Det vi læser i bøger, aviser og på nettet påvirker vores opfattelse af verden. Hvis en avisartikel beskriver at riskiks er kræftfremkaldende, vil de fleste vælge ikke at spise dem. Denne avisartikel er et eksempel på at journalisten ikke havde været kildekritisk. For det var ikke korrekt at riskiksene var kræftfremkaldende. Derfor er det så vigtigt at tjekke kilderne. Ikke kun når man er journalist, men også som almindelig læser, borger og skoleelev. Kun hvis du lære at være er kritisk over for den viden du møder, har du mulighed for at tage ordentlig stilling til forskellige samfundsspørgsmål og stemme ved politiske valg.
Horsens Biblioteks miniguide til hvordan man forholder sig kritisk til oplysninger på internettet:
Hvorfor er kildekritik særlig vigtig i dag?
Det er blevet almindeligt at ”spørge Google” når man søger viden. Undersøgelser viser at der stilles 40.000 spørgsmål til Google hvert eneste sekund. Internettet gør det let at søge information. Samtidig er risikoen for at blive fejlinformeret på nettet blevet større. For det er blevet meget nemt at lave sin egen hjemmeside, og alle har adgang til at lægge oplysninger ud på nettet, mens langt fra alle oplysninger faktatjekkes.
Hvad er falske nyheder?
Såkaldt falske nyheder er nyhedsartikler der ligner ægte nyheder, men som er falsk information. F.eks. nyheden der dukkede op på sociale medier i juni 2015 under valgkampen til folketingsvalget i Danmark. Den handlede om daværende statsminister Helle Thorning-Schmidt og havde overskriften: ”Afsløring: Thornings mand fik ferierejse betalt af den danske statskasse”. Den lignede en artikel fra Ekstra Bladet. Men Ekstra Bladets chefredaktør kendte intet til historien som viste sig at være falsk.