Graffitiens udbredelse og moderne graffitikunst

Hvem var Kilroy?

Den mest kendte graffiti er nok tegningen af en mand med en lang næse, der med store øjne kigger over et plankeværk med underteksten "Kilroy was here". Kilroy-graffiti-fænomenet stammer fra USA og bredte sig efterhånden til hele verden. Graffiti-tegningen af Kilroy er en mere stueren udgave af et udbredt toiletmotiv - de mandlige kønsorganer med den bananagtige næse som symbol på penis og de store runde øjne som testiklerne. Udsagnet "Kilroy was here" var en indforstået melding om, at Kilroy - eller ophavsmanden bag tegningen - var hel, sund og i fin form og havde sine ædlere dele intakte. James L. Kilroy var skibsinspektør og levede i Boston. Under 2. Verdenskrig arbejdede Kilroy på et skibsværft i byen Quincy, hvor han kontrollerede nittearbejdet på skibskonstruktionerne. Han fandt på at lave sin egen signatur i stedet for de kridtstreger, arbejderne på værftet oprindeligt lavede for at markere de nitter, de havde kontrolleret. Skibene blev almindeligvis malet, før de blev sendt til søs. Men under krigen var der ikke altid tid til malerarbejdet, og Kilroys signatur var derfor synlig på skibene. Den kreative signatur startede en trend blandt amerikanske soldater, der begyndte at skrive den overalt, hvor de kom frem. Kilroy blev således en slags superinspektør, der altid var først på pletten, og det udviklede sig til en sport at få sat signaturen på de mest umulige steder. I 1946, efter krigens afslutning, blev der udlovet en præmie til den, der kunne bevise, at han var den rigtige Kilroy. Omkring 40 mænd meldte sig, men James L. Kilroy kunne ved hjælp af sine værftskollegaer og nittearbejderne bevise, at han stod bag signaturen og indløse præmien: en sporvogn, som hans ni børn fik i gave og brugte som legehus.

Hvilken rolle spillede Demetrius for udbredelsen af graffiti?

Det var den græskfødte indvandrer Demetrius, der boede i 183th Street på Manhattan i New York, der fra slutningen af 1960'erne og op igennem 1970'erne startede nyere tids graffiti, som vi kender i dag. Han rejste hver dag med undergrundsbanen og gjorde det til en vane at skrive sit kælenavn Taki 183 med tusch i de tog, han kørte med. I løbet af et par år havde hans graffiti-tags skabt en modedille, og forskellige grupperinger begyndte at markere deres territorier på mure og på baneterræner, hvor undergrundens togvogne holdt parkeret for natten, kan man læse i bogen "Skriften på væggen (se kilder).

Hvornår begyndte graffiti at blive et udbredt fænomen i nyere tid?

Inspireret af Demetrius begyndte motorcykelbander i USA at bruge graffiti som en metode til at markere deres territorier. I 1980'erne bredte fænomenet sig til andre grupper, blandt andet fredsaktivister, der brugte graffiti til at sprede deres budskaber, blandt andet budskabet "Make love, not war". Siden har graffitien udviklet sig fra korte tags/signaturer - rene bogstaver - til såkaldte throw ups; store, udfyldte bogstaver malet med spraydåser. De mest anerkendte værker kaldes pieces, en kort version af masterpiece eller på dansk mesterværk. Pieces er egentlige malerier, hvor bogstaverne udgør det vigtigste element blandt figurer og baggrunde i en tredimensionel form med lys- og skyggevirkning. Det fremgår af artiklen "Forbudt, men nødvendig kunst" på Information.dk (se kilder).

Hvornår kom graffiti til Danmark?

Graffitien kom til Danmark i begyndelsen af 1980'erne inspireret af undergrundshiphopfilmen "Wild Style", der blev vist i biografen, og dokumentarfilmen "Style Wars", der blev sendt på tv i Danmark og Sverige. Begge film handlede om graffiti i New Yorks undergrundsbaner, og på kunstmuseet Louisiana kunne man samme efteråret 1984 se udstillingen New York Graffiti, mens bogen "Subway Art" af Martha Cooper og Henry Chalfant udkom og blev en form for bibel for de danske graffiti "skrivere", kan man læse i bogen "Dansk Wild Style Graffiti" af Peter Skaarup (se kilder). Graffiti blev en del af det spirende danske hiphop-miljø, hvor der med inspiration fra USA også blev dyrket breakdance, rap og Dj-optræden.

Hvad er forskellen på graffiti og street art?

Graffiti og street art (gadekunst) er to forskellige begreber og fænomener. Street art er en slags udvikling af graffitien. Graffiti består af ord og bogstaver; street art er båret af motiver. Værktøjerne er også typisk forskellige. Mens graffitiskrivere bruger spraymaling, bruger street art-kunstnere typisk pensler. Begge kunstarter bliver oftest til udendørs i det offentlige rum. Men street art er også begyndt at rykke indendørs hos private og i virksomheder, som ønsker at udsmykke rum med gadekunstens ofte mere rå og upolerede udtryk. Det kan man læse på kunstbureauet KOLOSSALs hjemmeside (se kilder).

Hvilke kendte street art-kunstnere har opnået anerkendelse?

