Hvad kendetegner Englands økonomi og samfundsforhold?

For lidt over 100 år siden var Storbritannien på grund af sine kolonier verdens næststørste økonomi. Efter at Storbritannien har afgivet sine kolonier, er landet nu verdens femtestørste økonomi.

I England er der et meget effektivt landbrug og en stor industri. Men efterhånden er mange fabrikker lukket, og i stedet er England blevet centrum for finansvirksomheder, forsikringsselskaber og turisme. England har også en stor olieindustri.
England er et af verdens rigeste lande, men der er stor forskel på fattige og rige.

Storbritannien er medlem af NATO og har lang tradition for at samarbejde med USA. Storbritannien blev medlem af EU i 1973 – samtidig med Danmark. Men mange briter har været skeptiske over for EU, fordi de synes EU har bestemt for meget over britisk politik. I 2016 blev der holdt folkeafstemning i Storbritannien, om landet skulle forlade EU eller ej. Et lille flertal stemte ja til at forlade EU. Resultatet har skabt stor politisk uro i både EU og i Storbritannien. EU og Storbritannien har lige siden forhandlet for at finde frem til en aftale om hvordan EU-landene og Storbritannien f.eks. kan handle sammen i fremtiden. De er stadig ikke blevet enige, og Storbritannien har stadig ikke forladt EU, men det er planen at det skal ske i løbet af 2019.

Storbritanniens handler mest med EU-landene, især med Tyskland og Frankrig, og også meget med USA.