Indledning

Under Tysklands besættelse af Danmark 1940-45 valgte den danske regering at samarbejde med besættelsesmagten for at beskytte landet imod krigens følger. I august 1943 var folkestemningen dog begyndt at vende. Store strejker og uroligheder tvang regeringen til at gå af og tyskerne til at indføre militær undtagelsestilstand. En måned senere gennemførte besættelsesmagten natten til 2. oktober en aktion mod de danske jøder. De var dog forinden blevet advaret, og det lykkedes for mere end 7.000 jøder at flygte til Sverige, mens 474 blev anholdt og sendt i koncentrationslejr.

Se filmen “Omveje til Sverige” hvor Leon fortæller om dengang han som 11-årig i oktober 1943 måtte flygte med sin familie til Sverige, fordi de var jøder.

Omveje til Sverige

Introduktion

Introduktion til Augustoprøret og Jødeaktionen

Hvad var Augustoprøret?

Augustoprøret var en række store strejker og uroligheder i Danmark i august 1943 – under Anden Verdenskrig – der bragte den danske regerings samarbejde med den tyske besættelsesmagt til ophør. I 1943 fik tyske nederlag på bl.a. Østfronten mange danskere til at tro, at krigen snart var slut. Samtidig steg antallet af sabotageaktioner, og det fik stemningen i befolkningen til at vende. Situationen udviklede sig i løbet august til store generalstrejker og optøjer i en række danske byer. Tyskerne stillede 28. august et krav til den danske regering: Regeringen skulle indføre undtagelsestilstand og dødsstraf for sabotage. Regeringen valgte i stedet at gå af. Dermed var det, der bliver kaldt samarbejdspolitikken, et afsluttet kapitel.

Hvad gik forud for Augustoprøret?

Da Danmark under Anden Verdenskrig blev besat af det nazistiske Tyskland 9. april 1940, blev den danske regering stillet over for et svært valg: samarbejde eller modstand. Det sidste ville formodentlig føre til, at besættelsesmagten ville afskaffe folkestyret, og mange troede desuden, at Tyskland snart ville vinde krigen. Regeringen, de store politiske partier og erhvervslivet valgte derfor at samarbejde med besættelsesmagten. Der blev i sommeren 1940 dannet en tværpolitisk samlingsregering, der forhandlede en række handelsaftaler på plads med tyskerne. Til gengæld for samarbejdsviljen fik regering, folketing og myndigheder som f.eks. retsvæsen og politi lov til at fungere som hidtil. Prisen var dog store indskrænkninger i borgernes rettigheder. Bl.a. blev det i 1941 forbudt at være kommunist, og mange virksomheder skulle nu producere for tyskerne. Ifølge historikeren Hans Kirchhoff i bogen ”Samarbejde og modstand under besættelsen” (se kilder) accepterede befolkningen dog stort set samarbejdspolitikken. Denne accept varede frem til sommeren 1943.

Besættelsen 1940-1945

Relaterede emner

Hvad var Jødeaktionen?

Jødeaktionen var den tyske besættelsesmagts arrestation og deportation af de danske jøder i oktober 1943. På dette tidspunkt var de tyske nazister i fuld gang med at udrydde Europas jødiske befolkning. I Danmark havde de 7-8.000 jøder indtil da levet i nogenlunde fred, fordi tyskerne derved kunne holde sig på god fod med den danske regering. Efter Augustoprøret var situationen imidlertid forandret. Den tyske politiske leder i Danmark, Werner Best, foreslog derfor i et telegram til Berlin 8. september (se kilder) en deportation af de danske jøder. Historikerne Kreth og Mogensen skriver i bogen ”Flugten til Sverige” (se kilder), at Best spillede et politisk dobbeltspil. For at styrke sin egen position gav han 28. september sin medarbejder Georg Duckwitz grønt lys til at advare den jødiske menighed i København. En omfattende redningsaktion blev sat i gang af modstandsgrupperne. Fra havne på Sjælland blev mere end 7.000 personer smuglet over Øresund til det neutrale Sverige. Da det tyske politi natten mellem 1. og 2. oktober slog til mod jøderne i deres hjem, var de fleste derfor allerede flygtet.

Uddybning

Uddybning af Augustoprøret og Jødeaktionen

Hvordan forløb Augustoprøret?

Oprøret begyndte i Odense, da arbejderne på skibsværftet gik i strejke i protest mod placeringen af bevæbnede tyske vagter på værftet. Da resten af byens jernindustri med næsten 4.000 arbejdere den 4. august gik i sympatistrejke, gav tyskerne efter og fjernede vagterne. Snart spredte urolighederne sig til andre byer, og ifølge Hans Kirchhoff i bogen ”Augustoprøret 1943” (se kilder) var det især arbejderne, der førte an.

