Klimaforandringer i Danmark (Faktalink light)

Når temperaturerne stiger globalt, bliver atmosfæren varmere, og der bliver dannet mere vanddamp, der senere falder som regn. Danmark er – ifølge hjemmesiden greenmatch.dk – et af de lande i Europa der bliver påvirket aller mest af klimaforandringerne. I Danmark er den årlige mængde nedbør steget med 100 millimeter de sidste 150 år, mens gennemsnitstemperaturen er steget med 1,5 grader, og den stigning vil ifølge Danmarks Meteorologiske Institut (DMI) fortsætte.

Generelt kan man sige at vi i Danmark – ligesom i mange andre dele af verden – har oplevet mere ekstremt vejr som følge af klimaforandringer de seneste år. Ud over mere regn og voldsomme regnskyl har vi haft kraftigere storme og længere perioder med tørke. DMI har på baggrund af beregninger forsøgt at forudsige hvordan klimaforandringerne vil påvirke vejret i Danmark de næste hundrede år.

Forskerne arbejder med forskellige scenarier, alt efter hvor meget det lykkes at nedbringe udledningen af CO2 i atmosfæren. Ifølge beregningerne vil nedbørsmængden stige med 1,6-6,9%. Gennemsnitstemperaturen vil stige 1,2-3,7 grader, mens vandstanden i havene omkring Danmark vil stige 0,3-0,6 meter frem mod år 2100. Vi vil få mildere vintre med færre frostdøgn, flere tropenætter, dvs. nætter hvor temperaturen ikke kommer under 20 grader, og længere og voldsommere hedebølger. F.eks. havde vi i vinteren 2019 den varmeste februardag der nogensinde er målt, på 15,8 grader.

Selv om det kan virke som en dråbe i havet, kan man selv gøre meget for at være med til at bremse klimaforandringerne. Man kan ændre transportvaner og tage cyklen i stedet for bilen. Eller vælge togrejse frem for fly. Flyrejser og bilkørsel er blandt de største kilder til CO2-udledning og belastning af klimaet. Generelt kan man gøre meget ved at ændre sine forbrugsvaner da produktion af ting og tøj belaster klimaet. Man kan genbruge tøj og ting, sortere sit affald, indsamle plastik i naturen, købe lokalt producerede fødevarer, spise mindre kød og flere grøntsager fra Danmark. Og man kan støtte organisationer der arbejder for at bremse klimaforandringerne. Ved at gøre noget af alt dette sender man samtidig et signal til politikere, virksomheder og organisationer om at der er folkelig opbakning til klimabevidst adfærd. Og så bliver chancen for at de tager klimaforandringerne alvorligt og vil arbejde alvorligt for at nedbringe vores samlede CO2-udledning større.

Hvordan hænger kød og klima sammen?

Produktion af kød medfører stor udledning af CO2, lægger bånd på store naturarealer, kræver meget vand og skaber forurening i form af sprøjtning. Samlet anslås det at produktionen af husdyr står for 15% af verdens samlede CO2-udledning. Derfor er nogle virksomheder begyndt at producere veganske alternativer til kød, baseret på grøntsager. Samtidig undersøger forskere potentialet i at opdrætte insekter til menneskeføde, fordi det er mindre belastende for miljøet end traditionel kødproduktion. Forskning viser at CO2-udledningen ved at opdrætte fårekyllinger er 75% mindre, end når man opdrætter kyllinger, og 100 gange mindre end ved produktion af kvæg. Samtidig er insekter rige på proteiner og indeholder alle de næringsstoffer man finder i kød. Andre forskere arbejder på at udvikle kunstigt kød i laboratorier for at finde en mindre klimabelastende måde at producere kød på.

Hvorfor diskuterer man klimaafgifter på fly- og biltransport?

Ifølge både danske og udenlandske eksperter er en flyrejse den mest klimabelastende aktivitet, man kan foretage sig, fordi fly udleder utrolig meget CO2 på kort tid. En flyrejse fra Danmark til New York og tilbage igen koster tre ton CO2 pr. passager hvis flyet er fyldt helt op. Til sammenligning udleder en dansker i gennemsnit i alt 17 ton CO2 om året. Flyrejser fylder altså meget i det samlede CO2-regnskab. Prognoser spår at antallet af flyrejser vil stige med minimum 50% frem mod 2037. Derfor diskuterer politikere og eksperter om man kan indføre klimaafgifter på flyrejser for at påvirke folk til at flyve mindre. En lang række EU-lande har allerede indført klimaafgifter på flyrejser, kan man læse i artiklen ”Klimaafgift på flyrejser splitter danske EU-spidskandidater” på Dr.dk (se kilder). Et andet tiltag, som politikere og forskere drøfter, er road pricing. Det vil sige gebyr på bilkørsel på bestemte vejstrækninger.