Hvordan erindres Stormen på Dybbøl i dag?
I dag er Stormen på Dybbøl og krigen i 1864 blevet et brand for især Sønderjylland. Turister lokkes til med krudt, kanoner og interaktive udstillinger. På historiecenter Dybbøl Bankes hjemmeside (se kilder) står der: ”Hold alle sanser åbne, når du bevæger dig ind på området, hvor lyden fra de buldrende kanoner blandede sig med skrigene fra de sårede soldater.”
Slagmarken som erindringssted bliver altså ikke længere fremstillet som tragedie, men derimod som noget spændende og medrivende. Den samme tendens kunne også ses i DR’s store dramaserie om krigen, ”1864” (se kilder), hvor Stormen på Dybbøl blev genfortalt som underholdning i bedste sendetid.
Fokus i denne nye erindringskultur er på krig og uenighed – på trods af, at forholdet mellem Danmark og Preussen faktisk fungerede godt i lange perioder. Du kan læse mere om slagmarken som erindringssted og brand i Gerret L. Schlabers biddrag til antologien ”1864 – Krigens følger på langt og kort sigt” (se kilder).
Hvordan er nederlaget i 1864 blevet brugt politisk?
Nederlaget ved Dybbøl og 1864-krigen som helhed er i nyere tid blevet brugt til at argumentere både for og imod Danmarks aktivistiske udenrigspolitik i efter år 2000, især krigene i Irak og Afghanistan.
Daværende statsminister, Anders Fogh Rasmussen (V), sagde f.eks. i 2003, at Danmarks nye aktivistiske udenrigspolitik var et opgør med den strategi, man havde ført siden 1864: ”Udenrigspolitisk gennemgår Danmark i disse år en vigtig omstilling. Vi er midt i et opgør med den tilpasningspolitik, der har domineret dansk udenrigspolitik fra nederlaget i 1864 og frem til vore dage”. Han brugte dermed nederlaget til Preussen i 1864 til at legitimere sin regerings politik i 2003 og fortolkede nederlaget og dets konsekvenser ind i en nutidig kontekst. Du kan læse hele Anders Fogh Rasmussens tale på Statsministeriets hjemmeside (se kilder).
Anders Fogh Rasmussen brugte altså nederlaget i 1864 til at argumentere for Danmarks deltagelse i krigene i Irak og Afghanistan – hvorimod nogle anså Ole Bornedals stort anlagte dramaserie om krigen, som blev sendt på DR, som et indlæg i debatten imod dansk krigsdeltagelse. Det dramatiske højdepunkt i serien var stormen på Dybbøl, og krigen blev iscenesat som et resultat af nationalisme og vanvid hos de ansvarlige politikere. Igennem en nutidig rammefortælling blev årsagerne til, at Danmark dengang endte i en krig og et nederlag, kædet direkte sammen med Danmarks krigsdeltagelse i begyndelsen af 2000’erne. Du kan læse mere om de modstridende historiske fortolkninger af nederlaget i 1864 i en artikel af Peter Yding Brunbech i det historiske tidsskrift Temp (se kilder).