Hvordan forløb Augustoprøret?
Oprøret begyndte i Odense, da arbejderne på skibsværftet gik i strejke i protest mod placeringen af bevæbnede tyske vagter på værftet. Da resten af byens jernindustri med næsten 4.000 arbejdere den 4. august gik i sympatistrejke, gav tyskerne efter og fjernede vagterne. Snart spredte urolighederne sig til andre byer, og ifølge Hans Kirchhoff i bogen ”Augustoprøret 1943” (se kilder) var det især arbejderne, der førte an:
9. august: Arbejdere i Esbjerg gik i strejke, og da hele byen to dage senere gik med i strejken, måtte tyskerne bøje sig.
18. august: Ny generalstrejke i Odense efter gadeslagsmål mellem tyske soldater og lokale unge. Snart bredte strejken sig til de fynske kystbyer samt Korsør og Fredericia.
21. august: Regeringen udsendte et opråb til befolkningen, der opfordrede til at standse urolighederne (se kilder).
23. august: Bystrejkerne bredte sig til Aalborg, Nørresundby og Frederikshavn. I Aalborg satte tyskerne panservogne ind mod demonstranterne og dræbte syv personer.
26. august: Bystrejke i Århus.
28. august: Tyskerne stille et ultimativt krav til den danske regering (se kilder): indførelse af undtagelsestilstand med forbud mod strejker, forsamlinger af mere end fem personer og udgangsforbud fra kl. 20.30-5.30 samt dødsstraf for sabotage. Regeringen sagde nej.
29. august: Klokken 4 om morgenen angreb tyske styrker de danske kaserner og afvæbnede hær og flåde. 23 danske og fem tyske soldater blev dræbt i kampene. På Holmen i København nåede flåden at sænke sine skibe, så de ikke kunne bruges af tyskerne. Besættelsesmagten erklærede herefter militær undtagelsestilstand i Danmark og overtog styringen af landet.
Filmen “Hede Augustdage i Odense” har interview med øjenvidner fra augustoprøret i Odense. Produceret af Odense ser Rødt.
Hvad skete der med de danske jøder?
Det lykkedes for hovedparten af de godt 7.600 jøder, der befandt sig i Danmark, at flygte til det neutrale Sverige. Flygtningene blev med hjælp fra både modstandsbevægelsen og helt almindelige danskere bragt i skjul og transporteret til havne især i Nordsjælland, ved København og på Stevns. Herfra blev i alt 7.056 jøder ifølge Kreth og Mogensens ”Flugten til Sverige” (se kilder) sejlet til Sverige i fiskekuttere og småbåde.
Det var dog ikke alle, der blev advaret eller nåede at flygte. I løbet af natten til 2. oktober og de kommende uger arresterede tyskerne ifølge Kreth og Mogensens ”Flugten til Sverige” (se kilder) 474 personer, der alle blev sendt til koncentrationslejren Theresienstadt nord for Prag. Lejren fungerede bl.a. som mellemstation for fanger på vej til udryddelseslejren Auschwitz i Polen. En særlig aftale med tyskerne gjorde dog, at de danske jøder ikke blev sendt videre til gaskamrene østpå. Efter befrielsen i april 1945 blev de overlevende hentet hjem af svensk Røde Kors, men 52 af fangerne fra Danmark omkom i lejren.