Historiekanon 1: Ertebøllekulturen

Hvad var Ertebøllekulturen?

Ertebøllekulturen er en betegnelse for den måde, mennesker levede på i den sydlige del af Skandinavien i perioden 5.400 til 4.000 før vor tidsregning, kaldet Ertebølletid. Både kulturen og perioden er blevet opkaldt efter byen Ertebølle, der ligger ved Limfjorden i Vesthimmerland. I 1890’erne fandt og udgravede arkæologer her en kæmpestor køkkenmødding, som indeholdt et stort og rigt arkæologisk materiale. Sammen med flere end 200 andre lignende fund i Danmark har Ertebølles køkkenmødding givet os omfattende viden om periodens livsvilkår og kultur.

Ertebøllekulturen er den tredje og sidste af de livsformer, man kender til fra jægerstenalderen inden for det område, vi i dag kalder Danmark. Nationalmuseet regner jægerstenalderen for at være perioden mellem 12.500-4.000 før vor tidsregning (f.v.t.). De to første kendte kulturer inden Ertebøllekulturen var Maglemosekulturen mellem 9.700-6.400 f.v.t, hvor folk levede som skovjægere, og Kongemosekulturen mellem 6.400-5.400, hvor folk levede som både skov- og kystjægere. I Ertebøllekulturen levede folk primært som kystjægere og i mindre grad af skovjagt og indsamling af skovafgrøder. Omkring 4.000 f.v.t. begyndte folk langsomt at gå over til overvejende at leve af agerbrug, og dermed startede den periode, der kaldes Bondestenalderen, som det beskrives på Nationalmuseets hjemmeside (se kilder).

Ertebølletiden er således perioden lige op til et stort skift i menneskers livsform: fra jæger- og samlerkultur, der havde varet i næsten 10.000 år, til bondekultur i det område, vi kender som Danmark. Det er den første historiske periode, hvor arkæologer har gjort så mange og så godt bevarede fund, at de har kunnet rekonstruere et ret detaljeret billede af, hvordan mennesker har levet.

Arkæolog Marie Vang Posselt fra Vesthimmerlands Museum fortæller om den forhistoriske køkkenmødding, som Ertebøllekulturen er opkaldt efter.

Hvordan var livsvilkårene i Ertebølletiden?

I Ertebølletiden så det landområde, der i dag kaldes Danmark, helt anderledes ud end nu. Klimaet var atlantisk (meget lig det, der i dag er i lande med kyst ud til Atlanterhavet), dvs. gennemsnitligt 2-3 grader varmere end nu og ret fugtigt. Vandstanden i verdenshavet var højere, og derfor lå meget af det område, vi i dag kender som Danmark, under havets overflade. Landet over havets overflade bestod af mange små øer. De var ifølge artiklen ”Fra natur- til kulturlandskab” (se kilder) dækket af en urskov, som i Ertebølletid hovedsagelig bestod af lind, elm, eg, hassel, el og ask.

Dette landskab og klima var afgørende for, hvordan mennesker kunne leve i Ertebøllekulturen. Urskovens tæthed og ufremkommelighed, havstigningen og det lune klima fik mennesker til at flytte ud til øernes kyster til steder, hvor åer løb ud i havet. Her var der gode muligheder for at fiske, samle skaldyr og jage større havdyr og fugle. Samtidig fortsatte de med i nogen grad at jage større dyr og indsamle spiselige planter i skoven. Man kan læse mere om periodens klima og urskoven i artiklen ”Fra natur- til kulturlandskab” (se kilder).

Hvordan kan køkkenmøddinger fortælle, hvad folk spiste?

I bogen ”Danmarks Oldtid, Bind 1” af arkæologen Jørgen Jensen kan du læse om køkkenmøddingerne, og hvilken viden, man har fået om Ertebølletiden ud fra dem (se kilder). Køkkenmøddinger fra perioden er ofte kæmpestore. F.eks. målte affaldsdyngen ved Ertebølle omkring 140 x 20 m, og den var 1,90 meter tyk. Ved at gennemgå møddingernes indhold er det lykkedes arkæologer at danne sig et meget præcist billede af menneskers kost i Ertebølletiden.

