvinfo, der arbejder med kønsrelaterede emner er man kritisk over for, hvordan kønsrollerne kan begrænse menneskers måde at udfolde sig på: ”Det er vigtigt at udfordre maskulinitetsnormerne, for de er jo begrænsende, som de er nu. Når normerne er snævre, føler man sig sjældnere genkendt, og så bliver man klemt. Bredere normer giver flere mulighed for at ’passe ind’, og så bliver færre mennesker klemt.” (se kilder).

Hvad betyder kønsidentitet?

Kønsidentitet er den (eller de) kønsidentitet(-er), som man selv identificerer sig med. Det svarer til det engelske ”gender identity” og har i udgangspunktet intet at gøre med, hvilken seksuel orientering man har. Ens kønsidentitet er en indre oplevelse af ens identitet og derfor heller ikke nødvendigvis identisk med, hvilket køn andre aflæser, at man er. I artiklen ”Læge kritiserer kollega der opererer på raske børn for at give dem et køn”, bragt i Information i 2017 (se kilder), forklarer psykolog Karina Lins: “Kønsidentiteten har, ved vi, både biologiske, psykologiske og sociologiske faktorer, så vi kan ikke bare bestemme en persons kønsidentitet på basis af de ydre kønsorganer”.

 

"Hvad er kønsidentitet?". I Talk-serien møder videnskaben det personlige dilemma på Videnskab.dk's YouTube-kanal Tjek. Videoen er fra 2019.

Hvilke kønsidentiteter kan man have?

Forståelsen af identiteten er påvirket af, om man ser køn som binært eller ikke. I en binær kønsforståelse ser man to former for køn (mandligt og kvindeligt), der er modsatrettede. Den non-binære kønsforståelse ser derimod køn som en stor variation af kønsidentiteter og kønsudtryk uden en skarp opdeling af mandligt og kvindeligt. Inden for den non-binære kønsforståelse kan en person identificere sig som både mand og kvinde, hverken-eller eller noget imellem de to. Organisationen LGBT har lavet en oversigt over forskellige kønsidentiteter (se kilder). LGBT definerer eksempelvis en kønsidentitet som cis-kønnet som følger: ”Person, hvis oplevede køn og kønsudtryk svarer overens med det køn, personen blev tildelt ved fødslen. Mange vil samtidig leve op til de sociale forventninger knyttet til deres køn, mens nogle vil forholde sig kritisk til disse forventninger. Det modsatte af transkønnet”. Det at forstå sig selv som kvinde betyder altså ikke, at man nødvendigvis passer ind i en bestemt forståelse af, hvad en kvinde er. At være transkønnet betyder, at man ikke identificerer sig som det køn, man er blevet tildelt ved fødslen. At være transvestit betyder, at man har en kønsidentitet, der adskiller sig i større eller mindre grad fra det køn, man er blevet tildelt ved fødslen, samt at man i påklædning, adfærd m.m. udtrykker sig som det modsatte køn af det ved fødslen tildelte. Se LGBTs oversigt for flere kønsidentiteter.

Hvordan har forskningen tidligere forholdt sig til køn?

Indtil 1970erne interesserede forskerne sig stort set ikke for det kulturelle køn. Meget få studier forholdt sig til køn, og de, der gjorde, blev lavet med en forståelse af kønsforskelle, som noget, der var biologisk bestemt, og forholdt sig ikke kritisk til de traditionelle forestillinger om køn. I historiefaget blev kvinders liv i høj grad usynliggjort, fordi der ikke var tradition for at tilskrive hverdags- og hjemmelivet betydning, men i stedet fokusere på politisk og økonomisk historie, hvor mændene var naturligt omdrejningspunkt. I kølvandet på 1968-generationens oprør mod autoriteter og gældende normer kom den ellers fasttømrede forståelse af kønsroller til debat. Dette fik i løbet af 1970erne betydning for den danske forsknings tilgang til køn. Kvindelige studerende og nogle af de få kvindelige forskere startede den såkaldte kvindeforskning, der forholdt sig til køn som kulturelt betinget kategori. I 1975 skrev psykiatrioverlægen Thorkild Vanggaard to kronikker i Politiken, hvor han med en forståelse af kønsroller som naturgivne advarede mod kønnenes ligestilling i samfundet, fordi han mente, dette var en trussel mod kvinders mentale sundhed (se kilder). Vanggaards synspunkt skabte heftig debat, og som modsvar udgav en række kvindelige feminister, hvoraf nogle var psykiatere og psykologer, i 1977 bogen ”Er I rigtig kloge?” under pseudonymet ”K. Vinde” (se kilder). I bogen kritiserede de den manglende forståelse for kulturens betydning for kønsforskelle og pegede bl.a. på, at dette betød, at kvinders problemer blev fortolket som værende individuelle i stedet for strukturelle. Dette blev startskuddet på kvinde- og kønsforskningen.

