Hvordan har forskningen forbedret mulighederne for smittede?
Forskere verden over har forbedret levevilkårene og mulighederne for at leve et relativt langt liv med hiv dels ved hjælp af udvikling af medicin og en såkaldt kombinationsterapi, dels ved udvikling af hiv-test.
Ifølge "Casestudie af lægemiddelinnovation på hiv/aids-området" udarbejdet af DAMVAD til Lægemiddelindustrien i 2010 (se kilder) har forskning og ny medicin betydet, at en 20-årig, nysmittet hiv-patient i 2010 kunne forvente at leve i 69 år sammenlignet med, at en aidsdiagnose i 1990 betød en forventet levetid på blot 26 måneder, fra diagnosen blev stillet. Der findes i dag mere end 30 lægemidler til behandling af hiv (se kilder). På verdensplan skønner man, ifølge AIDS-Fondet, at hiv-behandling har forhindret 8 millioner dødsfald siden år 2000, og nu er den internationale ambition, at alle mennesker med hiv skal have adgang til behandling inden år 2030, og at antallet af nye smittede skal reduceres med 90 %.
Hvad har den nyeste forskning på området bidraget med?
Blandt den nyeste forskning på området er et internationalt studie, Copenhagen HIV Programme (CHIP), ledet af professor Jens Lundgren på Københavns Universitet. Studiet viser, at mennesker med hiv har væsentligt lavere risiko for at blive alvorligt syge eller dø, hvis de kommer i øjeblikkelig behandling. Det gør op med den hidtidige behandlingsstrategi, hvor man ventede med behandlingen, til immunforsvaret blev svækket. Det kan man læse i artiklen "Forskning: Hiv-smittede skal i behandling med det samme" fra 2015 på AIDS-Fondets hjemmeside (se kilder).
I 2016 viste et stort medicinsk forsøg med over 4.500 kvinder, foretaget i flere afrikanske lande, at kvinder, som brugte en vaginalring med hiv-medicin, havde væsentligt reduceret risiko for at blive smittet med hiv af deres partner. De kvinder, som brugte vaginalringen, havde mellem 27 og 31 % færre tilfælde af hiv-smitte, end den gruppe, som brugte en placebo-ring. Det fremgår af artiklen "Gennembrud i Aids-forskning: Vaginalring beskytter mod hiv" på AIDS-Fondets hjemmeside (se kilder).
Selvom der findes effektiv behandling mod hiv, er der endnu ikke fundet en kur, der kan fjerne virussen. Men ifølge professor Lars Østergaard ved Aarhus Universitetshospital vil vi få en kur i inden for en overskuelig fremtid. Det forklarer han i en video på hjemmesiden HIV updated (se kilder). Her fortæller han, at man i Tyskland oplevede, at en hiv-patient blev helt rask efter at have fået foretaget en knoglemarvstransplantation, og at det beviser, at hiv kan kureres.
Hvad gør det internationale samfund for at bekæmpe sygdommen?
Verdensbanken rådgiver regeringer om en effektiv indsats i kampen mod hiv og aids og er samtidig med til at finansiere FN's program for bekæmpelse af hiv og aids, UNAIDS. Verdensbanken står for projekter i samarbejde med myndighederne i de hårdest ramte lande.
USAID, det amerikanske sundhedsministeriums afdeling for international udvikling, bidrager med økonomisk støtte til en række projekter, der har til formål at hjælpe hiv-smittede og forebygge spredning af smitte.
FN's kontor for aids (UNAIDS) erklærede i 2001 ’krig’ mod smitten. Organisationen, der har kontorer i over 70 lande, har til formål at bistå nationale regeringer i bekæmpelse af hiv/aids-epidemien, fremme bred politisk og social mobilisering i de enkelte lande og gennem indsamling af data føre an i den globale oplysningsvirksomhed.
