diverse fødevarer
Disse fødevarer er ofte årsag til fødevareoverfølsomhed.
Foto: Bjørn Kähler / Scanpix

Fødevareoverfølsomhed

Af journalist Thomas Møller Larsen, iBureauet/Dagbladet Information. Januar 2017.
Top image group
diverse fødevarer
Disse fødevarer er ofte årsag til fødevareoverfølsomhed.
Foto: Bjørn Kähler / Scanpix

Indledning

Der findes mere end 150 fødevarer, som man kan blive overfølsom overfor – fra hasselnødder til mælk og frugt. Nogle former for overfølsomhed kan knap nok mærkes, mens andre kan føre til livstruende, allergiske chok. Undersøgelser tyder på, at flere og flere mennesker bliver overfølsomme over for forskellige fødevarer. Men der findes endnu ingen medicinsk behandling.

 

Artikel type
faktalink

Baggrund om fødevareoverfølsomhed

Hvad er fødevareoverfølsomhed?

Hvis man lider af fødevareoverfølsomhed, er man overfølsom over for én eller flere fødevarer. Overfølsomheden kan give forskellige symptomer, når man spiser fødevaren – fra kløe til livsfarlige allergiske chok.

Forskerne deler fødevareoverfølsomhed op i to kategorier:

· Fødevareallergier

· Ikke-allergiske former for fødevareoverfølsomhed

Det kan man læse på Foedevareallergi.dk – en hjemmeside med fakta om fødevareoverfølsomhed. Bag hjemmesiden står blandt andre Sundhedsstyrelsen og Miljø- og Fødevareministeriet.

Desuden findes der cøliaki – en sygdom, som af nogle regnes for en fødevareallergi, mens andre ser den som en ikke-allergisk form for fødevareoverfølsomhed.

Hvad er fødevareallergi?

Fødevareallergi vil sige, at immunforsvaret prøver at bekæmpe den fødevare, man er allergisk over for, når den kommer ned i maven. Det foregår ved, at immunforsvaret producerer en bestemt type antistof, såkaldt 'IgE-antistof', mod proteinerne i fødevaren.

Hvad er ikke-allergiske former for fødevareoverfølsomhed?

Ved en ikke-allergisk fødevareoverfølsomhed er immunforsvaret – i modsætning til fødevareallergi – ikke involveret. For eksempel er størstedelen af verdens befolkning overfølsomme over for sukkeret i komælk, og det har ikke noget med deres immunforsvar at gøre. Det skyldes derimod, at de helt naturligt mister evnen til at nedbryde og optage mælkesukker i toårsalderen. Det gælder ikke for de fleste etniske danskere, men for mennesker i mange andre dele af verden er denne udvikling det almindelige.


Hvad er cøliaki?

'Cøliaki' er en form for fødevareoverfølsomhed, som nogle forskere og læger klassificerer som allergi, mens andre ikke gør. Cøliaki opstår ved, at immunsystemet opfatter proteinet 'gluten', der findes i hvede, rug og byg, som noget farligt. Immunsystemets reaktion giver betændelse i tyndtarmen. Betændelsen ødelægger overfladen i tyndtarmen, så den bliver dårlig til at optage næring.

Der findes også mange mennesker, der ikke har cøliaki, men som alligevel ikke kan tåle gluten. Hos nogle af dem reagerer immunforsvaret ikke, men gluten skaber alligevel negative symptomer.

Sundhedsstyrelsen udgav i 2016 pjecen "Cøliaki og mad uden gluten" (se kilder). Her står der:

”Gluten kan hos nogle personer, hvor cøliaki er udelukket, udløse mave-tarmsymptomer og træthed, der atter svinder på glutenfri diæt. Mekanismerne ved denne tilstand er under udforskning. Cøliaki udelukkes, fordi der hverken er de karakteristiske antistoffer i blodet eller findes forandringer i tarmen ved biopsi (en vævsprøve fra tarmen).”

Hvad er symptomerne på fødevareallergi?

Der findes mange forskellige symptomer, der strækker sig fra let irritation i huden til livstruende, allergiske chok. Her er nogle eksempler på de symptomer, man kan få:

· næsen og øjnene kan klø eller blive røde.

· huden kan også begynde at klø, blive rød eller hæve op.

· lungerne kan blive påvirket. For eksempel kan man begynde at hoste, få trykken for brystet eller åndenød.

· i maven kan der opstå smerter, og man kan opleve opkastninger og diarré.