Hvordan forholder danskerne sig til kønsroller?

Politiken udgav i sommeren 2019 artiklen ”Overraskende tal: Kønsrollerne er i opløsning – og det er vi glade for” (se kilder). Heri refereres til en Megafonmåling, der viste, at 61 % af danskerne mente, at kønsrollerne er i opløsning. 15 % af de adspurgte oplevede dette som frustrerende, men 55 % opfattede opløsningen af kønsroller som frigørende. Det tyder på, at et flertal af danskerne er tilfredse med, at samfundet bevæger sig væk fra de traditionelle kønsroller. Samtidig beskrives det dog i artiklen, at et mindretal, især blandt mænd, føler sig hægtet af udvikling og protesterer mod de nye tanker og ideer om køn. Hertil kommer, at der er en tendens til, at visse traditionelle kønsrollemønstre er svære at slippe af med, hvilket antyder, at kønsrollerne måske ikke er så meget i opløsning, som man kunne tro. Cand.pæd. Jette Eriksen og cand.scient. Sisse Oreskov peger i bogen ”Køn, Seksualitet og Mangfoldighed” (se kilder) på, at køn og seksualitet i stigende grad bliver anset for at være noget, man gør, i stedet for noget, man er/har – men det afhænger i nogen grad af, hvilket miljø man færdes i: ”Dette ses afspejlet særligt blandt unge i storbymiljøer, hvor der synes at være en genopfundet interesse for åbenhed, nysgerrighed og bidrag til større mangfoldighed, når det gælder krop, seksualitet og køn. En større mangfoldighed kan muligvis være udtryk for en generel tendens, men vil dog nok stadig opleves som noget, der særligt kommer til udtryk i bestemte sociale miljøer, hvor andre miljøer stadig synes at være karakteriseret fortrinsvis ved mere traditionelle forestillinger om seksualitet og kropslighed.” Sundhedsstyrelsen konstaterede i rapporten ”Danske LGBT-personers møde med almen praksis” udgivet i 2019 (se kilder), ligeledes, at kønslige og seksuelle identiteter igennem de sidste årtier er blevet tiltagende komplekse og dynamiske størrelser.

Køn i opdragelsen og opvæksten

Print-venlig version af dette kapitel - Køn i opdragelsen og opvæksten

Hvilken rolle spiller køn i barndommen?

Hvordan voksne tolker et barns køn, har indflydelse på, hvordan de voksne kommunikerer med barnet og forholder sig til det, og det er igen med til at påvirke barnets forståelse af sig selv og sin omverden. I antologien ”lige muligheder” (se kilder) refererer cand.pæd. Tine Dalgaard en række studier, der har undersøgt, hvilken rolle barnets køn spiller for, hvordan voksne interagerer med det. Et af disse studier er de såkaldte ”Baby X-eksperimenterne”, der blev lavet allerede i 1970erne. Her blev deltagerne præsenteret for en video af en baby klædt i kønsneutralt tøj, der græder. Deltagerne fik at vide, at det var henholdsvis en dreng eller en pige. De, der troede, at det var en dreng, tolkede gråden som vrede, mens de, der troede, det var en pige, mente, at babyen græd af frygt. Konklusionen på studiet var, at bevidstheden om børns køn påvirker voksnes adfærd over for barnet (se kilder). Dalgaard nævner også den danske køns- og kulturforsker Charlotte Kroløkke, der i et studie af ultralydsskanninger fra 2008, har vist, at fostrets bevægelser og udseende bliver tolket ud fra dets køn allerede inden fødslen; hvis det er en dreng, bliver spark eksempelvis italesat som et potentiale inden for fodbold. Disse oplevelser af barnet som dreng eller pige har også betydning for forældrenes plan for, hvad der skal købes af udstyr og legetøj. Og Dalgaard peger på, at det har stor betydning for barnets udvikling, hvilket tøj og legetøj forældre og andre køber til barnet: ”tøj og ting har forskellig udformning, pasform, brugervenlighed og udfoldelsesmulighed afhængigt af, hvilket køn produktet henvender sig til. Materialitet og forbrug er på den måde medvirkende faktorer i kønssocialiseringen”. Hun giver som eksempel, at den fysiske udfoldelse bliver begrænset ved, at cykler til piger ofte bliver lavet med færre gear end de, der i farver og former er såkaldte drengecykler. Dette viser en forventning om, at drengene skal køre stærkt, mens pigerne kan trille stille og roligt, hvilket gør det svært for piger at vælge de ”pigede” cykler og samtidig være et barn, der elsker at køre stærkt. På samme måde kan tøjet være med til at skabe en bestemt identitet og skabe forventninger til traditionelle kønsroller; gennem kønsdifferentieret tøj med henholdsvis farlige/nuttede dyr bliver drengen sat ind i en ramme som sej og modig, mens pigens udtryk bliver afgrænset til at være yndig og sød. Alt dette er med til at påvirke udviklingen af det enkelte barns identitet i forhold til køn.

