de gule veste
Bevægelsen 'De gule veste' protesterer i Paris i april 2019.
Foto: Francois Guillot / Ritzau Scanpix

Frankrig (Faktalink light)

journalist Malene Fenger-Grøndahl, Bureauet, juni 2019.
Top image group
de gule veste
Bevægelsen 'De gule veste' protesterer i Paris i april 2019.
Foto: Francois Guillot / Ritzau Scanpix

Indledning

Frankrig er EU’s største land og et af de vigtigste lande i europæisk politik. Det er et rigt land, der producerer mange landbrugsvarer og maskiner, og er kendt for kunst, design og arkitektur. Frankrig er også det land i verden som har flest udenlandske turister. De kommer for at stå på ski, drikke vin og spise berømt, fransk mad. Mange besøger også hovedstaden Paris, som er en af de største byer i Europa, og kendt for seværdigheder som Eiffeltårnet, kunstmuseet Louvre og domkirken Notre Dame som brændte i april 2019. Selv om Frankrig er et rigt land, er der også ret mange arbejdsløse, og forskellen på rig og fattig og land og by er større end i Danmark. Der er kommet mange indvandrere til Frankrig, især fra tidligere franske kolonier i Nordafrika. En del af indvandrerne bor i fattige forstæder til de store byer, og der er mange sociale problemer i disse områder.
 

 

Den franske nationalsang, La Marseillaise. Med franske og danske tekster.

Artikel type
faktalinklight

Hvad er Frankrig?

Print-venlig version af dette kapitel - Hvad er Frankrig?

Frankrig er et land i Vesteuropa. Det hedder officielt Den Franske Republik, République francaise på fransk. Frankrig har omkring 67 millioner indbyggere, og af dem bor lidt over 2 millioner i de såkaldte oversøiske departementer og territorier som er tidligere franske kolonier. I EU er det kun Tyskland der har flere indbyggere end Frankrig.
Frankrigs areal er 675.000 km2 inklusive de oversøiske departementer og territorier; den europæiske del udgør 544.000 km2.


Hvor ligger Frankrig?

Frankrig ligger i Vesteuropa og har kyst mod Atlanterhavet, den Engelske Kanal, Nordsøen og Middelhavet. I syd grænser Frankrig op mod Spanien og Andorra, i øst mod Italien, Monaco og Schweiz, i nordøst mod Tyskland, Luxembourg og Belgien. Uden for Europa har Frankrig besiddelser i Nordamerika, Caribien, Sydamerika, det Indiske Ocean, Stillehavet, og Antarktis.

Hvad hedder Frankrigs hovedstad?

Frankrigs hovedstad hedder Paris. Det er en af Europas største byer. I selve Paris bor der over 2 millioner mennesker, og i Paris med forstæder og omkringliggende byer bor der 12 millioner. Paris og området omkring byen er centrum for trafik, kultur, økonomi og kultur i Frankrig, og sådan har det været siden middelalderen. Hvert år besøger mange millioner turister Paris. De kommer bl.a. for at se Eiffeltårnet og kunstmuseet Louvre. Mange kommer også for at se kirkerne, f.eks. Notre Dame, Paris’ største katolske kirke, som blev opført fra 1100-1300-tallet. I april 2019 blev kirken hærget af en stor brand, så den nu skal genopbygges. Den franske præsident Emmanuel Macron har sagt at kirken skal være genopbygget i sommeren 2024, når Paris skal være vært for De Olympiske Lege.

I 2015 var Paris vært for klimatopmødet COP21.

 

Notre Dame før og efter branden i april 2019. The Guardian. Engelsk.

Hvad har præget Frankrigs historie?

Print-venlig version af dette kapitel - Hvad har præget Frankrigs historie?

Det område, der i dag udgør Frankrig, var oprindeligt beboere af gallere. Gallien blev erobret af Romerriget i det første århundrede f.Kr., og de fleste gallere tog romernes sprog (latinsk) og kultur til sig. Da Romerriget brød sammen, blev Gallien flere gange invaderet af germanske folkestammer som etablerede små kongeriger. I den nordlige del satte kongeslægten frankerne sig på magten, og efterhånden fik de magten i det meste af det område vi i dag kender som Frankrig. Frankerne stoppede arabiske hæres fremmarch i Europa i 731, og frankerne fik efterhånden magten i store dele af Nederlandene og Tyskland. I 843 blev det frankiske kejserrige delt i en østlig, en vestlig og en central del. Den østlige del var begyndelsen på Tyskland; den vestlige del blev til Frankrig.

Efter delingen blev Frankrig præget af uro. Blandt andet hærgede vikingerne over en længere periode..

Fra 1337 til 1453 var England og Frankrig i krig flere gange, og mange døde af pest. Til sidst vandt Frankrig over sine fjender, og landet blev samlet under en konge som fik stor magt.

De franske konger var katolikker og mente at de var ’udvalgt af Gud’. I 1500- og 1600-tallet undertrykte de ikke-katolikker. Frankrig deltog i flere blodige religionskrige.
I 1789 fandt Den Franske Revolution sted. Titusinder af mennesker blev dræbt da dele af befolkningen gjorde oprør mod kongemagten. Folket afsatte kongeparret som blev afsat og halshugget. Så kom Napoleon til magten og blev kejser af Frankrig. Han førte flere krige mod andre europæiske magter. Under en ny revolution i 1870 blev monarkiet endeligt afskaffet. Frankrig koloniserede store dele af Afrika og spredte kristendommen og det franske sprog i kolonierne. Frankrig var blandt sejrherrerne i både 1. og 2. Verdenskrig.

Efter 2. Verdenskrig var Frankrig med til at etablere begyndelsen på EU.
 

Videoklip, der fortæller om Den Franske Revolution og baggrunden herfor.

 

Miniforedrag om Den Franske Revolution og dens indflydelse på Danmark, v. Bertel Nygaard, historiker på Aarhus Universitet, lavet af Danmarkshistorien.dk

 

Hvordan regeres Frankrig?

Frankrig er en demokratisk republik der ledes af en folkevalgt præsident, en ministerpræsident og en lovgivende forsamling, Nationalforsamlingen. Nationalforsamlingen består af 577 medlemmer som vælges for fem år ad gangen. Desuden er der et senat, som har 348 medlemmer, der vælges for seks år ad gangen, men sådan at halvdelene skiftes ud hvert tredje år. Senatet er med til at diskutere forslag til nye love og kan komme med ændringsforslag til dem eller nedstemme dem. Men hvis Nationalforsamlingen og Senatet ikke kan blive enige, kan regeringen bestemme at det er Nationalforsamlingen der får sin vilje.

Frankrig er en stat hvor man adskiller religion og politik meget skarpt. Det betyder at man ikke må bære religiøse symboler, f.eks. kors eller tørklæde, i skolerne.