Historiekanon 18: Stormen på Dybbøl

Hvad var Stormen på Dybbøl?

Stormen på Dybbøl er betegnelsen for et slag mellem den preussiske og danske hær, som fandt sted nær landsbyen Dybbøl den 18. april 1864. Slaget var en del af 2. Slesvigske Krig og endte med et stort nederlag for Danmark. Det blev ifølge artiklen ”Slaget ved Dybbøl 18. april 1864” på danmarkshistorien.dk (se kilder) afgørende for udfaldet af krigen, da den danske hær efterfølgende var bragt i knæ. Krigen endte med, at Danmark afgav hertugdømmerne Slesvig, Holsten og Lauenborg til Preussen.

Den danske hær rådede over færre soldater end den preussiske – 10.000 mod 35.000 mand – og var dårligere udstyret og mistede knap 5.000 soldater ved Dybbøl. Heraf blev ca. 700 dræbt, 554 sårede og 3.534 blev taget til fange eller deserterede. I artiklen ”Minut for minut: Sådan forløb slaget på Dybbøl” (se kilder) kan du læse, hvordan slaget foregik.

Hvorfor var Danmark i krig med Preussen?

I midten af 1800-tallet bestod Danmark af det nuværende danske rige samt hertugdømmerne Slesvig, Holsten og Lauenborg. Hertugdømmerne havde særstilling med visse særskilte love. I Holsten og Lauenborg talte befolkningen tysk, og begge hertugdømmer var tilknyttet sammenslutningen af tyske stater. Slesvig havde en blandet tysk-dansk befolkning, og det var især dette områdes tilhørsforhold, de Slesvigske krige handlede om.

Med vedtagelsen af Danmarks grundlov i 1849 forsøgte de danske politikere at knytte Slesvig tættere til riget ved bl.a. at fratage Slesvig sin særstatus som hertugdømme. Det var en provokation over for både den tysktalende befolkning i Slesvig og det Preussiske Rige. Det udløste 1. Slesvigske Krig, som varede i tre år (og derfor også kaldes Treårskrigen). På grund af diplomatisk opbakning fra Rusland og England faldt krigen hovedsageligt ud til Danmarks fordel – omend Slesvig bevarede dele af sit selvstyre.

Freden var ifølge Gyldendals Den store Danske (se kilder) dog skrøbelig, da det slesvigske spørgsmål stadig ikke var afklaret. I marts 1863 vedtog den danske regering, at Slesvig skulle indlemmes helt i det danske rige, mens Holsten skulle løsnes. Det udløste så den 2. Slesvigske Krig i december 1863.

Hvad var de umiddelbare konsekvenser af nederlaget ved Dybbøl?

På britisk initiativ blev der arrangeret en mæglingskonference i London mellem Preussen og Danmark, der begyndte den 20. april 1864. Det var lige efter Stormen på Dybbøl, hvilket gav Danmark en dårlig forhandlingsposition. Den danske regering – anført af konseilspræsident (regeringsleder/statsminister) D.G. Monrad og kong Christian 9. – var også indbyrdes splittet om, hvad de skulle kæmpe for, at Danmark skulle opnå. Forhandlingerne brød sammen den 25. april, og krigen fortsatte, hvilket førte til, at Preussen – som forventet – vandt krigen.

Det har i eftertiden været diskuteret, hvad Danmark kunne have opnået ved konferencen, hvis forhandlingerne ikke var brudt sammen. De fleste historikere er enige om, at Danmark begik en fejl ved at lade forhandlingerne bryde sammen, da et militært nederlag til Preussen var givet på forhånd. Du kan læse mere om Londonkonferencen og historikernes vurderinger på Danmarkshistorien.dk’s artikel ”Krigen i 1864” (se kilder).

Hvad var den bredere samfundsbetydning af Stormen på Dybbøl?

Erindringen om slaget og den tabte krig satte dybe spor i dansk kultur, økonomi og politik.

For nationalsindede i samtiden var nederlaget ved Dybbøl og de efterfølgende konsekvenser et traume, der kaldte på en ny fortælling om Danmark. Der blev oprustet kulturelt med nationalromantikken, der fik stor indflydelse på dansk åndsliv. I stedet for at se ud mod verden og fremtiden, vendte man blikket indad mod det nære og tilbage til tiden før krigsnederlaget. De nordiske sagn og myter blev populære, og interessen for vikingetiden blomstrede. Med N.F.S. Grundtvig i spidsen tog også højskolebevægelsen fat med sine ideer om folkelig dannelse af især landbefolkningen.

I litteraturen opstod det, man kalder ”Sårfeberen efter 1864”, hvor forfattere skrev romaner og digte, der bearbejdede krigstraumet. Blandt de mest berømte er Herman Bangs ”Tine”, hvor 1864-krigen beskrives via menneskeskæbner. Du kan høre et interview med forfatter Tom Buk-Swienty om litteraturen efter 1864 på Litteraturens Huses hjemmeside (se kilder).

Danmark var med nederlaget i 1864 endegyldigt færdig som europæisk stormagt. Forfatteren H.P. Holst formulerede i 1872 en sætning, der kom til at fungere som en slags motto eller overskrift for forsøget på at lave en ny national fortælling: ”For hvert et Tab igjen Erstatning findes, hvad udad tabes, det maa indad vindes”. Tanken var, at Danmark med bl.a. politiske reformer, økonomisk udvikling og styrket fokus på (ud)dannelse skulle rejse sig efter nederlaget. Der skete da også en række gennembrud i Danmark i anden halvdel af 1800-tallet: Jernbanen vandt frem, ligesom industrialiseringen tog fart. Hedeselskabet blev stiftet i 1866, og med ingeniør Enrico Dalgas i spidsen blev der sat et storstilet projekt i gang med at gøre den jyske hede frugtbar og opdyrke den (læs også faktalink-artiklen om Industrialiseringen).