Hvordan forholder pædagoger sig til køn og identitet?

Modsat i Sverige og Norge, hvor man i nogle årtier har forsket i, hvordan køn og identitet kommer til udtryk i det pædagogiske arbejde, er dette fokus nyt i Danmark, og kun få danske daginstitutioner tænker køn ind i deres pædagogiske læreplaner.

På pædagoguddannelsen i Danmark indførte man dog i 2014 modulet ”Køn, seksualitet og mangfoldighed”. I dette modul præsenteres de studerende for den nyeste kønsforskning og får på den måde mulighed for at tænke kritisk over, hvordan man som pædagog arbejder med køn. Tovholder på modulet, cand.pæd. i pædagogisk sociologi, Anette Erlandson Pedersen, beskriver i antologien ”Køn, seksualitet og mangfoldighed” (se kilder) formålet således: ”de studerende får en forståelse af, at kønsidentitet er komplekst, at det skabes og reproduceres i et socialt samspil, hvor individet positioneres og positionerer sig”. Pedersen påpeger dog, at underviserne i modulet til tider oplever modstand fra de studerende mod at forholde sig kritisk til køn.

Hvordan arbejdes der kritisk med køn i danske daginstitutioner?

Organisationen Mangfold, der arbejder med kønsproblematikker i opdragelsen, udbyder et kursus, der hjælper daginstitutioner med at møde børnene uden at sætte dem i kønsstereotype kasser. Institutioner, der har gennemgået kurset, får et prismecertifikat, der viser, at de arbejder normkritisk med køn. I den prismecertificerede børnehave ”Jordkloden” i København lægger pædagogerne vægt på, at børnene ikke skal begrænses af køn ved f.eks. at blive tildelt rollen som ridder eller prinsesse. I stedet forsøger de at møde barnet uden på forhånd at have en ide om, hvad barnet er interesseret i. De bruger barnets navn eller siger ”ven” og undgår dermed at sætte kønnet forrest. I magasinet Friktion fortæller pædagogerne Signe Bæk og Kirstine Rødvig om betydningen af den normkritiske tilgang, under overskriften: ”Kønsreflekteret praksis er hverdag i børnehaven Jordkloden”(se kilder): ”En forælder nævnte efterfølgende, at det var fantastisk at opleve, i hvor høj grad køn var blevet en usynlig faktor i hverdagen, efter at vi havde sat fokus på køn. Netop dette, at det kønnede bliver usynligt eller bliver mindre væsentligt, er en af de centrale pointer i den kønsreflekterede praksis.” I den integrerede vuggestue og børnehave Martha Hjemmet arbejder personalet ligeledes normkritisk med køn. Pædagogisk leder, Helle Bøgelund Frederiksen, beskriver i hæftet ”Giv alle børn flere muligheder” (se kilder), hvordan dette udfolder sig: ”Under vores projektforløb blev en pædagog opmærksom på, at han havde en tendens til ikke at mene, at det var så alvorligt eller vigtigt, når drengene var kede af det(...) er vi ikke tilstrækkeligt opmærksomme på dette, så lader vi drengene vokse op uden værktøjer til at udtrykke sig emotionelt.”

 

"Ser du barnet før kønnet?". I Martha Hjemmet bliver køn i den pædagogiske praksis tænkt ind i alt, hvad de gør. Mange andre steder arbejder man slet ikke så direkte med ligestilling og mangfoldighed. Video fra 2020 udgivet af Børn & Unge.