Millioner af skaller i affaldsdyngerne viser, at østers var en meget vigtig og rigelig fødekilde. Både østers, hjerte- og blåmuslinger kunne samles direkte op fra havbunden tæt ved stranden, og strandsnegle kunne samles på strandbredden. Mennesker i Ertebølletiden fangede også ferskvandsfisk som gedder, aborrer, ål og skaller med garn og krog i åer. Ved kysten og på havet sejlede de ud i både lavet af udhulede træstammer og fangede bl.a. torsk, rødspætter og skrubber ved hjælp af lyster. En lyste er et fangstredskab, der består af et langt træskaft med to buede trætænder med en spids flintekniv imellem for enden, som man kan bruge til at spidde fladfisk med fra en båd. Kraftige harpuner af træ og kronhjortetak blev brugt til at jage havpattedyr, især sæler og marsvin, og med bue og pil kunne man skyde f.eks. ænder, svaner og havørne. Derudover har folk i nogen grad samlet nødder, bær og urter og jaget i skoven. Her nedlagde de bl.a. store dyr som kronhjorte, vildsvin og rådyr samt mindre dyr som skovmår, ræve, oddere og vildkatte med bue og pil. Knoglerne fra alle disse dyr er blevet fundet i køkkenmøddingerne, som det beskrives i ”Danmarks Oldtid, Bind 1” (se kilder).

Hvordan så folk i Ertebøllekulturen ud?

Fra gravfund ved vi en del om, hvordan mennesker i Ertebøllekulturen kunne se ud. En af de mest kendte gravpladser fra Ertebølletiden ligger ved Vedbæk på Nordsjælland. Her har arkæologer udgravet 17 grave med skeletter af voksne og børn. Der er også blevet fundet mange genstande, som de afdøde fik med sig i gravene. Det er dog kun ting af materialer, der ikke kan rådne eller på anden måde forsvinde over tid, som er bevaret. Det gælder f.eks. knive og økser lavet af flintesten, smykker af rav og dyretænder eller kar af brændt ler. Du kan se både skeletter og genstande fra gravene på Vedbækfundene, museet for oldtid i Holte (se originalkilder).

Ved at studere skeletter fra bl.a. Vedbækgravene har arkæologer kunnet finde ud af en hel del om, hvordan mennesker i Ertebølletiden så ud rent fysisk. Ifølge Nationalmuseet (se kilder) så de ud på stort set samme måde, som vi gør i dag. Folk var dog som regel lavere og mere muskuløse, end flertallet af mennesker er i dagens Danmark. Kvinders gennemsnitshøjde var 154 cm (167,2 cm i dag) og mænds 166 cm (181,4 i dag). Det daglige arbejde med at fiske, jage og indsamle skaldyr og planter gjorde, at alle mennesker fra en tidlig alder fik kraftige muskler. Da mange børn døde tidligt, og folk blev mere fysisk nedslidte, og fordi der ikke fandtes medicin mod forskellige livstruende sygdomme, som vi kan kurere i dag, var gennemsnitslevealderen kun 35 år. De ældste mennesker, hvis skeletter man har fundet, var omkring 50 år, da de døde. I dag bliver kvinder i Danmark i gennemsnit 82,9 år, og mænd bliver 79 år.

Folks tøj er desværre rådnet op ved at ligge i jorden i så mange tusind år, så vi kan ikke vide, hvordan det har set ud. Ifølge Nationalmuseets hjemmeside (se kilder) regner arkæologer dog med, at folk har gået med tøj lavet af dyreskind og pels, da de har fundet mange flåknive og synåle. Det tyder på, at folk har renset skindet fra nedlagte dyr og derefter syet skindstykker sammen til tøj.