Klimaforandringer i Danmark (Faktalink light)

Det er ikke kun ude i verden at klimaforandringerne skaber tørke, storme og oversvømmelser. Også i Danmark har vi i de sidste par år mærket hvordan den globale opvarmning giver os mere voldsomt vejr og stigende vandstand i havet. Bevidstheden om klimaforandringerne er blevet større blandt danskerne, og både politikere og borgere igangsætter nye initiativer der skal nedbringe CO2-udledningen og skåne klimaet. Vi diskuterer bæredygtigt byggeri, road pricing og klimaafgifter på flytransport og oksekød som aldrig før. Og vi indsamler affald og plastik i naturen.

Selv om det kan virke som en dråbe i havet, kan man selv gøre meget for at være med til at bremse klimaforandringerne. Man kan ændre transportvaner og tage cyklen i stedet for bilen. Eller vælge togrejse frem for fly. Flyrejser og bilkørsel er blandt de største kilder til CO2-udledning og belastning af klimaet. Generelt kan man gøre meget ved at ændre sine forbrugsvaner da produktion af ting og tøj belaster klimaet. Man kan genbruge tøj og ting, sortere sit affald, indsamle plastik i naturen, købe lokalt producerede fødevarer, spise mindre kød og flere grøntsager fra Danmark. Og man kan støtte organisationer der arbejder for at bremse klimaforandringerne. Ved at gøre noget af alt dette sender man samtidig et signal til politikere, virksomheder og organisationer om at der er folkelig opbakning til klimabevidst adfærd. Og så bliver chancen for at de tager klimaforandringerne alvorligt og vil arbejde alvorligt for at nedbringe vores samlede CO2-udledning større.

Ifølge både danske og udenlandske eksperter er en flyrejse den mest klimabelastende aktivitet, man kan foretage sig, fordi fly udleder utrolig meget CO2 på kort tid. En flyrejse fra Danmark til New York og tilbage igen koster tre ton CO2 pr. passager hvis flyet er fyldt helt op. Til sammenligning udleder en dansker i gennemsnit i alt 17 ton CO2 om året. Flyrejser fylder altså meget i det samlede CO2-regnskab. Prognoser spår at antallet af flyrejser vil stige med minimum 50% frem mod 2037. Derfor diskuterer politikere og eksperter om man kan indføre klimaafgifter på flyrejser for at påvirke folk til at flyve mindre. En lang række EU-lande har allerede indført klimaafgifter på flyrejser, kan man læse i artiklen ”Klimaafgift på flyrejser splitter danske EU-spidskandidater” på Dr.dk (se kilder). Et andet tiltag, som politikere og forskere drøfter, er road pricing. Det vil sige gebyr på bilkørsel på bestemte vejstrækninger.

Hvis det skal lykkedes at begrænse klimaforandringerne, må alle lande på jorden hjælpe hinanden. Det er ikke nok hvis det kun er landene i Europa der gør noget. Også de store lande som USA, Kina, Indien og Rusland er nødt til at være med for at redde jorden. Derfor er det nødvendigt at lave nogle fælles aftaler som alle landene skal overholde. F.eks. har vi i Danmark – ved at underskrive en række internationale aftaler både i EU og FN – forpligtet os til at opfylde bestemte mål for bæredygtig omstilling og reduktion af drivhusgasser. Ved at underskrive EU’s 2020-mål har Danmark forpligtet sig til at reducere udledningen af CO2 fra landbrug, bygninger og transport med 50% fra 2005 til 2020. Og ved at tilslutte sig EU’s 2030-mål har Danmark forpligtet sig til at mindst 27% af landets samlede energiforbrug i 2030 skal komme fra vedvarende energikilder.

Ifølge regeringsgrundlaget fra 2015 har Danmark en ambition om at være helt uafhængig af fossile brændsler, dvs. typisk kul, olie og gas, i 2050. Man kan læse mere om danske og internationale tiltag på klimaområdet på Energistyrelsens hjemmeside under overskriften ’Dansk klimapolitik’.

Den nye socialdemokratiske regering har meldt ud at de bl.a. ønsker at:

• reducere mængden af drivhusgasser i 2030 med 70% i forhold til niveauet i 1990
• ændre transportsektoren og sikrer markant flere elbiler på vejene. Det vil kræve investeringer i den kollektive transport og cyklisme
• give støtte til landmænd så de kan omstille til mere bæredygtig produktion
• bekæmpe plastikforurening og sikre bedre beskyttelse af drikkevand
• skabe større biodiversitet og mere skov
• hæve målene for økologi og styrke indsatsen mod madspild

Klimaafgift på flyrejser splitter danske EU-spidskandidater

Diana Bengtsen, Dr.dk, 2019-04-18.

