Hacking (Faktalink light)

Oprindeligt blev ordet ’hacker’ brugt om it-nørder, der var særligt dygtige til at programmere, og derfor kunne trænge ind i computersystemer. Hacking betød at bryde ulovligt ind i andres computere for at fjernstyre dem eller stjæle oplysninger. I dag er hacking ikke kun ulovlige aktiviteter. Offentlige institutioner og private virksomheder er begyndt at ansætte hackere som skal hjælpe med at passe på fortrolige oplysninger ved at sikre dem mod ulovlig hacking. Hacking er nemlig blevet et stort problem, fordi vi i dag er så afhængige af computerteknologi at ulovlige hackerangreb kan lamme vores samfund og true både demokratiet og statens sikkerhed. Ulovlige hackerangreb rammer også privatpersoner. Derfor er det vigtigt at alle ved hvordan de bedst muligt sikrer sig mod hacking.

Hacking betyder på engelsk at hakke, hugge eller snuppe noget. Ordet opstod i 1950’erne i den såkaldte modeljernbaneklub på det tekniske universitet MIT i USA. Ordet blev brugt om de medlemmer der forsøgte at ændre de elektroniske kredsløb på togbanen. I 1960’erne var hacker et positivt ladet ord der blev brugt om at udfordre systemer til at løse opgaverne på en ny måde. I løbet af 1960’erne blev det mere almindeligt at bruge hacking om eksperimenter med computerteknologi. Siden blev hacking forbundet med at bryde ulovligt ind i computersystemer.

Det første computerhack fandt sted i 1979 da 16-årige Kevin Mitnick af sine hackervenner fik den udfordring at bryde ind i computernetværket hos virksomheden Digital Equipment Corporations. Det lykkedes Kevin Mitnick at kopiere virksomhedens styresystem ned på sin egen computer. Kevin Mitnick kom senere i fængsel for hackerangrebet, kan man læse i artiklen ”Fra drengestreger til storpolitik – her er historien om hacking” på Dr.dk (se kilder).

Europol inddeler hackere i fire forskellige typer:

• De kriminelle hackere. De stjæler typisk oplysninger om personer, kreditkort og kontooplysninger, så de kan hæve penge fra deres ofres konti. Kriminelle hackere kan også finde på at overtage hjemmesider og stjæle data, dvs. viden på nettet. Herefter kræver de penge fra deres ofre for at levere oplysningerne tilbage.
• Script kiddies. Nørder, der hacker sig ind på hjemmesider af nysgerrighed, blot fordi de kan. Ofte kender de hinanden fra forskellige spilnetværk på nettet, og de er ofte ganske unge. En del af dem er teenagere.
• Hackere ansat af staten. Deres job er at hacke sig til viden om borgere eller virksomheder i deres egen stat eller andre stater. Det kan være militære oplysninger i krig, en viden som kan bruges politisk, eller viden om forretningshemmeligheder.
• Hacktivister. Et begreb sammensat af ordene hacker og aktivist. Det bliver brugt om personer der hacker sig ind i systemer, fordi de mener, at internettet bør være frit og åbent. Hacktivister er ofte drevet af idelologiske interesser og angriber typisk virksomheder eller offentlige institutioner som en form for politisk protest. F.eks. har hacktivister forsøgt at afsløre og true virksomheder eller myndigheder der krænker menneskerettighederne. En af de mest kendte eksempler på hacktivister er internetbevægelsen Anonymous.

Et af de store danske hackerangreb ramte i vinteren 2017 teleselskabet 3. Her stjal hackere private oplysninger om 3.600 af selskabets kunder. Herefter forsøgte de at afpresse virksomheden for et større millionbeløb. Også virksomheden CSC, der tager sig af statens it-systemer, er blevet angrebet af hackere. Det skete i 2012 da hackere stjal data fra CPR-registeret og fire millioner danskeres kørekortnumre som blev kopieret og downloadet til servere i bl.a. Iran og Cambodja. Angrebet er blevet kaldt Danmarkshistoriens største hackersag.

Den russiske hackergruppe Fancy Bear, som efter sigende har forbindelse til den russiske efterretningstjeneste, offentliggjorde i september 2016 helbredsoplysninger på 25 topatleter, heriblandt den danske OL-guldvinder i svømning Pernille Blume. På baggrund af de hackede sundhedsoplysninger blev atleterne beskyldt for at have dopet sig til deres præstationer. I Pernille Blumes tilfælde var det en helt urimelig beskyldning da hun havde fået dispensation til at tage en bestemt type medicin pga. astma. Så i hendes tilfælde var der ikke tale om doping. Sagen er derfor et godt eksempel på hvor skadeligt det kan være hvis hackere skaffer sig adgang til personfølsomme oplysninger og misbruger dem.

