world trade center i brand
Terrorangreb på World Trade Center i New York den 11. september 2001.
Foto: Seth McAllister / Scanpix

Historiekanon 29: 11. september 2001

ph.d. i historie Astrid Elkjær Sørensen, Bureauet, januar 2019.
Top image group
world trade center i brand
Terrorangreb på World Trade Center i New York den 11. september 2001.
Foto: Seth McAllister / Scanpix

Indledning

Den 11. september 2001 (ofte blot omtalt som 9/11, nine-eleven) fandt en række koordinerede angreb sted mod USA. En gruppe med tilknytning til terrornetværket al-Qaeda fløj kaprede fly ind i World Trade Center i New York og det amerikanske forsvarsministerium Pentagon i Washington. Angrebene, der hurtigt blev betegnet som terroraktioner, kostede næsten 3.000 mennesker – primært civile – livet og udløste et markant skifte i amerikansk sikkerheds- og udenrigspolitik. I Danmark kom angrebene også til at sætte store aftryk på den politiske dagsorden. Blandt andet var angrebene baggrund for, at regeringen aktivt tilsluttede sig krigene i Afghanistan og Irak, og desuden blev der vedtaget en række af nye antiterrorlove.

 

Terrorforsker Anja Dalgaard-Nielsen, som fik Rosenkjærprisen i 2017, fortæller om hvordan terrorisme opstår, og hvorfor det kan være så svært at bekæmpe terror effektivt.

 

Artikel type
faktalink

Introduktion til terrorangrebet den 11. september 2001

Hvad var terrorangrebet den 11. september 2001?

Terrorangrebet den 11. september 2001 er fællesbetegnelsen for en række koordinerede angreb på USA, der blev udført tirsdag den 11. september 2001 mellem klokken 8:46 og klokken 10.03 lokal tid. Angrebene blev udført af 19 mænd tilknyttet terrornetværket al-Qaeda, der kaprerede fire passagerfly for at flyve dem ind i centrale amerikanske mål. To af flyene ramte World Trade Centers tvillingetårne i New York, og et ramte det amerikanske forsvarsministerium Pentagon i Washington. Det fjerde fly styrtede ned på en mark i Pennsylvania efter kamp mellem kaprere og passagerer. Det vides ikke, hvilket mål kaprerne oprindeligt havde planlagt, at dette fjerde fly skulle ramme.

I alt omkom 2.973 personer under angrebene, hvilket gjorde det til den hidtil blodigste terroraktion i verdenshistorien. De 19 flykaprere omkom også i angrebet. Du kan læse en detaljeret gennemgang af angrebet i artiklen ”FAKTA: Da terroren ramte 11. september 2001” (se kilder).

Ingen gruppe tog ansvaret for angrebet, og der var derfor i begyndelsen stor usikkerhed om, hvem der stod bag. Allerede den 14. september kunne det amerikanske forbundspoliti FBI dog fremlægge en liste med navnene på de 19 gerningsmænd, og den 16. september udtalte den daværende republikanske præsident i USA, George W. Bush, offentligt, at al-Qaedas leder, Osama bin Laden, var USAs hovedmistænkte bagmand.

Hvordan reagerede USA og resten af verden på angrebet?

Terrorangrebet, der siden blev populært kendt som 9/11, udløste et markant skifte i amerikansk sikkerheds- og udenrigspolitik. I en tale den 16. september 2001 annoncerede præsident Georg W. Bush, at USA nu var i krig mod terror og ville jage og bekæmpe terrorister overalt – om nødvendigt ved at angribe militært i de lande, hvor terroristerne havde deres baser og træningslejre.

I slutningen af september 2001 var de amerikanske efterretningstjenester FBI og CIA nået frem til den konklusion, at gerningsmændene med sikkerhed var tilknyttet terrornetværket al-Qaeda, og at angrebet var i hvert fald delvist planlagt fra Afghanistan. Her opholdt netværkets leder, Osama bin Laden, sig, og landet var også hjemsted for de fleste af al-Qaedas træningsbaser. Store dele af Afghanistan var på det tidspunkt kontrolleret af den fundamentalistiske sunni-muslimske politiske bevægelse Taliban, der afviste at udlevere Osama bin Laden til USA. Den 7. oktober 2001 invaderede USA sammen med sine allierede i NATO (herunder Danmark) Afghanistan med det officielle formål at udrydde al-Qaeda og fange Osama bin Laden. Først mange år efter, i maj 2011, lykkedes det USA at finde Osama bin Laden, der blev dræbt af amerikanske elitesoldater i den pakistanske by Abbottabad.