**Arbejdere i Esbjerg gik i strejke**, og da hele byen to dage senere gik med i strejken, måtte tyskerne bøje sig.

**Ny generalstrejke i Odense** efter gadeslagsmål mellem tyske soldater og lokale unge. Snart bredte strejken sig til de fynske kystbyer samt **Korsør** og **Fredericia**.

**Regeringen udsendte et opråb** **til befolkningen**, der opfordrede til at standse urolighederne (se kilder).

Bystrejkerne bredte sig til **Aalborg**, **Nørresundby** og **Frederikshavn**. I Aalborg satte tyskerne panservogne ind mod demonstranterne og dræbte syv personer.

**Tyskerne stiller et ultimativt krav** til den danske regering (se kilder): indførelse af undtagelsestilstand med forbud mod strejker, forsamlinger af mere end fem personer og udgangsforbud fra kl. 20.30-5.30 samt dødsstraf for sabotage. **Regeringen sagde nej**.

**Klokken 4 om morgenen angreb tyske styrker** de danske kaserner og afvæbnede hær og flåde. 23 danske og fem tyske soldater blev dræbt i kampene. På Holmen i **København** nåede flåden at sænke sine skibe, så de ikke kunne bruges af tyskerne. Besættelsesmagten erklærede herefter militær undtagelsestilstand i Danmark og **overtog styringen af landet**.

Tidslinje over Augustoprøret

Filmen “Hede Augustdage i Odense” har interview med øjenvidner fra augustoprøret i Odense. Produceret af Odense ser Rødt.

Hede augustdage i Odense!

Hvad skete der med de danske jøder?

Det lykkedes for hovedparten af de godt 7.600 jøder, der befandt sig i Danmark, at flygte til det neutrale Sverige. Flygtningene blev med hjælp fra både modstandsbevægelsen og helt almindelige danskere bragt i skjul og transporteret til havne især i Nordsjælland, ved København og på Stevns. Herfra blev i alt 7.056 jøder ifølge Kreth og Mogensens ”Flugten til Sverige” (se kilder) sejlet til Sverige i fiskekuttere og småbåde.

Det var dog ikke alle, der blev advaret eller nåede at flygte. I løbet af natten til 2. oktober og de kommende uger arresterede tyskerne ifølge Kreth og Mogensens ”Flugten til Sverige” (se kilder) 474 personer, der alle blev sendt til koncentrationslejren Theresienstadt nord for Prag. Lejren fungerede bl.a. som mellemstation for fanger på vej til udryddelseslejren Auschwitz i Polen. En særlig aftale med tyskerne gjorde dog, at de danske jøder ikke blev sendt videre til gaskamrene østpå. Efter befrielsen i april 1945 blev de overlevende hentet hjem af svensk Røde Kors, men 52 af fangerne fra Danmark omkom i lejren.

Jødeaktionen 1943

Holocaust

Perspektiv

Perspektiv på Augustoprøret og Jødeaktionen

Hvilken rolle spillede Augustoprøret?

Ifølge historiker Hans Kirchhoff (se kilder) var Augustoprøret en bred folkelig bevægelse af almindelige mennesker i byerne. Over for dem stod regeringen og ledende grupper i samfundet, som ønskede at fortsætte samarbejdspolitikken. Det var derfor ikke kun et oprør mod den tyske besættelsesmagt, men også en kamp om holdningen til tyskerne: samarbejde eller modstand. Andre historikere mener derimod, at flertallet af den danske befolkning i august 1943 faktisk støttede samarbejdet. Mange politikere mente, at samarbejdspolitikken var den mest fornuftige måde at få Danmark sikkert gennem krigen. Den holdning har historiker Bo Lidegaard senere bakket op om, blandt andet i artiklen “Med den ene fod på Danmarks fremtid” (se kilder). Augustoprøret fik dog afgørende betydning for, at Danmark i slutningen af krigen blev anerkendt som allieret nation, altså et land som var modstander af det nazistiske Tyskland. Derfor er oprøret blevet fremhævet som det tidspunkt, hvor danskerne via strejkerne valgte den rigtige side i krigen. Dette er også sidenhen blevet brugt politisk, bl.a. da tidligere statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) i 2003 kritiserede samarbejdspolitikken (se kilder).

Hvilken betydning fik redningen af de danske jøder?

