Hvad var enevælden?
Enevælde betegner en styreform, hvor en enkelt person (kongen) har den absolutte magt. Enevælde var almindelig i Vesteuropa fra cirka 1500 til cirka 1800. I Danmark fik kongen med en erklæring 10. januar 1661, som følge af statskuppet i slutningen af 1660, den absolutte regeringsmagt. Erklæringen indgik i den senere Kongeloven. Med Enevoldsarveregeringsakten fra 1661 blev grunden for det nye enevældsstyre lagt. Aktstykket var udformet som et forpligtelsesbrev, som de adelige og repræsentanter fra borgerskabet og de gejstlige underskrev og bekræftede Hans Kongelige Majestæt “som een absolut og suveræn arve herre…” skriver Scocozza i ”Ved afgrundens rand” (se kilder).
I 1665 kom “Kongeloven“, der var den danske grundlov, indtil enevælden ophørte i 1849. I den stod der, at kongen skulle bevare riget udelt, at han ikke måtte give sin magt fra sig, og at han skulle være lutheraner (protestant). Bortset fra disse krav til kongen havde han den fulde magt til at styre riget, som han ville.
Hvad kom statskuppet til at betyde?
Den 24. juni 1661 gav Frederik den 3. de tre stænder de privilegier, altså særlige rettigheder, han havde besluttet, at de skulle have fremover. Adelen beholdt deres rettigheder over bønder og gods, men mistede deres politiske indflydelse. Borgerskabet skulle fremover betale det samme i skat som adelen, og de fik mulighed for at få de samme stillinger som adelen. De gejstliges privilegier var de samme som hidtil.
Statskuppet 1660 var en skelsættende begivenhed i dansk historie, der ændrede magtforholdene i Danmark. Indtil 1660 havde Danmark været et valgkongedømme, hvor kongen og adelen med en håndfæstning aftalte, hvordan magten skulle fordeles. Men med begivenhederne i efteråret og vinteren 1660-61 blev denne magtdeling forandret på afgørende vis. Danmark blev et arverige, og kongemagten blev enevældig. Kongens søn var automatisk den næste konge og skulle ikke vælges eller underskrive en håndfæstning.
Den enevældige styreform varede frem til Grundlovens indførelse 189 år efter. Selv om der var enevælde andre steder i Europa, var den danske enevælde speciel på den måde, at der var en lov, Kongeloven, som på skrift forklarede, hvad enevælden bestod i. Den danske kongelov er ifølge Ditlev Tamm (se kilder) den eneste nedskrevne, enevældige forfatning i Europa.