Hvordan kan køkkenmøddinger fortælle, hvad folk spiste?
I bogen ”Danmarks Oldtid, Bind 1” af arkæologen Jørgen Jensen kan du læse om køkkenmøddingerne, og hvilken viden, man har fået om Ertebølletiden ud fra dem (se kilder). Køkkenmøddinger fra perioden er ofte kæmpestore. F.eks. målte affaldsdyngen ved Ertebølle omkring 140 x 20 m, og den var 1,90 meter tyk. Ved at gennemgå møddingernes indhold er det lykkedes arkæologer at danne sig et meget præcist billede af menneskers kost i Ertebølletiden.
Millioner af skaller i affaldsdyngerne viser, at østers var en meget vigtig og rigelig fødekilde. Både østers, hjerte- og blåmuslinger kunne samles direkte op fra havbunden tæt ved stranden, og strandsnegle kunne samles på strandbredden. Mennesker i Ertebølletiden fangede også ferskvandsfisk som gedder, aborrer, ål og skaller med garn og krog i åer. Ved kysten og på havet sejlede de ud i både lavet af udhulede træstammer og fangede bl.a. torsk, rødspætter og skrubber ved hjælp af lyster. En lyste er et fangstredskab, der består af et langt træskaft med to buede trætænder med en spids flintekniv imellem for enden, som man kan bruge til at spidde fladfisk med fra en båd. Kraftige harpuner af træ og kronhjortetak blev brugt til at jage havpattedyr, især sæler og marsvin, og med bue og pil kunne man skyde f.eks. ænder, svaner og havørne. Derudover har folk i nogen grad samlet nødder, bær og urter og jaget i skoven. Her nedlagde de bl.a. store dyr som kronhjorte, vildsvin og rådyr samt mindre dyr som skovmår, ræve, oddere og vildkatte med bue og pil. Knoglerne fra alle disse dyr er blevet fundet i køkkenmøddingerne, som det beskrives i ”Danmarks Oldtid, Bind 1” (se kilder).
Hvordan så folk i Ertebøllekulturen ud?
Fra gravfund ved vi en del om, hvordan mennesker i Ertebøllekulturen kunne se ud. En af de mest kendte gravpladser fra Ertebølletiden ligger ved Vedbæk på Nordsjælland. Her har arkæologer udgravet 17 grave med skeletter af voksne og børn. Der er også blevet fundet mange genstande, som de afdøde fik med sig i gravene. Det er dog kun ting af materialer, der ikke kan rådne eller på anden måde forsvinde over tid, som er bevaret. Det gælder f.eks. knive og økser lavet af flintesten, smykker af rav og dyretænder eller kar af brændt ler. Du kan se både skeletter og genstande fra gravene på Vedbækfundene, museet for oldtid i Holte (se originalkilder).
Ved at studere skeletter fra bl.a. Vedbækgravene har arkæologer kunnet finde ud af en hel del om, hvordan mennesker i Ertebølletiden så ud rent fysisk. Ifølge Nationalmuseet (se kilder) så de ud på stort set samme måde, som vi gør i dag. Folk var dog som regel lavere og mere muskuløse, end flertallet af mennesker er i dagens Danmark. Kvinders gennemsnitshøjde var 154 cm (167,2 cm i dag) og mænds 166 cm (181,4 i dag). Det daglige arbejde med at fiske, jage og indsamle skaldyr og planter gjorde, at alle mennesker fra en tidlig alder fik kraftige muskler. Da mange børn døde tidligt, og folk blev mere fysisk nedslidte, og fordi der ikke fandtes medicin mod forskellige livstruende sygdomme, som vi kan kurere i dag, var gennemsnitslevealderen kun 35 år. De ældste mennesker, hvis skeletter man har fundet, var omkring 50 år, da de døde. I dag bliver kvinder i Danmark i gennemsnit 82,9 år, og mænd bliver 79 år.
Folks tøj er desværre rådnet op ved at ligge i jorden i så mange tusind år, så vi kan ikke vide, hvordan det har set ud. Ifølge Nationalmuseets hjemmeside (se kilder) regner arkæologer dog med, at folk har gået med tøj lavet af dyreskind og pels, da de har fundet mange flåknive og synåle. Det tyder på, at folk har renset skindet fra nedlagte dyr og derefter syet skindstykker sammen til tøj.