Evakueringen af de danske jøder i oktober 1943 var enestående i et Europa, hvor nazisternes jødeudryddelse på dette tidspunkt var på sit højeste. Redningsaktionen var den vigtigste årsag til, at 99 % af de danske jøder overlevede krigen.

Ifølge historiker Sofie Bak i bogen ”Jødeaktionen oktober 1943” (se kilder) har historikere dog siden problematiseret heltefortællingen. Især Werner Bests rolle og motiver for at advare jøderne har været omdiskuteret. Det samme har den høje betaling, som fiskere og bådførere i mange tilfælde tog for at sejle jøderne til Sverige. Endelig har bl.a. Lone Rünitz (se kilder) fremhævet kontrasten til de danske myndigheders politik over for jødiske flygtninge fra Tyskland før oktober 1943. Mange jøder blev nemlig afvist ved grænsen, udvist til Tyskland eller udleveret til Gestapo under besættelsen. Historien om redningen af jøderne blev højaktuelt i september 2015, hvor danskere hjalp bl.a. syriske og afghanske flygtninge med at komme fra Danmark til Sverige. Denne aktion blev sammenlignet med oktober 1943. I artiklen “Eksperter: Fortiden er nutidens bedste våben” (se kilder) kommenterer historikere denne sammenligning.

Augustoprøret i 1943 blev blev mindet i Ryvangen den 1. august 1946.

large_folkeskolens historiekanon 24 Augustoprøret og jødeaktionen 1943_faktalink_19460801-161550-pf-1920x1306we.jpg

medium_folkeskolens historiekanon 24 Augustoprøret og jødeaktionen 1943_faktalink_19460801-161550-pf-1920x1306we.jpg

small_folkeskolens historiekanon 24 Augustoprøret og jødeaktionen 1943_faktalink_19460801-161550-pf-1920x1306we.jpg

thumbnail_folkeskolens historiekanon 24 Augustoprøret og jødeaktionen 1943_faktalink_19460801-161550-pf-1920x1306we.jpg

folkeskolens historiekanon 24 Augustoprøret og jødeaktionen 1943_faktalink_19460801-161550-pf-1920x1306we.jpg

Originalkilder

Augustoprøret 1943, Samarbejdspolitikkens fald - Forudsætninger og modstand, bd. II, 1979

Det tyske ultimatum til den danske regering, 28. august 1943

Dansk udgave af telegrammet fra Werner Best om jødeaktionen til den tyske udenrigsminister.

Werner Best: Telegram til den tyske udenrigsminister von Ribbentrop om jødeaktionen, 8. september 1943

Baggrundskilder

Temasider

Augustoprøret 29. august 1943

Bl.a. med blade fra tiden omkring augustoprøret.

Historisk Samling fra besættelsestiden

Bøger

Beretningen om de danske jøders flugt i 1943 følger udviklingen gennem de afgørende uger, hvor der trækkes tråde direkte fra beslutningerne i Berlin over de tyske og danske embedsmænd til de flygtende og deres landsmænd.

Landsmænd – de danske jøders flugt i oktober 1943

 I Danmark Besat knyttes trådene fra 70 års udforskning af besættelsesårene til en samlet fortælling om det danske samfund under besættelsen. Det er en historie, der begynder længe før den 9. april og har forgreninger langt uden for landets grænser. 

 Danmark besat. Krig og hverdag 1940-45

Film

Hede augustdage i Odense 1943 med strejker, sabotager og gadekampe, var stærkt medvirkende til at den danske regering senere på året opgav en dybt kompromitterende samarbejdspolitik med den tyske besættelsesmagt. 

Theresienstadt - danske børn i nazistisk fangenskab,

2 oktober 1943 var datoen for nazisternes aktion imod de danske jøder. Mange slap væk til Sverige og på Frihedsmuseet fortæller en togbilet historien om én af dem. Der blev købt en returbillet, men billetten er kun klippet én gang. 

Billet til friheden

Sabotager, strejker og andre uroligheder spreder sig fra Odense, Esbjerg og Aalborg til resten af landet i løbet af sommeren 1943.

Det gælder din frihed

Undervisningsmaterialer

På CFU’s hjemmeside er der en række materialer om Augustoprøret og Jødeaktionen 1943, der kan bruges i undervisningen.

Augustoprør, Jødeaktionen 1943 og Holocaust

Søgning i bibliotek.dk

Emnesøgning på Augustoprøret og Jødeaktionen 1943

Indhold

Anbefalede links

Augustoprøret 1943, Samarbejdspolitikkensfald - Forudsætninger og modstand, bd. II, 1979.

Hvad leder du efter?

Historiekanon 24: Augustoprøret og Jødeaktionen 1943