Hvad var Vendertogterne?
Efter at have overtaget magten i Danmark koncentrerede Absalon og Valdemar sig om at sikre riget mod ydre fjender. Borgerkrigen havde efterladt landets kystlinje ubevogtet, og særligt det østlige Danmark var plaget af plyndringstogter fra slaviske stammer (i samtiden kaldet vendere). Som nyudnævnt biskop af Roskilde oprettede Absalon en vagtflåde og indledte et stort befæstningsarbejde af de danske kyster. Mest kendt i eftertiden er Absalons opførelse af bymure og en stor borg i København i 1167.
Udover at udbygge Danmarks forsvar indledte Absalon en række militære aktioner mod venderne. Ifølge danmarkshistorien.dk’s artikel om Absalon (se kilder) var der i begyndelsen tale om mindre straffeaktioner, som dog hurtigt udviklede sig hurtigt til erobringstogter. Absalons militære politik over for venderne havde også et religiøst formål, da venderne ikke var kristne. Nogle af de militære togter kan derfor beskrives som korstog, der havde til formål at tvangskristne venderne og ødelægge deres kultiske hovedsæder. Erobringstogterne og korstogene skaffede Danmark midlertidigt herredømme over det nuværende Baltikum og dele af Nordtyskland.
På danmarkshistorien.dk kan du i tre film se de to middelalderhistorikere Kurt Villads Jensen og Anders Bøgh diskutere betydningen af vendertogterne (se kilder). Blandt andet diskuterer de, hvor stor en rolle religion spillede i togterne.
Hvornår blev Absalon ærkebiskop?
I sin tid som biskop af Roskilde fik Absalo opført adskillige klostre samt Vor Frue Kirke i København, den nuværende domkirke. I 1171 udformede han Sjællandske Kirkelov, der regulerede forholdet mellem biskoppen og indbyggerne i hans stift.
I 1177 blev han på opfordring af paven i Rom udnævnt til ærkebiskop af Lund, men beholdt samtidig sit bispesæde i Roskilde. Udnævnelsen til ærkebiskop gjorde Absalon til den øverste kirkelige leder i Norden - med direkte forbindelse til paven i Rom.
I sin tid som ærkebiskop fortsatte Absalon med at støtte og rådgive den danske kongemagt. Som kirkeleder sørgede han for, at gudstjenesten blev ens over hele Norden; før hans tiltrædelse havde den været forskellig fra stift til stift. Absalon kæmpede også for, at den nordiske gejstlighed (præstestand) skulle overholde kravet om at leve i cølibat. Ifølge dansk biografisk leksikon (se kilder) havde han dog ikke succes med dette.