Hvor og hvornår opstod kapitalismen?
Den tyske historiker Jürgen Kocka mener ifølge bogen "Capitalism – A Short History" (se kilder), at man kan spore de tidligste tegn på handelskapitalisme (se spørgsmålet nedenfor) i årene omkring Kristi fødsel i statsdannelser langs store handelsveje, f.eks. i det kinesiske Han-dynasti og Romerriget. Her blev der skabt ordnede forhold for handelen ved f.eks. at opbygge pengevæsen, transportruter og juridiske rammer for handlen.
Ifølge Kocka fortsatte udviklingen af forløberne for kapitalismen i Kina og på Den Arabiske Halvø og dukkede op igen i Europa i middelalderen. Herefter gennemgik kapitalismen en udvikling i tre faser frem mod vore dage, fremgår det af Kockas bog.
Hvilke vigtige faser har der været i kapitalismens udvikling?
1. Handelskapitalisme
En ny klasse, byborgerskabet centreret omkring købmænd, kom nogle steder til at indtage en fremtrædende position i samfundene på bekostning af den gamle adel og fyrsterne. Tidlige eksempler herpå er italienske bystater som Firenze og Venedig, der voksede sig til betydelige handelsmagter fra 1200-tallet og frem. Mod afslutningen af middelalderen rykkede Europas handelscentrum mod nordvest til byer i Belgien, Holland og senere Storbritannien. Banker begyndte at spille en central rolle i økonomierne, for her kunne man låne penge til at investere i handel og produktion. Særligt fra 1700-tallet tjente man i mange lande, herunder Danmark, store summer på verdensomspændende handel med slaver, sukker, krydderier og meget andet.
2. Industrikapitalisme
Det næste store udviklingsspring i kapitalismens historie, industrikapitalismen, tog sin begyndelse i 1700-tallets Storbritannien. Her startede industrialiseringen, som spredte sig til resten af Europa, USA og siden det meste af verden. Industrikapitalismen etablerede klassesystemet med modsætningen mellem kapitalisterne (borgerskabet), der ejede produktionsmidlerne, på den ene side og arbejderne på den anden. Det var denne version af kapitalismen med rygende skorstene og undertrykte arbejdermasser, som den tyske filosof Karl Marx analyserede og kritiserede. I denne fase indtog kapitalismen en dominerende position i de industrialiserede samfund.
3. Finanskapitalisme
Med finanskapitalismen fra 1970erne og frem er fokus ifølge den tyske historiker Jürgen Kockas "Capitalism – A Short History" (se kilder) skiftet fra produktion og handel med varer til handel med penge og værdipapirer. Den finansielle sektor (banker mv.) eksisterer ikke længere som et middel til at understøtte produktion og handel, men er i sig selv blevet hovedaktøren, som 'spiller' med penge på de globale finansmarkeder. Der tjenes enorme formuer på at cirkulere penge ved at handle med aktier og andre værdipapirer, lån og forsikringer. De fleste større virksomheder er ikke længere ejet af enkeltpersoner, men er aktieselskaber, hvor ejerskabet er fordelt på mange hænder. Den finansielle sektor kritiseres af mange for at være ansvarlig for finanskrisen i 2007.
Hvor udbredt er kapitalisme i dag?
Ifølge Den Store Danske Encyclopædis opslag "Kapitalisme" (se kilder) har det kapitalistiske system og markedsøkonomien siden 2. Verdenskrig bredt sig til alle dele af kloden. Kapitalismen er nu det globalt dominerende samfunds- og produktionssystem.
En nøglebegivenhed i denne sammenhæng er den socialistiske bloks sammenbrud ved Berlinmurens fald i 1989 og Sovjetunionens kollaps kort efter. Dermed bortfaldt den største konkurrent til den kapitalistiske verdensorden. Kina er stadig styret af det kinesiske kommunistparti, men har udviklet en særlig form for statskapitalisme, der på mange måder har åbnet op for en kapitalistisk økonomi, som har betydet høje vækstrater de seneste årtier.