I sjældne tilfælde kan fødevareallergi slå over i et allergisk chok. Det vil sige, at kroppen reagerer meget voldsomt. I sjældne tilfælde kan allergiske chok være livstruende.

Hvad er symptomerne på cøliaki?

Symptomerne på cøliaki kommer i første omgang fra tarmen. De kommer til udtryk som ondt i maven og diarré. Desuden gør den dårlige optagelse af næringsstoffer, som er en konsekvens af betændelsen i tyndtarmen, ofte, at børn med cøliaki vokser langsommere, end de ellers ville gøre.

Hvorfor opstår fødevareallergi?

Baggrunden for, at man udvikler fødevareallergi – altså de tilfælde, hvor immunforsvaret er involveret – er denne:

Når man er helt lille, ved kroppen endnu ikke, hvad der er sundt, og hvad der er usundt. Det skal den først lære. Typisk lærer immunforsvaret at acceptere de mest almindelige fødevarer, såsom mælk, hvede og fisk. Men andre gange sker der en fejl, så immunforsvaret ser sig sur på en bestemt fødevare, som barnets krop ellers har godt af. Når det sker, vil der blive ’skrevet’ en lille kode inde i kroppen, der gør, at kroppen fremover prøver at bekæmpe denne fødevare. Det er det, der giver sig udtryk i, at man har en fødevareallergi.

Man kan også blive allergisk over for ting, der ikke har noget med fødevarer at gøre – for eksempel latex eller pollen – og disse allergier kan så siden skabe overfølsomhed over for bestemte fødevarer. For eksempel kan pollen-allergi føre til overfølsomhed over for bestemte frugter. Det skyldes, at kroppen forveksler stoffer i frugterne med stoffer i pollen. Dette kaldes for en ’krydsreaktion’.

Hvorfor opstår ikke-allergiske former for fødevareoverfølsomhed?

Ikke-allergisk fødevareoverfølsomhed har – i modsætning til fødevareallergier – ikke noget med immunforsvaret at gøre. For eksempel kan en stor del af verdens befolkning ikke tåle komælk. Det skyldes, at de mister evnen til at nedbryde mælkesukker i toårs-alderen.

Et andet eksempel er overfølsomhed over for histamin – et stof, der findes i visse fødevarer. Nogle menneskers kroppe er dårlige til at nedbryde histamin, og hos disse mennesker kan det give allergilignende symptomer, når de spiser fødevarer med meget histamin – såsom hovedpine, rødmen og diarre.

Er fødevareallergi arveligt?

Allergi er arveligt, men det er ikke medfødt. At det er arveligt vil blot sige, at man er mere tilbøjelig til at få en fødevareallergi, hvis ens forældre har eller har haft en.

Hvis begge ens forældre har allergi, er risikoen endnu større for, at man selv får det.

Udbredelsen af fødevareoverfølsomhed

Hvad er de mest udbredte former for fødevareallergi på verdensplan?

Der er mere end 150 fødevarer, som mennesker kan blive allergiske over for. Det kan man læse mere om i bogen "Risk Management and Food Allergy", som giver et overblik over de væsentligste aspekter af fødevareoverfølsomhed (se kilder). I 1995 identificerede FN’s fødevareorganisation, FAO, følgende otte fødevarer som dem, der skaber mest allergi på verdensplan:

· mælk

· æg

· jordnødder

· trænødder (f.eks. valnødder og hasselnødder)

· hvede

· soya

· fisk

· skaldyr

Disse kaldes ”de otte store allergener”, og listen benyttes af myndigheder og i informationsmateriale over hele verden.

Charlotte Bernhard Madsen, der forsker i fødevareallergi på Danmarks Tekniske Universitet, fortæller dog til Faktalink, at soya sandsynligvis udgør et mindre problem på verdensplan end de andre fødevarer på listen.


Hvilke former for fødevareallergi er mest udbredt i Danmark og Europa?

I Danmark er det mælk og æg, der oftest skaber en fødevareallergi blandt børn, mens nødder, frugter og grøntsager er de største syndere blandt voksne. Det kan man læse på Foedevareallergi.dk.

Charlotte Bernhard Madsen forsker i fødevareallergi på Danmarks Tekniske Universitet. Hun bekræfter, at mælk og æg er de hyppigste allergifremkaldende fødevarer blandt europæiske børn. Og hun fortæller, at hasselnødder har vist sig at være den fødevare, der hyppigst giver fødevareallergi blandt voksne europæere – dette er typisk pollen-relateret, forklarer hun til Faktalink.

Hvor mange danske børn lider af fødevareoverfølsomhed?

