Introduktion til folkeskolen

Hvad er folkeskolen?

Folkeskolen er den kommunale grundskole i Danmark bestående af 10 års obligatorisk skolegang fra 0. til 9. klasse og en 10. klasse, som er frivillig. Det er gratis for alle at gå i folkeskole, som betales af skattekroner. Ifølge Undervisningsministeriet var der i 2019 1.262 folkeskoler i Danmark mod 1.671 i år 2000 og 1.536 i 2009.

Hvornår blev den første folkeskole oprettet?

Folkeskolen blev oprettet i 1814, indtil 1899 under navnet Almueskolen og fik senere navnet Borger- og Almueskolen. Når man har valgt at sige, at 1814 var året, hvor skolerne blev til folkeskoler, som vi kender dem i dag, skyldes det, at man i 1814 vedtog de første landsdækkende skolelove for henholdsvis København, købstæderne og landet, fremgår det af artiklen ”Skole og undervisning 1814 til 2014” på Danmarkshistorien.dk (se kilder).

Kort film om bogen ”Dansk Skolehistorie i 500 år: Bind 2 – Da Skolen Tog Form”.

Hvordan var skolen indrettet i Danmark før folkeskolens tid?

Fra 1500-tallet og under Reformationen var der en stærk forbindelse mellem skolen og kirken, som havde en interesse i skolen som opdragelsesanstalt. Her lærte eleverne De ti bud, Fadervor, trosbekendelsen og Luthers Katekismus udenad. Samtidig blev efterspørgslen på boglige færdigheder stadigt større. Med indførelsen af bogtrykkerteknikken i slutningen af 1400-tallet kunne forældre se, at det var vigtigt, at deres børn lærte at læse. I artiklen ”Danske skoler blev sparket i gang af folket – ikke staten” på Videnskab.dk (se kilder) kan man læse, hvordan det i 1600-tallets Danmark var almindeligt, at fysisk skadede soldater, fattige studenter og gamle mænd var omrejsende lærere. Det viser ny dansk forskning, der giver helt nye perspektiver på forestillingen om, hvordan skoler opstod i Danmark. De danske skolers historie tager sin begyndelse, før skolerne fik deres egne bygninger, da Kong Frederik d. 4. begyndte at oprette rytterskoler i 1721. I 1600-tallet fandt undervisning sted som en mere uformel affære, og ofte var det private hjem, der på skift lagde lokale til undervisningen.

Kort film om bogen ”Dansk Skolehistorie i 500 år – bind 3 – Da skolen blev sat i system”.

 

Hvilke værdisæt hviler folkeskolen på?

Folkeskolen hviler i høj grad på Nikolai Frederik Severin Grundtvigs (1783-1872) tanker om oplysning, åndsfrihed og ligeværdighed. Han talte for, at skolen ikke kun skulle være til for samfundets skyld, men også gavne det enkelte barns personlige udvikling og være med til at gøre børn til hele mennesker. I forlængelse heraf har folkeskolen siden 1800-tallet også prioriteret ikke-boglige fag og færdigheder som idræt, musik, madlavning, træsløjd osv.
Det var således i en grundtvigiansk ånd, da formanden for Danmarks Lærerforening, Anders Bondo Christensen, i et interview i Politiken i 2002 sagde, at det var skolens opgave at ”gøre børnene til livsduelige mennesker. Skolen er jo ikke bare en læreanstalt, den er en menneskeskole. Vi ønsker, at børnene ikke bare skal blive til noget – de skal blive til nogen”. Det kan man læse i ”Skolens værdier historisk belyst” (se kilder). I de seneste år er der kommet stadig større politisk fokus på faglighed i folkeskolen. I den såkaldte globaliseringsrapport fra 2006 (se kilder) hedder det blandt andet, at ”fremtidssikringen” af Danmark i forhold til de udfordringer, globaliseringen stiller, skal ske via danske uddannelser i verdensklasse og ”verdens bedste folkeskole”.

Hvad siger loven om folkeskolens virke?