I 2014 gav verdens lande sammenlagt 8,6 milliarder dollars (cirka 58 milliarder kroner) til kampen mod hiv og aids, men i 2015 faldt beløbet til 7,5 milliarder dollars (cirka 50,5 milliarder kroner), viser en opgørelse fra UNAIDS, der i juli 2016 blev fremlagt på en hiv-konference i Durban i Sydafrika. Det svarer til et fald i bevillinger på 12,8 %. Det kan man læse i artiklen "Sydafrikanere demonstrerer mod Danmark" i Jyllands-Posten (se kilder).
EU har skærpet opmærksomheden på bekæmpelse af hiv og aids og bidrager med økonomisk støtte til forskning og projekter, der involverer NGO’er i ansøgerlandene i kampen mod aids. I 2005 etablerede EU desuden et fælleseuropæisk overvågningssystem, Eurohiv, der skal skabe overblik over udviklingen af hiv-smitte.
Hvordan indgår bekæmpelse af hiv og aids i Danmarks udviklingsbistand?
Danmark støtter kampen mod hiv og aids som en del af den samlede ulandsbistand. I 2000 fik Danmark en strategi for indsatsen. Ifølge den skal kampen mod hiv/aids tænkes ind i alle dele af dansk ulandsbistand. Hjælpeorganisationer har dog flere gange kritiseret den danske indsats for ikke at være ambitiøs nok. De tre organisationer, der står bag Humor mod Aidskampagnen, AIDS-Fondet, IBIS og Folkekirkens Nødhjælp, har flere gange undersøgt, hvor stor en procentdel af den bilaterale ulandsbistand – altså den hjælp, som går direkte til ulandene – der er blevet givet målrettet til hiv/aidsprogrammet. Det fremgår af rapporten "Er Danmarks indsats mod aids i verden helt til grin?" (se kilder), hvor organisationerne opfordrer til større åbenhed om, hvor stor en del af ulandsbistanden, der reelt går til at bekæmpe hiv og aids.
”...hverken Danida eller Folketingets medlemmer har det fulde overblik over den danske hiv/aids-indsats og kan ikke kontrollere, om den danske regering lever op til sine løfter”, står der blandt andet i rapporten.
Hvad er perspektiverne for bekæmpelse af hiv/aids?
Det er svært at begrænse spredning af hiv i udviklingslande, da mulighederne for at forebygge, diagnosticere og behandle sygdommen her er begrænset af manglende ressourcer, viden om sygdommen og dårlig adgang til prævention.
Prisen på medicinen er i sig selv en udfordring. Ifølge Institut for Klinisk Medicin på Aarhus Universitet er prisen på medicinsk behandling af en hiv-smittet omkring 100.000 kr. om året i Danmark, hvor det er den danske stat, som betaler for hiv-medicinen. I en del andre lande er medicinen til gengæld ikke gratis for patienterne, og det afholder i praksis mange fra at blive behandlet.
Hiv er desuden fortsat forbundet med stigma, dels på grund af manglende viden om risikoen for at blive smittet med hiv, dels fordi sygdommen ofte forbindes med det homoseksuelle miljø og prostitution. Det betyder blandt andet, at mange er bange for at lade sig teste eller at fortælle andre, at de er smittede.
Kan hiv/aids-epidemien sammenlignes med tidligere/nuværende epidemier?
Forskere har verden over forsøgt at udvikle en vaccine mod sygdommen. Når det trods mere end 30 års arbejde endnu ikke er lykkedes, skyldes det hiv-virussens enestående karakter sammenlignet med andre vira, dets store genetiske variation og evne til hurtigt at kopiere sig selv. For hver kopiering eller ’replikation’ af virussen ændrer den ’ansigt’ og bliver modstandsdygtig. Det vil være muligt at udvikle en effektiv vaccine mod virussen, som det ser ud nu og her. Men ved næste kopiering vil det have ændret sin overfladestruktur, så vaccinen ikke vil genkende det. Derfor er det formodentlig umuligt at udvikle en egentlig vaccine mod hiv. Det kan man læse i opslagsartiklen "Hiv" på Wikipedia (se kilder).