kevin mitnick
Hackeren Kevin Mitnick kom i fængsel for et hackerangreb.
Foto: Lisa Carpenter / Ritzau Scanpix

Hacking (Faktalink light)

journalist og cand.comm. Anne Anthon Andersen, Bureauet, august 2019 .
Top image group
kevin mitnick
Hackeren Kevin Mitnick kom i fængsel for et hackerangreb.
Foto: Lisa Carpenter / Ritzau Scanpix

Indledning
Oprindeligt blev ordet ’hacker’ brugt om it-nørder, der var særligt dygtige til at programmere, og derfor kunne trænge ind i computersystemer. Hacking betød at bryde ulovligt ind i andres computere for at fjernstyre dem eller stjæle oplysninger. I dag er hacking ikke kun ulovlige aktiviteter. Offentlige institutioner og private virksomheder er begyndt at ansætte hackere som skal hjælpe med at passe på fortrolige oplysninger ved at sikre dem mod ulovlig hacking. Hacking er nemlig blevet et stort problem, fordi vi i dag er så afhængige af computerteknologi at ulovlige hackerangreb kan lamme vores samfund og true både demokratiet og statens sikkerhed. Ulovlige hackerangreb rammer også privatpersoner. Derfor er det vigtigt at alle ved hvordan de bedst muligt sikrer sig mod hacking.

 

DR Ultra. Hackeren August viser, hvad hackere kan gøre hvis ikke vi er forsigtige på internettet
 

 

Artikel type
faktalinklight

Hvad er hacking?

Hacking betyder på engelsk at hakke, hugge eller snuppe noget. Ordet opstod i 1950’erne i den såkaldte modeljernbaneklub på det tekniske universitet MIT i USA. Ordet blev brugt om de medlemmer der forsøgte at ændre de elektroniske kredsløb på togbanen. I 1960’erne var hacker et positivt ladet ord der blev brugt om at udfordre systemer til at løse opgaverne på en ny måde. I løbet af 1960’erne blev det mere almindeligt at bruge hacking om eksperimenter med computerteknologi. Siden blev hacking forbundet med at bryde ulovligt ind i computersystemer.

Det første computerhack fandt sted i 1979 da 16-årige Kevin Mitnick af sine hackervenner fik den udfordring at bryde ind i computernetværket hos virksomheden Digital Equipment Corporations. Det lykkedes Kevin Mitnick at kopiere virksomhedens styresystem ned på sin egen computer. Kevin Mitnick kom senere i fængsel for hackerangrebet, kan man læse i artiklen ”Fra drengestreger til storpolitik – her er historien om hacking” på Dr.dk (se kilder).

 

Hvilke former for hacking findes der?

Europol inddeler hackere i fire forskellige typer:
· De kriminelle hackere. De stjæler typisk oplysninger om personer, kreditkort og kontooplysninger, så de kan hæve penge fra deres ofres konti. Kriminelle hackere kan også finde på at overtage hjemmesider og stjæle data, dvs. viden på nettet. Herefter kræver de penge fra deres ofre for at levere oplysningerne tilbage.

· Script kiddies. Nørder, der hacker sig ind på hjemmesider af nysgerrighed, blot fordi de kan. Ofte kender de hinanden fra forskellige spilnetværk på nettet, og de er ofte ganske unge. En del af dem er teenagere.

· Hackere ansat af staten. Deres job er at hacke sig til viden om borgere eller virksomheder i deres egen stat eller andre stater. Det kan være militære oplysninger i krig, en viden som kan bruges politisk, eller viden om forretningshemmeligheder.

· Hacktivister. Et begreb sammensat af ordene hacker og aktivist. Det bliver brugt om personer der hacker sig ind i systemer, fordi de mener, at internettet bør være frit og åbent. Hacktivister er ofte drevet af idelologiske interesser og angriber typisk virksomheder eller offentlige institutioner som en form for politisk protest. F.eks. har hacktivister forsøgt at afsløre og true virksomheder eller myndigheder der krænker menneskerettighederne. En af de mest kendte eksempler på hacktivister er internetbevægelsen Anonymous.

Hvilke berømte eksempler er der på hacking i Danmark?

Et af de store danske hackerangreb ramte i vinteren 2017 teleselskabet 3. Her stjal hackere private oplysninger om 3.600 af selskabets kunder. Herefter forsøgte de at afpresse virksomheden for et større millionbeløb. Også virksomheden CSC, der tager sig af statens it-systemer, er blevet angrebet af hackere. Det skete i 2012 da hackere stjal data fra CPR-registeret og fire millioner danskeres kørekortnumre som blev kopieret og downloadet til servere i bl.a. Iran og Cambodja. Angrebet er blevet kaldt Danmarkshistoriens største hackersag.

Film om de farligste hackere i verden:
 



Hvilke berømte eksempler på hacking er der i udlandet?

Den russiske hackergruppe Fancy Bear, som efter sigende har forbindelse til den russiske efterretningstjeneste, offentliggjorde i september 2016 helbredsoplysninger på 25 topatleter, heriblandt den danske OL-guldvinder i svømning Pernille Blume. På baggrund af de hackede sundhedsoplysninger blev atleterne beskyldt for at have dopet sig til deres præstationer. I Pernille Blumes tilfælde var det en helt urimelig beskyldning da hun havde fået dispensation til at tage en bestemt type medicin pga. astma. Så i hendes tilfælde var der ikke tale om doping. Sagen er derfor et godt eksempel på hvor skadeligt det kan være hvis hackere skaffer sig adgang til personfølsomme oplysninger og misbruger dem.

Et anden stor hackersag fra udlandet var hacking af Det Demokratiske Parti i USA i forbindelse med den amerikanske valgkamp i 2016. Også her stod den russiske gruppe ’Fancy Bear’ bag, formodentlig på ordre fra den russiske efterretningstjeneste. Hackerne offentliggjorde fortrolige oplysninger fra interne mails i Det Demokratiske Parti for at skabe uenighed blandt Demokraterne og på den måde påvirke valget.