Folkeskolens formålsparagraf (se kilder) blev senest ændret i 2006 og lyder således:
§ 1. Folkeskolen skal i samarbejde med forældrene give eleverne kundskaber og færdigheder, der: forbereder dem til videre uddannelse og giver dem lyst til at lære mere, gør dem fortrolige med dansk kultur og historie, giver dem forståelse for andre lande og kulturer, bidrager til deres forståelse for menneskets samspil med naturen og fremmer den enkelte elevs alsidige udvikling.

Stk. 2. Folkeskolen skal udvikle arbejdsmetoder og skabe rammer for oplevelse, fordybelse og virkelyst, så eleverne udvikler erkendelse og fantasi og får tillid til egne muligheder og baggrund for at tage stilling og handle.
Stk. 3. Folkeskolen skal forberede eleverne til deltagelse, medansvar, rettigheder og pligter i et samfund med frihed og folkestyre. Skolens virke skal derfor være præget af åndsfrihed, ligeværd og demokrati.

Hvilke traditioner er vigtige for den danske folkeskole?

Folkeskolens rødder og tidligere tilknytning til folkekirken præger stadig til en vis grad folkeskolen. Langt de fleste folkeskoler holder f.eks. fast i traditioner som julegudstjenester, Luciaoptog, fastelavn og morgen- og eftermiddagssang. I artiklen ”Usynlige forbindelser mellem folkekirke og folkeskole” i Kristeligt Dagblad (se kilder) refereres en undersøgelse fra Københavns Universitet, der viser, at de nævnte traditioner er de fire mest populære traditioner i den danske folkeskole. En anden populær og udbredt tradition er 9. klassernes sidste skoledag, hvor det er er almindeligt, at eleverne klæder sig ud, opfører en revy for resten af skolens elever og lærere og kaster karameller til de yngre elever. Også fællessang før sommerferien og skolernes motionsløb dagen før efterårsferien er udbredte traditioner. 

Luciaoptog på Slagslunde Skole 13.12 2010.

Hvad gør den danske folkeskole til noget særligt i forhold til grundskoler i andre lande?

Den danske folkeskole bliver ofte rost for som noget helt særligt at fokusere på dannelse frem for blot uddannelse. I skrivelsen ”Hvad skal vi med skolen?” (se kilder) beskriver formand for Danmarks Lærerforening, Anders Bondo Christensen, hvordan han opfatter det stærke fokus på dannelse af hele mennesker som en særlig styrke, der får andre lande til at hente inspiration i den danske folkeskole. Han henviser til en formulering, der blev skrevet ind i Folkeskoleloven i 1993: ”Folkeskolens opgave er i samarbejde med forældrene at fremme elevernes tilegnelse af kundskaber, færdigheder, arbejdsmetoder og udtryksformer, der medvirker til den enkelte elevs alsidige personlige udvikling” og skriver med afsæt heri: ”Her er tale om, at vi stiller krav om benhård faglighed: kundskaber, færdigheder, arbejdsmetoder og udtryksformer. Men det understreges, at denne faglighed skal medvirke til elevens alsidige personlige udvikling. Fagligheden skal medvirke til, at eleverne bliver kloge mennesker.”
Også fokus på demokratisk dannelse bliver ofte nævnt som et unikt kendetegn ved den danske folkeskole. I VK-regeringens debatoplæg til møde i Globaliseringsrådet 18. og 19. august 2005 (se kilder) står blandt andet følgende om den danske folkeskoles særlige styrker: ”I forhold til andre lande har vi selvsikre og glade elever med interesse for samarbejde. Vores unge har en god viden om samfundsforhold og en udbredt demokratisk forståelse”. Det bakker en international undersøgelse op om. Den konkluderer, at de danske 8. klasses elever er blandt de absolut mest kompetente, når det kommer til viden om samfundet og evnen til at tænke demokratisk. Det kan man læse i artiklen ”Skolen gør danske elever til verdensmestre i demokrati” på Videnskab.dk (se kilder).
Klasselæreren er også en særlig dansk opfindelse, som er ret enestående internationalt set. Danske elevers demokratiforståelse bliver sandsynligvis styrket, fordi de har en lærer med ansvar for, at problemer diskuteres igennem, og en løsning på klasseproblemer bliver fundet, kan man læse i artiklen.