Hvad er den marxistiske kritik af kapitalismen?
Den tyske sociolog, politiske økonom og filosof Karl Marx udviklede i midten af 1800-tallet i samarbejde med den tyske filosof, journalist og forretningsmand Friedrich Engels en omfattende analyse af den kapitalistiske produktionsmåde. Kjeld Mazanti Sørensen skriver i bogen "Ideologier og diskurser" (se kilder), at ifølge marxismen vil den indbyggede klassemodsætning mellem kapitalister og arbejderklasse føre til, at kapitalismen vil bryde sammen.
Karl Marx (1818-83). Foto: Writer Pictures / Scanpix
Marx mente, at der skete en udbytning af arbejderklassen, fordi kapitalejerne hele tiden skulle have et overskud fra produktionen. Dette overskud skabes gennem medarbejdernes arbejde, men merværdien tilfalder kapitalejeren og ikke arbejderen. Den hårde konkurrence mellem virksomhederne betyder, at arbejdernes forhold til stadighed vil blive forringet, og der vil være tilbagevendende kriser med fattigdom og arbejdsløshed. Denne nedadgående spiral vil til sidst medføre revolution, og det kapitalistiske system vil blive afløst af et socialistisk. Der har i de senere år været en fornyet interesse for marxismen og en marxistisk inspireret kapitalismekritik.
Hvad er den konservative kritik af kapitalismen?
Industrikapitalismen medførte ikke kun kritik fra socialister og marxister, men også fra konservative samfundstænkere. Ifølge Kjeld Mazanti Sørensens bog "Ideologier og diskurser" (se kilder) var der fra konservativ side frygt for, at arbejderklassens vilkår ville forringes så meget, at de ville miste følelsen af samhørighed med resten af samfundet. Samtidig ville kapitalismens ensidige fokus på penge nedbryde traditioner, familie, religion og moral og til sidst føre til revolution. Konservative tænkere mente i modsætning til marxisterne, at revolution skulle forhindres, og at det kunne ske ved at afbøde de negative konsekvenser af kapitalismen ved at sørge for de svageste i samfundet.
En nylig kritik af kapitalismen er kommet fra både den forhenværende pave Benedikt og den nuværende pave Frans, der hævder, at hæmningsløs markedsøkonomi gør selv mennesker til ”varer, som så kastes væk. Det gælder ikke længere blot udbytning og undertrykkelse, men noget nyt”, som pave Frans udtrykker det ifølge artiklen "Paven anklages for marxisme" (se kilder).
Med tiden er konservatismen dog i høj grad også kommet til at stå som forsvarer for kapitalisme.
Hvordan har finanskrisen påvirket synet på kapitalismen?
Siden den globale finanskrise, der begyndte i 2007, er der kommet nyt liv i kritikken af kapitalismen. Mange ser den løbske finanskapitalisme og bankerne som årsag til krisen. Artiklen "Sådan startede den aktuelle finanskrise" (se kilder) beskriver, hvordan banker og andre finansielle institutioner skabte krisen ved rundhåndet at låne penge ud, mens boligpriserne var på vej op, også til folk med sårbar økonomi. Disse lån blev solgt videre i det finansielle system i komplicerede pakker, der gjorde systemet uigennemskueligt. Da priserne vendte, og det hele gik galt, blev bankerne reddet fra konkurs af staten og dermed skatteyderne.
Finanskrisen har også sat yderligere fokus på den indbyggede ulighed i kapitalisme. Denne ulighed kan illustreres ved, at de otte rigeste mænd i verden ejer lige så meget som de 3,6 milliarder mennesker, der udgør den fattigste halvdel af Jordens befolkning, som det er beskrevet i artiklen "Rapport: Otte mænd ejer nu lige så meget som halvdelen af jordens befolkning" (se kilder).
Den socialdemokratiske leder Mette Frederiksen kaldte i januar 2017 i artiklen "Mette Frederiksen: Kapitalismen er blevet syg" (se kilder) ligefrem kapitalismen i sin nuværende form for syg: "Det vigtigste at få sagt er, at kapitalismen er blevet syg, og hvis man skal sammenfatte de bevægelser, der sker, så bunder det grundlæggende i utryghed, som er forårsaget af ulighed."
Er kapitalismen bæredygtig?
En markant kritik af kapitalismen retter sig mod dens indbyggede krav om evig vækst, der kan medføre øget udpining af naturressourcer, forurening og udledning af drivhusgasser. Derfor taler mange om, at økonomien skal omdannes til at være bæredygtig.
En ny rapport "Better Business, Better World" omtalt i artiklen "Grundfos: Virksomheder skal til at opføre sig ordentligt" (se kilder), udarbejdet af en FN-kommission, slår fast, at verden er nødt til at finde en ny økonomisk model, der kan skabe større lighed og social tryghed i verden, samtidig med at den løser verdens store klima- og miljøproblemer. Kan erhvervslivet løse verdens udviklingsproblemer, blandt andet ved hjælp af ny teknologi, er der et potentiale for indtægter på 12.000 mia. dollar og 380 mio. nye arbejdspladser på globalt plan, fremgår det af rapporten.