Uddybning af statskuppet 1660

Hvad skete der på stænderforsamlingen i København?

Frederik den 3. indkaldte til en stænderforsamling, et møde med repræsentanter for de tre stænder adel, gejstlighed og borgere. Den fjerde stand, bønderne, var ikke inviteret med. Der var ligeledes ikke meget interesse for halvdelen af rigets befolkning, nemlig nordmændene. Mødet blev holdt i København i 1660.
På mødet skulle stænderne komme med forslag til, hvordan rigets økonomiske krise kunne løses. Ikke overraskende kunne de tre stænder ikke blive enige. Det blev for eksempel foreslået, at alle stænder blev pålagt ekstra skat for at nedbringe gælden, men det ville adelsfolkene ikke acceptere. Adelen havde altid været fri for at betale skat til gengæld for, at den stille med militær hjælp, når der udbrød krig. Men adelens manglende indsats under svenskekrigene havde gjort, at standen stod svagt og blev upopulær både hos kongen og landets øvrige stænder, og adelen accepterede til sidst den ekstra skat. Gejstlighedens og borgerskabets repræsentanter tilbød kongen, at Danmark skulle gøres til et arverige. Dermed kunne adelen ikke tvinge en ny konge til at underskrive en håndfæstning. Det var adelen imod, men adelen måtte igen bøje sig et stærkt pres, da kongen afspærrede København og satte landet i militær undtagelsestilstand.

Kongen og hans nærmeste rådgivere benyttede lejligheden til at gå endnu videre, idet stændermødet stort set overlod det til kongen at udforme de nærmere retningslinjer for, hvordan riget skulle styre fremover. Kongen udsendte en erklæring om, at kongen fremover havde ubegrænset, enevældig magt. Resultatet blev den såkaldte “Enevoldsarveregeringsakt. Hermed var der ifølge Statskuppet 1660” (se kilder) reelt gennemført et statskup.

En kort introfilm til statskuppet 1660, lavet af Historiedysten, som står bag konkurrencer på viden om historie for 3.-9. klasse.

 

Hvordan foregik stænderforsamlingens forhandlinger?

Stændermødets forhandling og det efterfølgende kup foregik ifølge Busck og Poulsens Danmarks historie – i grundtræk” og Scocozza og Jensens ”Danmarkshistoriens hvem, hvad og hvornår” (se kilder) således:

· Stændermødet begyndte 10. august 1660 på Københavns Slot. Rigshofmester Joachim Gersdorff holdt en åbningstale og roste kongens mod og byens modstandsvilje under den svenske belejring af København. Så blev de første forslag fremsat: indførelsen af ekstra skat og afgifter.

· Stænderne forhandlede hver for sig. Borgerne og de gejstlige accepterede forslaget den 15. september på den betingelse, at alle stænder blev stillet lige; adelen skulle altså også betale.

· På et fællesmøde 19. september sagde adelen nej, men borgerskabet havde i mellemtiden fundet frem til et forslag med mere vidtgående reformer.

· 8. oktober fremsatte Københavns borgmester, Hans Nansen, et forslag om at tilbyde Frederik den 3. riget som arverige. Gejstlighedens repræsentanter støttede det. Forslaget skulle behandles af rigsrådet, men da det i praksis ville betyde enden på rigsrådets magt, tøvede det med svaret.

· 10. oktober gik borgere og gejstlighed i demonstration for at kræve et svar fra rigsrådet. Det afviste rigsrådet, fordi det ikke var fuldtalligt. Derfra gik demonstrationen til kongen. Samme aften blev Københavns byporte lukket, og byen blev erklæret i militær undtagelsestilstand. Uden for havnen lå skibe for at forhindre, at man kunne flygte ad søvejen. Adelens repræsentanter og rigsrådet var nu reelt spærret inde.

· 13. oktober gav rigsrådet op, og samme dag nedsatte kongen et udvalg bestående af repræsentanter fra de tre stænder. Udvalget skulle foreslå, hvad der skulle ske, når valgkongedømmet var afskaffet. Det kunne de ikke enes om, så de lod kongen sørge for det videre forløb.

· 16. oktober blev håndfæstningen afskaffet, og 18. oktober blev Frederik den 3. hyldet sm arvekonge på en tribune foran Børsen. For at kunne sige, at hele det danske folk havde gjort kongen til deres arveherre, var der blevet indkaldt nogle bønder fra Amager til at aflægge ed på vegne af bondestanden.