Sygdommens konsekvenser

Hvilke aldersgrupper rammer sygdommen oftest?

I Danmark er de fleste smittede i aldersgruppen 25-39 år. Oftest er det mænd, der har sex med mænd, der smittes, men også seksuelt aktive kvinder smittes gennem ubeskyttet sex. I afrikanske og asiatiske udviklingslande, som er blandt de hårdest ramte i verden, er det særligt kvinder i den fødedygtige alder, men også deres spædbørn, der rammes, fordi smitten kan overføres under graviditeten eller under amning, hvis ikke moren er i medicinsk behandling.

Hvilke psykiske konsekvenser har det at blive smittet?

Sundhedsstyrelsens udgivelse "Livet med hiv" (se kilder) beskriver, at mange smittede bliver chokerede og får en krise: ”Når man lige har fået svar på en positiv hiv-test, er der en del, der reagerer med at skamme sig over det, og nogle får dybe skyldfølelser. Mange er også bange for at blive afvist af andre, fordi de er hiv-smittede. Andre vil opleve psykisk følelsesløshed, følelsesmæssige svingninger, ensomhedsfølelse, tristhed og opgivenhed, eller en følelse af meningsløshed,” står der blandt andet i udgivelsen, som også forklarer, at mange oplever ubehag ved deres krop, manglende lyst til sex eller søvnproblemer (se kilder).

Hvilke uddannelsesmæssige konsekvenser har det at blive smittet?

I undersøgelsen "Hiv og levevilkår" udgivet af Hiv-Danmark i 2007 (se kilder) kan man læse, at mere end hver tiende af svarpersonerne svarede ja til, at de havde undladt at søge optagelse på en uddannelse på grund af hiv. Det gjaldt for hele 15 % af dem, som blev smittet, da behandlingsmulighederne endnu ikke var så veludviklede, mens det gjaldt 7 % af de såkaldt ’nye’ smittede. Undersøgelsen forklarer denne forskel med, at hiv-smittede tidligere ikke havde udsigt til et særligt langt liv og derfor ”aflyste livet”, mens nye behandlingsmuligheder har givet flere smittede mod på at tage en uddannelse. Størstedelen af de smittede vælger i dag at uddanne sig, mange på en mellemlang eller videregående uddannelse (se kilder). I lande, hvor hiv stadig er et større tabu end i Danmark, kan hiv afskære smittede fra at tage den uddannelse, de drømmer om, fordi det ikke accepteres af samfundet, at hiv-smittede har alle typer af erhverv. I artiklen "Hiv er en hemmelighed" i Sygeplejersken (se kilder) forklarer en 20-årig hiv-smittet russisk medicinstuderende, hvordan diagnosen har knust hendes drøm om at blive læge.

“Det er helt urealistisk, at en hiv-smittet person kan arbejde som læge. Men jeg kan se, at der er mange muligheder for at give de smittede et bedre liv. Jeg satser derfor på at læse psykologi, så jeg kan få et job, hvor jeg kan hjælpe andre med hiv“, siger hun i artiklen (se kilder).

Hvad betyder udbredt smitte for et samfund generelt?

Udbredt smitte er en alvorlig udfordring i forhold til bekæmpelse af sult og fattigdom. I artiklen "Aids truer Afrika på økonomi og fødevarer" (se kilder) kan man f.eks. læse, at fremskrivninger forudser, at op imod 16 millioner bønder i det sydlige Afrika vil dø af aids inden 2020 og efterlade landene med et voldsomt gab i fødevareproduktionen. Udbredt smitte har også konsekvenser for de muligheder for uddannelse, som ellers skulle være med til at løfte verdens ulande, blandt andet fordi mange lærere dør af aids – det gælder f.eks. hver anden af de lærere, der uddannes i Zambia – og fordi sundhedssektoren bliver hårdt ramt af sygdom og dødsfald blandt de ansatte. En række afrikanske lande har oplevet et dramatisk fald i gennemsnitslevealderen på grund af hiv og aids. Visse steder er den nu 40 år. For det sydlige Afrika ligger den i gennemsnit på 47 år.

Hvordan skaber fordomme om hiv og aids udfordringer for de sygdomsramte?

For mange hiv-smittede er omverdenens fordomme værre end sygdommen. Det beskriver artiklen "Fordommene om hiv er værre end i 80’erne" i Politiken (se kilder). I artiklen 49-årige Preben Bakbo Sloth, der i over 20 år har været i effektiv behandling mod sygdommen:

”Med den medicin, der er i dag, kan man leve et langt og ganske normalt liv med hiv, det eneste, der forhindrer dét, er de stadig eksisterende fordomme, som rigtig mange hiv-smittede hver eneste dag skal forholde sig til. I dag er det ikke længere hiv-virussen, som er mest smitsom. Det er fordommene”. Ud over at blive afvist i homomiljøet har han oplevet fordomme på arbejdspladser, hos familien og blandt fremmede mennesker, der f.eks. har sagt, at de ikke vil bryde sig om at bruge samme svømmehal som ham. En undersøgelse foretaget af AIDS-Fondet i 2013 konkluderede, at flere end hver anden dansker stadig tror, at hiv smitter gennem spyt. Det beskriver artiklen "Vi er stadig bange for hiv-smitten" i Kristeligt Dagblad (se kilder).

Hvordan vanskeliggør fordomme forebyggelse og bekæmpelse af sygdommen?

Konsekvensen af de udbredte fordomme om hiv og aids, f.eks. at hiv kan smitte ved at drikke af samme kop, er blandt andet, at mange smittede venter med at blive testet, eller at de efter en positiv test skjuler smitten. Derved risikerer de at smitte flere, og behandlingen har ofte mindre effekt, fremgår det af artiklen "Vi er stadig bange for hiv-smitten" i Kristeligt Dagblad (se kilder).