I løbet af 1990'erne udviklede den traditionelle graffitikultur sig, og der opstod en form for udløber af graffitien, såkaldt street art. Der er efterhånden en del street art-kunstnere, der har opnået bred anerkendelse, blandt andre kunstneren bag kunstnernavnet Husk Mit Navn, MPO, Peter Skensved, Lasse Elras og Stine Hvid. På hjemmesiden slagelsesstreetart.dk, kan man læse om dem og en række andre kunstnere, der er slået igennem med deres gadekunst og arbejder professionelt med at male street art (se kilder). Mange danske byer har deres egne street art-festivaler - heriblandt Næstved, Horsens, Aalborg, Aarhus og København. På hjemmesiden meetingofstyles.dk kan man finde guides til forskellige ruter i København, hvor man kan opleve gadekunst (se kilder) På hjemmesiden duglemmerdetaldrig.dk kan man finde en rute med street art gennem Aalborgs gader (se kilder). Blandt de internationalt mest anerkendte street art-kunstnere kan nævnes den amerikanske popkunstner og aktivist Keith Haring, den amerikanske kunstner Basquiat og den anonyme britiske kunstner Banksy, hvis værker bliver solgt på auktioner til priser i millionklassen, kan man læse i opslagsværket Wikipedia.org (se kilder).

Hvem er Banksy, og hvorfor er hans street art blevet så populær?

Banksy er kunstnernavnet for vel nok verdens mest anerkendte britiske street art-kunstner. I mere end 20 år er det lykkedes Banksy at holde sin identitet skjult for offentligheden. Banksy er kendt for sine såkaldte stencils - motiver sprayet efter udskårne skabeloner, oftest med et politisk, antiautoritært eller samfundskritisk budskab. For eksempel malede han i 2004 et billede af to kyssende mandlige betjente på en facade på en pub i byen Brighton, og i London kommenterede han sin holdning til Storbritanniens mange overvågningskameraer med skriften One Nation Under CCTV (overvågningssystem).

Banksys værker er blevet så populære, at Forbes Magazine i 2013 anslog, at personen bag pseudonymet var god for 20 millioner dollars. Det kan man læse i artiklen "Banksy - den rebelske gadekunstner med hemmelig identitet" på DR.dk (se kilder). I 2020 dukkede et Banksy-vægmaleri op på muren af et hospital i Southampton i det sydlige England - en hyldest til det britiske sundhedspersonale. Værket forestillede en lille dreng, der havde smidt sine superhelte i skraldespanden og i stedet løftede en figur af en sygeplejerske højt i vejret med et beundrende blik på hende. Selvom mange har forsøgt, er det endnu ikke lykkedes at afsløre, hvem der gemmer sig bag pseudonymet Banksy. Den britiske avis Mail on Sunday offentliggjorde i 2008 en teori om, at Banksy måtte være en mand ved navn Robin Gunningham fra en by i nærheden af Bristol, kan man læse i artiklen "Mysteriet om Banksy: Tophemmelig kunstner på spil igen" på Avisen.dk (se kilder).

I artiklen "Den skjulte graffitikunstner slår til igen - se Banksys nye påfund" (se kilder) er der eksempler på nogle af de værkser, som han har lavet over sommeren 2021 i britiske havnebyer.

Den britiske graffitikunstner og aktivist Banksy er blevet verdenskendt for sine kunstneriske og politisk-satiriske budskaber i gadebilledet. Videoen viser en række af hans værker.

 

Hvilke motiver ligger bag udøvelse af graffiti?

Oprindeligt er graffiti blevet brugt til at markere enkeltpersoner eller gruppers territorier, og det er fortsat i mange tilfælde graffitiens funktion. Men der kan være mange andre grunde til at male graffiti. Ofte er motivationen en kombination af trangen til at søge spænding og opnå det adrenalinkick, der følger med at bryde loven uden at blive afsløret. Ofte laver graffitimalerne deres billeder og tags på passager under motorvejsbroer, på togstationer i mørke nattetimer og andre steder forbundet med fare og risiko. For nogle ligger der en trang til at komme til orde og opnå en følelse af at blive set. Det forklarer graffitimaleren bag tag'et Vamos/Ikea fra Nakskov i artiklen "Graffitimaler: Derfor gør jeg det" på Berlingske.dk (se kilder). Andre har et skarpvinklet oprørsk budskab i opposition til de gældende samfundsnormer. Det gælder for eksempel den københavnske graffitimaler bag tag'et EDES ("Evil Duck Eats Sperm"), der i artiklen "Mød homo-graffitimaleren, der dekorerer København med røvhuller og regnbueflag" på Vice.com (se kilder) forklarer, at det er et stærkt ønske om at understrege sin ret til at være homoseksuel, der får ham til at male nøgne numser, tissemænd og regnbueflag rundt omkring i gadebilledet.

Det er ikke muligt at kategorisere graffitikulturen eller miljøet ud fra nogle specifikke fællestræk, og graffitikulturen tiltrækker unge fra alle sociale lag. Men der er dog oftest tale om unge mellem 15 og 19 år og fortrinsvis drenge. Det kan man læse i rapporten "Ud med den ulovlige graffiti", udgivet af Det Kriminalpræventive Råd (se kilder). Rapporten oplister de tre mest udbredte motiver bag graffitiudøvelsen som:

  1. at blive set og anerkendt,
  2. at opleve spænding og udfordring og
  3. at udfolde sig kunstnerisk.

 

Dokumentarfilm der beskriver kampen mellem graffitimaleren King Robo og street art-maleren Banksy og de meget forskellige holdninger til deres udtryk. CosmicdaisyUK, 2012.