Sociale mediers rolle

Hvilken rolle spiller sociale medier for udbredelsen af falske nyheder?

Sociale medier bliver en stadig mere betydningsfuld nyhedskilde. Næsten hver anden dansker – helt præcist 47 procent – bruger de sociale medier som nyhedskanal. Det viste rapporten Reuters Digital News Report 2015, som kortlagde nyhedsforbruget i 12 lande, heriblandt Danmark. En tilsvarende udvikling kendes fra USA, hvor 62 procent af amerikanerne læser deres nyheder via Facebook, mens 18 procent gør det ofte. Det viser en undersøgelse fra Pew Research Center, som refereres i artiklen “Facebook i modvind om falske nyheder” på DR.dk (se kilder).

Det har skabt debat om, hvad det gør ved vores udsyn og opfattelse af verden, når det i stigende grad er venner og kontakter på Facebook, der redigerer og styrer den nyhedsstrøm, vi bliver præsenteret for. De mest pessimistiske røster i debatten udtrykker bekymring over det såkaldte ekkorum, hvor ligesindede deler artikler og holdninger, de er enige i, og således bekræfter deres eget og hinandens verdensbillede og bliver blinde for artikler og indslag i nyhedsstrømmen, som peger i en anden retning eller modsiger det verdensbillede, de har bygget op. Det beskriver artiklen “Nyheder læser man da på Facebook” på B.dk (se kilder).

Hvorfor er Facebook blevet kritiseret for at udbrede falske nyheder?

Facebook har fået massiv kritik for ukritisk at videreformidle falske nyheder og i sig selv gøre det attraktivt at producere falske nyheder, fordi de falske nyhedsbureauer tjener penge på Facebook-reklamer. Kritikken går også på, at Facebooks måde at sortere opslag på får nyheder til at sprede sig hurtigere, hvis brugerne kommenterer og interagerer med nyhederne. Både søgemaskiner og vores newsfeed på Facebook opprioriterer nemlig nyheder, som enten er blevet delt eller kommenteret meget.

“Algoritmerne får de falske nyheder til at stå øverst, når vi søger på Google, og de får dem til at komme op før andet indhold, når vi løber vores newsfeed igennem på Facebook. Herved har disse medieorganisationer en stor del af skylden for spredningen af fake news,” skriver Jesper Tække, lektor ved Institut for Kommunikation, og Kultur og Medievidenskab og forsker i bl.a. sociale medier på Aarhus Universitet, under overskriften “Fake News” på Kommunikationsforum.dk (se kilder).

Hvordan arbejder Facebook på at stoppe udbredelsen af falske nyheder?

For at imødekomme kritikken meddelte Facebook i december 2016, at virksomheden ville forsøge at bekæmpe falske nyheder. F.eks. skulle brugere fremover kunne rapportere, hvis de mistænker en nyhed for at være falsk, ligesom Facebook ville starte et samarbejde med organisationer, der er vant til at faktatjekke historier, f.eks. nyhedsbureauet Associated Press. Hvis en række brugere på Facebook rapporterer mistanke om, at en nyhed er falsk, vil Facebook fremover sørge for, at den bliver faktatjekket. Viser det sig, at nyheden er usand, vil den blive mærket “omdiskuteret” og ledsaget af en tekst, der forklarer hvorfor. Facebook vil dog ikke fjerne falske nyheder, men “måske” rykke dem ned i bunden af brugernes nyhedsstrøm. Firmaer og enkeltpersoner vil heller ikke længere kunne betale for at give nyheder, der er blevet mærket som falske, god plads i nyhedsstrømmen som hidtil, og ‘nyhedskilder’, som spreder falsk information, kan ikke få lov at vise reklamer. På den måde håber Facebook at begrænse de falske nyhedskilders mulighed for at drive forretning ved at sprede falske nyheder. Det kan man læse i artiklen “Facebook vil gøre brugerne til nyhedspoliti” på Børsen.dk (se kilder).