Kan vi selv sadle om og på den made bremse klimaændringerne

Diana Ivanova, Jyllands-Posten, 2019-04-14.

Unge bekymrer sig mest om klimaet.

Tina Splidsboel, IDA.dk, 2019-03-18.

Så meget bedre for miljøet er det at spise insekter

Kristian Sjøgren, Videnskab.dk, 2017-05-11.

Forskere vil lave kød uden dyr

Adam Travis Stoltenberg, NetAvisen.dk, 2017-03-14.

Grafik: Sådan bliver vejret om 100 år

Per Bang Thomsen, Dr.dk, 2015-12-06.

Danskerne bekymrer sig i stigende grad om klimaet. Det viste vælgernes fokus i valgkampen til Folketingsvalget i 2019. En undersøgelse fra Ingeniørforeningen IDA viser at klimaforandringer ligger højt på listen over danskernes bekymringer. De unge er blandt de mest bekymrede. Mere end hver fjerde ung mellem 18 og 34 år svarer i undersøgelsen at de er bekymrede for klimaforandringerne. De unges optagethed af klimadagsordenen kommer også til udtryk i den protestbevægelse af unge aktivister der er opstået med den svenske skoleelev og klimaaktivist Greta Thunberg som forbillede.

Over hele verden har Greta Thunbergs opråb inspireret børn og unge til at strejke fra skole for at markere ønsket om at politikerne tager mere ansvar for at bremse klimaforandringerne. ”Hvorfor gå i skole, hvis vi ingen fremtid har?” lyder aktivisternes nødråb inspireret af Greta Thunberg. Under overskriften Fridays for Future (Fredage for Fremtiden) strejkede skoleelever i over 40 lande fra Sverige tiI Australien første gang i fælles front fredag den 30. november 2018, kan man læse på FridayForFutures’ hjemmeside klimastrejke.org. I Danmark samledes mere end 700 skoleelever denne dag i seks forskellige byer for at skolestrejke for klimaet.

Hvis det skal lykkedes at begrænse klimaforandringerne, må alle lande på jorden hjælpe hinanden. Det er ikke nok hvis det kun er landene i Europa der gør noget. Også de store lande som USA, Kina, Indien og Rusland er nødt til at være med for at redde jorden. Derfor er det nødvendigt at lave nogle fælles aftaler som alle landene skal overholde. F.eks. har vi i Danmark – ved at underskrive en række internationale aftaler både i EU og FN – forpligtet os til at opfylde bestemte mål for bæredygtig omstilling og reduktion af drivhusgasser. Ved at underskrive EU’s 2020-mål har Danmark forpligtet sig til at reducere udledningen af CO2 fra landbrug, bygninger og transport med 50% fra 2005 til 2020. Og ved at tilslutte sig EU’s 2030-mål har Danmark forpligtet sig til at mindst 27% af landets samlede energiforbrug i 2030 skal komme fra vedvarende energikilder.

Ifølge regeringsgrundlaget fra 2015 har Danmark en ambition om at være helt uafhængig af fossile brændsler, dvs. typisk kul, olie og gas, i 2050. Man kan læse mere om danske og internationale tiltag på klimaområdet på Energistyrelsens hjemmeside under overskriften ’Dansk klimapolitik’.

Den nye socialdemokratiske regering har meldt ud at de bl.a. ønsker at:

• reducere mængden af drivhusgasser i 2030 med 70% i forhold til niveauet i 1990
• ændre transportsektoren og sikrer markant flere elbiler på vejene. Det vil kræve investeringer i den kollektive transport og cyklisme
• give støtte til landmænd så de kan omstille til mere bæredygtig produktion
• bekæmpe plastikforurening og sikre bedre beskyttelse af drikkevand
• skabe større biodiversitet og mere skov
• hæve målene for økologi og styrke indsatsen mod madspild

Energistyrelsen

Dansk klimapolitik.

Klimaafgift på flyrejser splitter danske EU-spidskandidater

Diana Bengtsen, Dr.dk, 2019-04-18.

Kan vi selv sadle om og på den made bremse klimaændringerne

Diana Ivanova, Jyllands-Posten, 2019-04-14.

Unge bekymrer sig mest om klimaet.

Tina Splidsboel, IDA.dk, 2019-03-18.

Så meget bedre for miljøet er det at spise insekter

Kristian Sjøgren, Videnskab.dk, 2017-05-11.

Forskere vil lave kød uden dyr

Adam Travis Stoltenberg, NetAvisen.dk, 2017-03-14.

Grafik: Sådan bliver vejret om 100 år

Per Bang Thomsen, Dr.dk, 2015-12-06.