Introduktion til Ertebøllekulturen

Hvad var Ertebøllekulturen?

Ertebøllekulturen er en betegnelse for den måde, mennesker levede på i den sydlige del af Skandinavien i perioden 5.400 til 4.000 før vor tidsregning, kaldet Ertebølletid. Både kulturen og perioden er blevet opkaldt efter byen Ertebølle, der ligger ved Limfjorden i Vesthimmerland. I 1890’erne fandt og udgravede arkæologer her en kæmpestor køkkenmødding, som indeholdt et stort og rigt arkæologisk materiale. Sammen med flere end 200 andre lignende fund i Danmark har Ertebølles køkkenmødding givet os omfattende viden om periodens livsvilkår og kultur.

Ertebøllekulturen er den tredje og sidste af de livsformer, man kender til fra jægerstenalderen inden for det område, vi i dag kalder Danmark. Nationalmuseet regner jægerstenalderen for at være perioden mellem 12.500-4.000 før vor tidsregning (f.v.t.). De to første kendte kulturer inden Ertebøllekulturen var Maglemosekulturen mellem 9.700-6.400 f.v.t, hvor folk levede som skovjægere, og Kongemosekulturen mellem 6.400-5.400, hvor folk levede som både skov- og kystjægere. I Ertebøllekulturen levede folk primært som kystjægere og i mindre grad af skovjagt og indsamling af skovafgrøder. Omkring 4.000 f.v.t. begyndte folk langsomt at gå over til overvejende at leve af agerbrug, og dermed startede den periode, der kaldes Bondestenalderen, som det beskrives på Nationalmuseets hjemmeside (se kilder).

Ertebølletiden er således perioden lige op til et stort skift i menneskers livsform: fra jæger- og samlerkultur, der havde varet i næsten 10.000 år, til bondekultur i det område, vi kender som Danmark. Det er den første historiske periode, hvor arkæologer har gjort så mange og så godt bevarede fund, at de har kunnet rekonstruere et ret detaljeret billede af, hvordan mennesker har levet.

 

Arkæolog Marie Vang Posselt fra Vesthimmerlands Museum fortæller om den forhistoriske køkkenmødding, som Ertebøllekulturen er opkaldt efter.

 

Hvordan var livsvilkårene i Ertebølletiden?

I Ertebølletiden så det landområde, der i dag kaldes Danmark, helt anderledes ud end nu. Klimaet var atlantisk (meget lig det, der i dag er i lande med kyst ud til Atlanterhavet), dvs. gennemsnitligt 2-3 grader varmere end nu og ret fugtigt. Vandstanden i verdenshavet var højere, og derfor lå meget af det område, vi i dag kender som Danmark, under havets overflade. Landet over havets overflade bestod af mange små øer. De var ifølge artiklen ”Fra natur- til kulturlandskab” (se kilder) dækket af en urskov, som i Ertebølletid hovedsagelig bestod af lind, elm, eg, hassel, el og ask.

Dette landskab og klima var afgørende for, hvordan mennesker kunne leve i Ertebøllekulturen. Urskovens tæthed og ufremkommelighed, havstigningen og det lune klima fik mennesker til at flytte ud til øernes kyster til steder, hvor åer løb ud i havet. Her var der gode muligheder for at fiske, samle skaldyr og jage større havdyr og fugle. Samtidig fortsatte de med i nogen grad at jage større dyr og indsamle spiselige planter i skoven. Man kan læse mere om periodens klima og urskoven i artiklen ”Fra natur- til kulturlandskab” (se kilder).