Ifølge Foedevareallergi.dk regner man med, at omkring 5-7 % af danske børn udvikler en eller anden form for fødevareoverfølsomhed – typisk mens de er helt små (se kilder). Mange af dem vokser dog fra det – og ofte sker det allerede i deres første leveår. For eksempel vokser over halvdelen af de børn, der lider af allergi over for æg, fra det, inden de bliver 5 år gamle, ifølge Foedevareallergi.dk. Men langt fra alle vokser fra deres overfølsomhed.


Hvor mange voksne danskere lider af fødevareoverfølsomhed?

Myndighederne vurderer, at cirka 1-2 % af voksne danskere har en decideret fødevareallergi. Tæller man de såkaldte krydsreaktioner med, bliver tallet væsentligt højere. Gennem livet udvikler mange danskere nemlig allergi over for pollen, og en pollenallergi fører i en del tilfælde til, at kroppen begynder at forveksle pollen med visse fødevarer – for eksempel bestemte frugter, som kroppen så begynder at reagere negativt på. Ifølge Foedevareallergi.dk (se kilder) vurderes det, at omkring 5 % af de voksne danskere har en overfølsomhed over for bestemte fødevarer, som i virkeligheden skyldes pollenallergi.

Dertil kommer en række ikke-allergiske former for fødevareoverfølsomhed. Ifølge Foedevareallergi.dk (se kilder) kan omkring 3-6 % af voksne danskere ikke tåle mælkesukker og dermed ikke tåle mælk. De fleste af dem har en anden etnisk baggrund end dansk.

Der er altså tale om et komplekst billede. Og det gør ikke billedet mindre komplekst, at mange har en fødevareoverfølsomhed, som endnu ikke er blevet diagnosticeret. Det gælder for eksempel cøliaki.
 

Hvor mange danskere lider af cøliaki?

Indtil for nylig mente myndighederne, at omkring 5.000 danskere har cøliaki. Men ifølge en nylig undersøgelse er det kun 1 af 10 danskere med cøliaki, som har fået stillet diagnosen af en læge. Undersøgelsen blev foretaget af Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed, som hører under Region Hovedstaden, og refereres i Politikens artikel "Undersøgelse: Overraskende mange kan ikke tåle gluten" (se kilder). Desuden findes der som nævnt en gruppe mennesker, der ikke kan tåle gluten, men som ikke har cøliaki.

Er fødevareoverfølsomhed i vækst?

Flere undersøgelser tyder på, at der er en vækst i andelen af mennesker, der lider af en eller anden form for fødevareoverfølsomhed.

For eksempel viser en engelsk undersøgelse en femdobling i allergirelaterede hospitalsindlæggelser fra 1990 to 2004, målt i procent, og en kinesisk undersøgelse har vist, at andelen af babyer fra 0 til 2 år med en fødevareallergi blev fordoblet fra 3,5 % i 1999 til 7,7 % i 2009.

Disse tal fremgår af bogen "Risk Management for Food Allergy" på side 49-52 (se kilder).

Charlotte Bernhard Madsen, der forsker i fødevareoverfølsomhed på Danmarks Tekniske Universitet, mener dog ikke, at man dermed nødvendigvis kan konkludere, at flere og flere mennesker får en fødevareallergi:

”Det er et svært spørgsmål at svare på. Men det ser ud, som om der en trend. Og alt andet lige har pollenallergi været i vækst inden for de sidste 30-40 år. Og så stiger krydsallergierne til pollen også,” forklarer hun til Faktalink.

I samklang med dette skriver blandt andre den engelske allergiforsker Peter Burney på side 52 i førnævnte bog, "Risk Management for Food Allergy" (se kilder):

”Alt i alt ser det ud til, at fødevareallergi er vokset på samme måde som luftvejsallergi, men dette er endnu ikke baseret på endegyldige beviser.”

Hvorfor ved vi ikke mere om udbredelsen af fødevareoverfølsomhed?

Charlotte Bernhard Madsen, der forsker i fødevareoverfølsomhed på Danmarks Tekniske Universitet, siger til Faktalink:

”Det er, fordi det er svært at måle. Man kan måle, hvor mange der har antistoffer over for bestemte fødevarer, men det er ikke dem alle sammen, der har en allergi. Du kan sagtens have antistoffer, uden at du har kliniske symptomer på fødevareallergi. Du kan også tælle dem, der selv siger, at de har en fødevareallergi. Men det vil ikke være dem alle, der faktisk har en allergi. Så det er rigtig svært at vide præcist.”