Hvem og hvornår tilbydes fosterdiagnostik?
Alle gravide kvinder i Danmark er siden 2004 blevet tilbudt fosterdiagnostiske undersøgelser. Det generelle tilbud består af to ultralydscanninger – den første bruges til at beregne terminsdatoen og konstatere, om der er et eller flere levende fostre. Den næste til at vurdere, om fosteret udvikler sig, som det skal. Den gravide kan herudover vælge at få lavet en doubletest og nakkefoldscanning, som bruges til at vurdere risikoen for, at barnet har Downs syndrom. I Danmark siger mere end 90 procent af alle gravide ja tak til tilbuddet om fosterdiagnostik, kan man læse på siden Center for Fosterdiagnostik på Aarhus Universitetshospitals hjemmeside (kilde 3).
Hvordan har mulighederne for fosterdiagnostik udviklet sig?
Mulighederne for fosterdiagnostik har for alvor udviklet sig de seneste 50 år. De første fostervandsprøver i Danmark blev foretaget i 1960’erne, men blev dengang kun tilbudt til ganske få kvinder. I 1978 indførte staten et tilbud om fostervandsprøver til alle gravide over 35 år, da sandsynligheden for at få et barn med Downs syndrom stiger i takt med alderen. Derudover gjaldt tilbuddet kvinder med visse genetisk arvelige sygdomme i familien og kvinder, der havde haft tre eller flere aborter. I 2017 er to nye undersøgelsesmetoder blevet en del af tilbuddet om fosterdiagnostiske undersøgelser i Danmark. Det gælder den såkaldte Prænatal test (NIPT) og kromosom mikroray. NIPT foretages ved en blodprøve fra den gravide kvinde og baserer sig teknologisk set på, at hun har en lille smule af fosterets arvemasse i blodet. I 2023 lykkedes det danske forskere at udvikle en ny metode, der kan finde fosterceller i den gravide kvindes blod, isolere ti celler fra fosteret, som er nok til at lave en genetisk analyse og påvise eventuelle kromosomafvigelser. Foreløbig kan den nye blodprøve afsløre, om fosteret har Down, Edwards, Pastaus, Turners, Klinefelters, Prader Willis og Angelmans syndrom, så det ikke er nødvendigt at foretage moderkagebiopsi, hvor en nål føres gennem den gravide kvindes mave for at tage en prøve fra fosteret – en undersøgelse der er forbundet med en abortrisiko på 0,5 procent. Den nye blodprøve kan købes på private jordemoder-klinikker under navnet EVITA, men er endnu ikke en del af det offentlige tilbud. Forskerne håber, at den kan blive godkendt som del af det offentlige tilbud af fosterdiagnostik, kan man læse i artiklen ”Er det slut med en nål i maven og risiko for abort? En blodprøve kan afløse moderkageprøven” på Dr.dk (kilde 4).
Hvordan har udviklingen i senaborter været på baggrund af fosterdiagnostik?
Antallet af gravide, der får en senabort efter fund af kromosomfejl eller misdannelser hos fosteret, er steget markant i takt med de nye muligheder for fosterdiagnostik. Det viser tal fra regionernes abortsamråd. 642 gravide fik i 2022 tilladelse til en senabort efter 12. graviditetsuge på grund af risiko for alvorlig såkaldt ”legemlig eller sjælelig lidelse” hos fosteret. Det er en stigning på 29 procent og det højeste antal senaborter, der er foretaget, siden 2004, hvor fosterdiagnostiske undersøgelser blev indført for alle gravide kvinder i Danmark, kan man læse i artiklen ”642 gravide tog sidste år en svær beslutning: Antallet af sene aborter slår rekord” på AvisenDanmark.dk (kilde 5).
BOKS: Tal og grafer
Udviklingen i antallet af fostre med Downs syndrom fundet ved hjælp af fosterdiagnostik og antallet af gennemførte fødsler af børn med Downs syndrom.
Downs syndrom er blot en af flere kromosomafvigelser, fosterdiagnostiske undersøgelser kan påvise. Men den er fortsat den mest udbredte. Derfor er udviklingen et billede på konkrete konsekvenser af fosterdiagnostik.