Hvad er de mest udbredte former for fødevareallergi på verdensplan?
Der er mere end 150 fødevarer, som mennesker kan blive allergiske over for. Det kan man læse mere om i bogen "Risk Management and Food Allergy", som giver et overblik over de væsentligste aspekter af fødevareoverfølsomhed (se kilder). I 1995 identificerede FN’s fødevareorganisation, FAO, følgende otte fødevarer som dem, der skaber mest allergi på verdensplan:
· mælk
· æg
· jordnødder
· trænødder (f.eks. valnødder og hasselnødder)
· hvede
· soya
· fisk
· skaldyr
Disse kaldes ”de otte store allergener”, og listen benyttes af myndigheder og i informationsmateriale over hele verden.
Charlotte Bernhard Madsen, der forsker i fødevareallergi på Danmarks Tekniske Universitet, fortæller dog til Faktalink, at soya sandsynligvis udgør et mindre problem på verdensplan end de andre fødevarer på listen.
Hvilke former for fødevareallergi er mest udbredt i Danmark og Europa?
I Danmark er det mælk og æg, der oftest skaber en fødevareallergi blandt børn, mens nødder, frugter og grøntsager er de største syndere blandt voksne. Det kan man læse på Foedevareallergi.dk.
Charlotte Bernhard Madsen forsker i fødevareallergi på Danmarks Tekniske Universitet. Hun bekræfter, at mælk og æg er de hyppigste allergifremkaldende fødevarer blandt europæiske børn. Og hun fortæller, at hasselnødder har vist sig at være den fødevare, der hyppigst giver fødevareallergi blandt voksne europæere – dette er typisk pollen-relateret, forklarer hun til Faktalink.
Hvor mange danske børn lider af fødevareoverfølsomhed?
Ifølge Foedevareallergi.dk regner man med, at omkring 5-7 % af danske børn udvikler en eller anden form for fødevareoverfølsomhed – typisk mens de er helt små (se kilder). Mange af dem vokser dog fra det – og ofte sker det allerede i deres første leveår. For eksempel vokser over halvdelen af de børn, der lider af allergi over for æg, fra det, inden de bliver 5 år gamle, ifølge Foedevareallergi.dk. Men langt fra alle vokser fra deres overfølsomhed.
Hvor mange voksne danskere lider af fødevareoverfølsomhed?
Myndighederne vurderer, at cirka 1-2 % af voksne danskere har en decideret fødevareallergi. Tæller man de såkaldte krydsreaktioner med, bliver tallet væsentligt højere. Gennem livet udvikler mange danskere nemlig allergi over for pollen, og en pollenallergi fører i en del tilfælde til, at kroppen begynder at forveksle pollen med visse fødevarer – for eksempel bestemte frugter, som kroppen så begynder at reagere negativt på. Ifølge Foedevareallergi.dk (se kilder) vurderes det, at omkring 5 % af de voksne danskere har en overfølsomhed over for bestemte fødevarer, som i virkeligheden skyldes pollenallergi.
Dertil kommer en række ikke-allergiske former for fødevareoverfølsomhed. Ifølge Foedevareallergi.dk (se kilder) kan omkring 3-6 % af voksne danskere ikke tåle mælkesukker og dermed ikke tåle mælk. De fleste af dem har en anden etnisk baggrund end dansk.
Der er altså tale om et komplekst billede. Og det gør ikke billedet mindre komplekst, at mange har en fødevareoverfølsomhed, som endnu ikke er blevet diagnosticeret. Det gælder for eksempel cøliaki.
Hvor mange danskere lider af cøliaki?
Indtil for nylig mente myndighederne, at omkring 5.000 danskere har cøliaki. Men ifølge en nylig undersøgelse er det kun 1 af 10 danskere med cøliaki, som har fået stillet diagnosen af en læge. Undersøgelsen blev foretaget af Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed, som hører under Region Hovedstaden, og refereres i Politikens artikel "Undersøgelse: Overraskende mange kan ikke tåle gluten" (se kilder). Desuden findes der som nævnt en gruppe mennesker, der ikke kan tåle gluten, men som ikke har cøliaki.
Er fødevareoverfølsomhed i vækst?
Flere undersøgelser tyder på, at der er en vækst i andelen af mennesker, der lider af en eller anden form for fødevareoverfølsomhed.
For eksempel viser en engelsk undersøgelse en femdobling i allergirelaterede hospitalsindlæggelser fra 1990 to 2004, målt i procent, og en kinesisk undersøgelse har vist, at andelen af babyer fra 0 til 2 år med en fødevareallergi blev fordoblet fra 3,5 % i 1999 til 7,7 % i 2009.
Disse tal fremgår af bogen "Risk Management for Food Allergy" på side 49-52 (se kilder).
Charlotte Bernhard Madsen, der forsker i fødevareoverfølsomhed på Danmarks Tekniske Universitet, mener dog ikke, at man dermed nødvendigvis kan konkludere, at flere og flere mennesker får en fødevareallergi:
”Det er et svært spørgsmål at svare på. Men det ser ud, som om der en trend. Og alt andet lige har pollenallergi været i vækst inden for de sidste 30-40 år. Og så stiger krydsallergierne til pollen også,” forklarer hun til Faktalink.
I samklang med dette skriver blandt andre den engelske allergiforsker Peter Burney på side 52 i førnævnte bog, "Risk Management for Food Allergy" (se kilder):
”Alt i alt ser det ud til, at fødevareallergi er vokset på samme måde som luftvejsallergi, men dette er endnu ikke baseret på endegyldige beviser.”
Hvorfor ved vi ikke mere om udbredelsen af fødevareoverfølsomhed?
Charlotte Bernhard Madsen, der forsker i fødevareoverfølsomhed på Danmarks Tekniske Universitet, siger til Faktalink:
”Det er, fordi det er svært at måle. Man kan måle, hvor mange der har antistoffer over for bestemte fødevarer, men det er ikke dem alle sammen, der har en allergi. Du kan sagtens have antistoffer, uden at du har kliniske symptomer på fødevareallergi. Du kan også tælle dem, der selv siger, at de har en fødevareallergi. Men det vil ikke være dem alle, der faktisk har en allergi. Så det er rigtig svært at vide præcist.”