Hvordan var Irakkrigen forbundet til 9/11?

I marts 2003 valgte USA og en kreds af allierede lande, heriblandt Danmark, også at invadere Irak. Ligesom krigen i Afghanistan blev invasionen af Irak af politikerne forklaret med, at det var nødvendigt for at sikre den vestlige verden mod fremtidige terrorangreb. Krigen mod Irak vakte noget større debat i NATO og FN, end krigen i Afghanistan havde gjort. Flere nationer, bl.a. Frankrig og Tyskland, mente nemlig ikke, at der var tilstrækkelige beviser for, at der kom en sikkerhedstrussel mod Vesten fra Irak.

Beslutningen om at Danmark skulle gå i krig i Irak blev vedtaget med et snævert flertal i Folketinget, bestående af regeringspartierne Venstre og Det Konservative Folkeparti samt støttepartiet Dansk Folkeparti. Dette var et nybrud i dansk udenrigspolitik, for op gennem 1990erne havde de fleste udenrigspolitiske beslutninger i Danmark været truffet af et bredt flertal. Du kan læse mere om Irakkrigen og Danmarks deltagelse i den i artiklen ”Den danske deltagelse i Irak-krigen, 2003-2007” på danmarkshistorien.dk (se kilder).

Uddybning af terrorangrebet den 11. september 2001

Hvad har 9/11 betydet for den danske lovgivning?

Siden angrebet den 11. september 2001 har der i den vestlige verden været et stort fokus på at forhindre lignende angreb, bl.a. gennem vedtagelse af antiterrorlove. Det gælder også i Danmark, hvor de dele af lovgivningen, der har med terror- og terrorbekæmpelse at gøre, er blevet kraftigt udvidet. Nogle af de vigtige lovændringer har handlet om at definere – og udvide – hvad der juridisk forstås som terrorisme. De danske efterretningstjenester har også fået en del nye beføjelser, altså flere muligheder og redskaber til at efterforske terror.

De fleste større lovændringer omkring terror- og terrorbekæmpelse er blevet vedtaget af relativt brede flertal i Folketinget. Den nye lovgivning er dog også blevet kritiseret, blandt andet af organisationer som Amnesty International, Advokatrådet og Institut for Menneskerettigheder. Et eksempel på kritik af de danske lovændringer er Amnesty Internationals notat om de danske antiterrorlove, afgivet til Folketingets Retsudvalg (se kilder). Amnesty kritiserer heri bl.a., at lovgivningens definition af terrorisme er juridisk tvetydig – altså at den kan forstås på flere måder – og at efterretningstjenesterne har fået for mange muligheder for at overvåge borgere, uden at domstolene kan og skal kontrollere, hvad og hvem de overvåger.

Hvilke økonomiske omkostninger har 9/11 haft?

Ud over tabet af menneskeliv var der også store økonomiske tab forbundet med angrebet 11. september 2001. Umiddelbart kostede 9/11 USA 55 millioner dollar i tabt arbejdsfortjeneste og bygningsmasse. Ifølge artiklen ”Så meget har 9/11 kostet” (se kilder) er de største udgifter dog de, som var indirekte afledt af angrebet. Det handler f.eks. om udgifter til de efterfølgende krige i Irak og Afghanistan, det forhøjerede beredskab og de ændrede luftfartsregler. Disse ting vurderes at have kostet omkring 1.788 milliarder dollars.

Det er vanskeligt at vurdere, hvilken betydning 9/11 og eftervirkningerne heraf har haft på den internationale økonomi. Der findes heller ikke noget skøn over, hvad den danske stat har brugt på terrorbekæmpelse siden 2001. Læs mere om den danske økonomi og terrorbekæmpelse i artiklen ”Ingen ved, hvad det koster at bekæmpe terror” (se kilder).