Efter massiv kritik for ikke i tilstrækkelig grad at gøre en indsats for at bekæmpe falske nyheder og profiler har Facebook erkendt, at indsatsen ikke var god nok og opprioriteret overvågningen af det sociale medies profiler. Facebook har oprustet med et tocifret millionbeløb, og opgraderet holdet, der overvåger indhold, fra 10.000 til 30.000 ansatte, fortæller Facebooks policychef for Norden og Benelux, Martin Ruby, i artiklen “Efter falske profiler og internettrolde: Nu går Facebook bodsgang i Odense” (se kilder). I perioden fra oktober 2018 til marts 2019 har Facebook slettet mere end tre milliarder falske profiler, kan man læse i artiklen “Facebook fjerner over tre milliarder falske profiler” (se kilder).

Hvordan vil Google sætte ind i kampen mod falske nyheder?

Også Google har meddelt, at virksomheden vil sætte ind imod falske nyheder ved at begrænse muligheden for at tjene penge på de falske nyheder. Det skal ske ved, at bureauer og enkeltpersoner, der afsløres i at sprede falske nyheder, vil blive blokeret fra Googles reklamenetværk AdSense, fremgår det af artiklen “ANALYSE: Google melder sig i kampen mod falske nyheder” på DR.dk (se kilder). I januar 2019 rettede EU-Kommissionen stærk kritik af Google for ikke at gøre nok i kampen mod falske annoncer og falske nyheder. Det, selvom Google i 2018 fjernede mere end 2,3 milliarder annoncer fra søgemaskinen – en stigning på 35 procent i forhold til 2016. Udfordringen er, at antallet af falske annoncer og nyheder tilsvarende er steget. Analysehuset Forrester vurderer, at op imod 20 procent af al digital annoncering er falsk. Samtidig er det en vanskelig balancegang for Google at agere vagthund over for annoncørerne, da det jo er deres penge, virksomheden baserer sine indtægter på. Google forsøger at finjustere sine algoritmer og regelsæt, så de ikke rammer annoncører med reelle intentioner, kan man læse i artiklen “Google knytter næven mod svindlere og fake news: Fjernede 2,3 milliarder falske annoncer i 2018” på finans.dk (se kilder).

Hvilke midler sættes ellers ind i kampen mod falske nyheder?

I EU bekæmper den europæiske task force East Stratcom de falske nyheder, især fra Rusland. I artiklen “Overblik: Her kæmpes der mod falske nyheder og disinformation” på DR.dk (se kilder) kan man læse, hvordan East Stratcom samler konkrete eksempler på forsøg på at sprede falske nyheder og misinformation og informerer om dem i nyhedsbreve. Indsatsgruppen har også et frivilligt netværk, der registrerer så mange forsøg på at sprede falske informationer som muligt, ligesom den vil støtte uafhængige medier som et forsøg på at skabe modvægt til de falske nyheder. Det forventes, at gruppen får rigeligt at se til i foråret 2017, hvor både Holland, Frankrig og Tyskland afholder store valg. Landenes politikere er bekymrede for, at falske nyheder vil komme til at påvirke valgene. I Tyskland arbejder en række uafhængige journalister fra organisationen Correctiv (se kilder) desuden på at faktatjekke nyheder. Af artiklen på DR (se kilder) fremgår det også, at myndighederne i Tjekket har oprettet et center, der skal overvåge og bekæmpe falske nyheder, mens den franske avis Le Monde via databasen Decotex overvåger 600 websider, som er blevet vurderet som utroværdige. Databasen giver avisens læsere mulighed for at tjekke, om en nyhed er falsk, ved at indsætte en URL i systemet. Man kan også få udvidelse til internetbrowserne Google Chrome og Firefox, som vil give læseren en advarsel, hvis nyheden er falsk. Også britiske BBC har en arbejdsgruppe, der arbejder med at opspore og afsløre falske nyheder, som florerer på sociale medier.

Nyhedsindslag om, hvordan ledelsen i Rusland kan have forsøgt at påvirke europæiske valg de seneste år.