Hvad er fødevareoverfølsomhed?
Hvis man lider af fødevareoverfølsomhed, er man overfølsom over for én eller flere fødevarer. Overfølsomheden kan give forskellige symptomer, når man spiser fødevaren – fra kløe til livsfarlige allergiske chok.
Forskerne deler fødevareoverfølsomhed op i to kategorier:
· Fødevareallergier
· Ikke-allergiske former for fødevareoverfølsomhed
Det kan man læse på Foedevareallergi.dk – en hjemmeside med fakta om fødevareoverfølsomhed. Bag hjemmesiden står blandt andre Sundhedsstyrelsen og Miljø- og Fødevareministeriet.
Desuden findes der cøliaki – en sygdom, som af nogle regnes for en fødevareallergi, mens andre ser den som en ikke-allergisk form for fødevareoverfølsomhed.
Hvad er fødevareallergi?
Fødevareallergi vil sige, at immunforsvaret prøver at bekæmpe den fødevare, man er allergisk over for, når den kommer ned i maven. Det foregår ved, at immunforsvaret producerer en bestemt type antistof, såkaldt 'IgE-antistof', mod proteinerne i fødevaren.
Hvad er ikke-allergiske former for fødevareoverfølsomhed?
Ved en ikke-allergisk fødevareoverfølsomhed er immunforsvaret – i modsætning til fødevareallergi – ikke involveret. For eksempel er størstedelen af verdens befolkning overfølsomme over for sukkeret i komælk, og det har ikke noget med deres immunforsvar at gøre. Det skyldes derimod, at de helt naturligt mister evnen til at nedbryde og optage mælkesukker i toårsalderen. Det gælder ikke for de fleste etniske danskere, men for mennesker i mange andre dele af verden er denne udvikling det almindelige.
Hvad er cøliaki?
'Cøliaki' er en form for fødevareoverfølsomhed, som nogle forskere og læger klassificerer som allergi, mens andre ikke gør. Cøliaki opstår ved, at immunsystemet opfatter proteinet 'gluten', der findes i hvede, rug og byg, som noget farligt. Immunsystemets reaktion giver betændelse i tyndtarmen. Betændelsen ødelægger overfladen i tyndtarmen, så den bliver dårlig til at optage næring.
Der findes også mange mennesker, der ikke har cøliaki, men som alligevel ikke kan tåle gluten. Hos nogle af dem reagerer immunforsvaret ikke, men gluten skaber alligevel negative symptomer.
Sundhedsstyrelsen udgav i 2016 pjecen "Cøliaki og mad uden gluten" (se kilder). Her står der:
”Gluten kan hos nogle personer, hvor cøliaki er udelukket, udløse mave-tarmsymptomer og træthed, der atter svinder på glutenfri diæt. Mekanismerne ved denne tilstand er under udforskning. Cøliaki udelukkes, fordi der hverken er de karakteristiske antistoffer i blodet eller findes forandringer i tarmen ved biopsi (en vævsprøve fra tarmen).”
Hvad er symptomerne på fødevareallergi?
Der findes mange forskellige symptomer, der strækker sig fra let irritation i huden til livstruende, allergiske chok. Her er nogle eksempler på de symptomer, man kan få:
· næsen og øjnene kan klø eller blive røde.
· huden kan også begynde at klø, blive rød eller hæve op.
· lungerne kan blive påvirket. For eksempel kan man begynde at hoste, få trykken for brystet eller åndenød.
· i maven kan der opstå smerter, og man kan opleve opkastninger og diarré.
I sjældne tilfælde kan fødevareallergi slå over i et allergisk chok. Det vil sige, at kroppen reagerer meget voldsomt. I sjældne tilfælde kan allergiske chok være livstruende.
Hvad er symptomerne på cøliaki?
Symptomerne på cøliaki kommer i første omgang fra tarmen. De kommer til udtryk som ondt i maven og diarré. Desuden gør den dårlige optagelse af næringsstoffer, som er en konsekvens af betændelsen i tyndtarmen, ofte, at børn med cøliaki vokser langsommere, end de ellers ville gøre.
Hvorfor opstår fødevareallergi?
Baggrunden for, at man udvikler fødevareallergi – altså de tilfælde, hvor immunforsvaret er involveret – er denne:
Når man er helt lille, ved kroppen endnu ikke, hvad der er sundt, og hvad der er usundt. Det skal den først lære. Typisk lærer immunforsvaret at acceptere de mest almindelige fødevarer, såsom mælk, hvede og fisk. Men andre gange sker der en fejl, så immunforsvaret ser sig sur på en bestemt fødevare, som barnets krop ellers har godt af. Når det sker, vil der blive ’skrevet’ en lille kode inde i kroppen, der gør, at kroppen fremover prøver at bekæmpe denne fødevare. Det er det, der giver sig udtryk i, at man har en fødevareallergi.
Man kan også blive allergisk over for ting, der ikke har noget med fødevarer at gøre – for eksempel latex eller pollen – og disse allergier kan så siden skabe overfølsomhed over for bestemte fødevarer. For eksempel kan pollen-allergi føre til overfølsomhed over for bestemte frugter. Det skyldes, at kroppen forveksler stoffer i frugterne med stoffer i pollen. Dette kaldes for en ’krydsreaktion’.
Hvorfor opstår ikke-allergiske former for fødevareoverfølsomhed?
Ikke-allergisk fødevareoverfølsomhed har – i modsætning til fødevareallergier – ikke noget med immunforsvaret at gøre. For eksempel kan en stor del af verdens befolkning ikke tåle komælk. Det skyldes, at de mister evnen til at nedbryde mælkesukker i toårs-alderen.
Et andet eksempel er overfølsomhed over for histamin – et stof, der findes i visse fødevarer. Nogle menneskers kroppe er dårlige til at nedbryde histamin, og hos disse mennesker kan det give allergilignende symptomer, når de spiser fødevarer med meget histamin – såsom hovedpine, rødmen og diarre.
Er fødevareallergi arveligt?
Allergi er arveligt, men det er ikke medfødt. At det er arveligt vil blot sige, at man er mere tilbøjelig til at få en fødevareallergi, hvis ens forældre har eller har haft en.
Hvis begge ens forældre har allergi, er risikoen endnu større for, at man selv får det.
