Introduktion til Stormen på Dybbøl

Hvad var Stormen på Dybbøl?

Stormen på Dybbøl er betegnelsen for et slag mellem den preussiske og danske hær, som fandt sted nær landsbyen Dybbøl den 18. april 1864. Slaget var en del af 2. Slesvigske Krig og endte med et stort nederlag for Danmark. Det blev ifølge artiklen ”Slaget ved Dybbøl 18. april 1864” på danmarkshistorien.dk (se kilder) afgørende for udfaldet af krigen, da den danske hær efterfølgende var bragt i knæ. Krigen endte med, at Danmark afgav hertugdømmerne Slesvig, Holsten og Lauenborg til Preussen.

Den danske hær rådede over færre soldater end den preussiske – 10.000 mod 35.000 mand – og var dårligere udstyret og mistede knap 5.000 soldater ved Dybbøl. Heraf blev ca. 700 dræbt, 554 sårede og 3.534 blev taget til fange eller deserterede. I artiklen ”Minut for minut: Sådan forløb slaget på Dybbøl” (se kilder) kan du læse, hvordan slaget foregik.

Hvorfor var Danmark i krig med Preussen?

I midten af 1800-tallet bestod Danmark af det nuværende danske rige samt hertugdømmerne Slesvig, Holsten og Lauenborg. Hertugdømmerne havde særstilling med visse særskilte love. I Holsten og Lauenborg talte befolkningen tysk, og begge hertugdømmer var tilknyttet sammenslutningen af tyske stater. Slesvig havde en blandet tysk-dansk befolkning, og det var især dette områdes tilhørsforhold, de Slesvigske krige handlede om.

Med vedtagelsen af Danmarks grundlov i 1849 forsøgte de danske politikere at knytte Slesvig tættere til riget ved bl.a. at fratage Slesvig sin særstatus som hertugdømme. Det var en provokation over for både den tysktalende befolkning i Slesvig og det Preussiske Rige. Det udløste 1. Slesvigske Krig, som varede i tre år (og derfor også kaldes Treårskrigen). På grund af diplomatisk opbakning fra Rusland og England faldt krigen hovedsageligt ud til Danmarks fordel – omend Slesvig bevarede dele af sit selvstyre.

Freden var ifølge Gyldendals Den store Danske (se kilder) dog skrøbelig, da det slesvigske spørgsmål stadig ikke var afklaret. I marts 1863 vedtog den danske regering, at Slesvig skulle indlemmes helt i det danske rige, mens Holsten skulle løsnes. Det udløste så den 2. Slesvigske Krig i december 1863.