Et anden stor hackersag fra udlandet var hacking af Det Demokratiske Parti i USA i forbindelse med den amerikanske valgkamp i 2016. Også her stod den russiske gruppe ’Fancy Bear’ bag, formodentlig på ordre fra den russiske efterretningstjeneste. Hackerne offentliggjorde fortrolige oplysninger fra interne mails i Det Demokratiske Parti for at skabe uenighed blandt Demokraterne og på den måde påvirke valget.

Stort set hele vores samfund hviler på teknologiske løsninger. Det gælder alt fra energiforsyning til transportsystemer og hospitaler. Enorm meget kommunikation i form af mails, sociale medier og telefonsamtaler foregår via internettet. Der findes stadig flere oplysninger om os på nettet, og disse oplysninger kan blive hacket og misbrugt. Derfor er hackerangreb en alvorlig udfordring og trussel. Ikke mindst for demokratiet, fordi hackede oplysninger kan blive brugt til at fremme eller skade bestemte politiske sager og partier. Det har vi set ske i den amerikanske valgkamp i 2016.
Stater, heriblandt den danske, er da også begyndt at ansætte hackere for at forsøge at forhindre hackerangreb der kan skade vores samfund. Og private virksomheder ansætter hackere for at sikre sig mod angreb, afpresning og misbrug af data og forretningshemmeligheder.

Hvis man vil sikre sig mod at blive hacket, er det vigtigt at lave forskellige kodeord til forskellige kontoer på nettet. Det er også vigtigt at være kritisk over for mails fra afsendere man ikke kender. Man skal aldrig gå ind på links eller vedhæftede filer, som man bliver bedt om at klikke på i mails, der ser mistænkelige ud – heller ikke, selv om mailen er sendt fra en afsender, man kender. Mailen kan sagtens komme fra en ven, for ofte bliver disse hackermails sendt via kontaktlister og hermed spredt til et stort netværk af folk, der kender hinanden.

Man skal altid kigge efter, om der sidder et fremmed USB-stik i ens USB-port på computeren, hvis man bruger et offentligt netværk. Herfra kan en hacker nemlig få adgang til alle oplysninger på computeren. Det er også en god idé jævnligt at opdatere programmerne på ens computer. Det gør risikoen for at blive inficeret af virus sendt af en hacker mindre.

I 1960’erne brugte man ordet hacking positivt, det vil sige udfordre systemer eller tage noget eksisterende og lave om på det. Denne brug af begrebet har spiludviklere taget til sig. I en workshop for børn og forældre viser kodepiraterne bag en række spil hvordan man kan hacke sig til nye spil og derved bruge hackertankegangen til at skabe noget nyt og positivt. Tankegangen bag workshoppen er at det kan være svært at få idéer i et tomrum, men at det er lettere hvis man tager udgangspunkt i noget der i forvejen eksisterer. Det kan man læse i artiklen ”Når hacking er noget godt” på Coding Pirates (se kilder).

Red Barnet

Beskrivelse af hvad hacking er.

Coding Pirates: Når hacking er noget godt

Hver fjerde virksomhed bliver ramt af cybersvindel

Søren Martin Olsen, Berlingske.dk, 2019-03-27.

Fra drengestreger til storpolitik

Jesper Kyhne Knudsen, Dr.dk, 2017-11-18.

Hvad er ligheden mellem Pernille Blume og Hillary Clinton?

Hans Davidsen-Nielsen, Politiken, 2016-09-18.

Gode råd: Sådan undgår du hackere

Line Kjærgaard Larsen, Dr.dk, 2015-01-19.

Hacktivister tager selv magten

Annette Sand, Berlingske.dk, 2014-07-22.

DR Skole: Hvad er hacking

DR Skole: Sådan undgår du at blive hacket. Dr.dk

Trailer til den danske spillefilm ”Hacker”

Disconnect

En ung dreng bliver mobbet, da et nøgenbillede han sender spredes på hele skolen. Et ungt par kommer i kløerne på en cyber hacker og en sensationshungrende journalist øjner et scoop om en ung mand, der sælger online sex.

Hacker

Alex er en ung computernørd, der bliver involveret i online kriminalitet sammen med en gruppe, der går under navnet Darkweb. Snart er Alex i stand til at tømme almindelige menneskers konti.

Risk

Om grundlæggeren af Wikileaks Julian Assange (f. 1971), hans organisation og dens aktiviteter.