Faktalink
Søg
Menu
Menu

Hvad leder du efter?

Skilt med påskriften "Unesco" og " FN’s organisation for uddannelse, videnskab og kultur" ved hovedsædet i Paris.

UNESCO, FN’s organisation for uddannelse, videnskab og kultur, fejrer sit 80-års jubilæum i november 2025. Organisationen har hovedsæde i Paris.

Foto: Chen Yichen/Photoshot/Ritzau Scanpix

UNESCO, FN’s organisation for uddannelse, videnskab og kultur, fejrer sit 80-års jubilæum i november 2025. Organisationen har hovedsæde i Paris. Foto: Chen Yichen/Photoshot/Ritzau Scanpix

UNESCO

Hovedforfatter

  • Helle Jørgensen, antropolog og kulturarvsforsker, ph.d., nov. 2025

Læsetid: 14 min

Indhold

Indledning

Forenede Nationer (FN) kender de fleste som en af verdens vigtigste politiske samarbejdsorganisationer – men hvor mange af os kender nærmere til det arbejde der bliver foretaget inden for FN’s organisation for uddannelse, videnskab, kultur og kommunikation, UNESCO?

Hvor FN blev skabt efter Anden Verdenskrig for at understøtte verdensfred gennem mellemstatsligt samarbejde, er grundtanken bag UNESCO, at skabelsen af fred handler om mere end blot politik: Nemlig at mellemfolkelig forståelse og solidaritet understøttes af, at mennesker påskønner andre kulturer, og at det derfor er en international opgave at opbygge følelsen af et globalt fællesskab præget af gensidig respekt.

 Man kan sige, at UNESCO - ved at påvirke borgere og civilsamfund i mindst lige så høj grad som stater - forsøger at skabe demokratiske, tolerante, bæredygtige og humanistiske verdensborgere, som prioriterer fred og fælles udvikling over konflikt. Det kommer konkret til udtryk gennem en bred række af tiltag, som f.eks. UNESCO’s Verdensarvsliste, der udgør en fejring af ideen om, at menneskeheden har en fælles natur- og kulturarv, UNESCO Verdensmålsskoler med fokus på bæredygtig udvikling, og initiativer til at udvikle lærende og kreative byer.

 De gode hensigter til trods er UNESCO imidlertid også en arena for konflikt, som viser nogle af begrænsningerne i det mellemstatslige samarbejde, hvor forskellige landes politiske interesser og spændinger forbundet med dem uvilkårligt spiller ind. Det drejer sig om alt fra Palæstinas politiske status til reaktioner på krigen mellem Rusland og Ukraine. I denne Faktalinkartikel kan du lære om UNESCO’s baggrund og arbejde, internationalt og i Danmark.

Relaterede emner

What does UNESCO do?

Denne video giver en kort introduktion til UNESCO’s arbejde. UNESCO, 30. juni 2025.

Blokeret indhold

Dette er eksternt indhold, derfor skal du acceptere cookies til statistik og markedsføring for at se det.

Definition af UNESCO

Hvad er UNESCO?

UNESCO (United Nations Educational, Scientific and Cultural Organization) er FN’s organisation for uddannelse, videnskab, kultur og kommunikation og fejrer i november 2025 sit 80 års jubilæum. Grundlaget for UNESCO er en ide om, at det at skabe et globalt fællesskab ikke kun handler om samarbejde om regeringer på politisk og økonomisk niveau, men også om opbygningen af fælles værdier og standarder inden for UNESCO’s kerneområder.

UNESCO har et bredt arbejdsfelt, som omfatter alt fra udbredelse af en god uddannelse til alle til beskyttelse af verdens natur- og kulturarv (se også Faktalinks artikler om UNESCO’s Verdensarvsliste samt om Immateriel kulturarv). Organisationens tidlige arbejde spænder fra bekæmpelse af de raceteorier, som er blevet brugt til at motivere racisme og kolonialisme, til beskyttelse af ophavsret, mens nyere tiltag blandt andet arbejder med at sætte etiske standarder for adgangen til information og brugen af kunstig intelligens [1].   

Konkret udmønter UNESCO’s arbejde sig både i praktiske initiativer, for eksempel med fokus på bekæmpelse af analfabetisme i udviklingslande, til udarbejdelsen af internationale aftaler (konventioner), der sætter standarder og rammer for internationalt samarbejde inden for organisationens kerneområder. Det er dog frivilligt for UNESCO’s medlemslande, hvilke UNESCO-konventioner de vælger at tiltræde.

UNESCO startede med 20 medlemslande, heriblandt Danmark [2], og har siden opnået bred tilslutning fra verdens lande. Opbakningen til UNESCO er dog ikke universel. Såvel Israel som USA har valgt at træde ud af UNESCO på grund af aktuelle politiske uenigheder. Udover 194 fuldgyldige medlemslande har UNESCO i 2025 tilslutning fra 12 såkaldt ”associerede medlemmer”, der omfatter en række mindre territorier, som ikke har fuld selvstændighed, bl.a. Færøerne [3].

Fakta om UNESCO

Hvornår og hvorfor blev UNESCO skabt?

UNESCO blev stiftet den 16. november 1945, godt en måned efter at FN blev etableret (se også Faktalinks artikel om Forenede Nationer). Organisationens forfatning trådte i kraft i 1946, da de første 20 lande havde tilsluttet sig UNESCO.

Oprettelsen af UNESCO som FN’s særorganisation for videnskab, uddannelse, kultur og kommunikation tog ligesom moderorganisationen direkte udgangspunkt i behovet for international genopretning i kølvandet på to ødelæggende verdenskrige. På UNESCO’s hjemmeside kan man læse, at organisationen blev skabt for at afgøre, hvilken type samfund man ønskede at opbygge efter verdenskrigene – og at UNESCO påberåber sig at have ændret på, hvordan folk overalt på jorden tænker om hinanden og den planet, de bor på [1].

UNESCO’s forfatning indledes med en erklæring, som slår fast, at eftersom kimen til krige opstår i menneskers sind, er det også i menneskers sind, at grundlaget for fred skal skabes. Som led i den mission blev UNESCOs mål at modarbejde ufred, mistillid og manglende mellemfolkelig forståelse ved at understøtte demokratiske værdier med fokus på værdighed, lighed og gensidig respekt på tværs af kulturer [4].

UNESCOs flag
UNESCOs flagKilde: UNESCO

UNESCO har, lige som FN, sit eget logo, som bl.a. bruges på organisationens flag. FN’s grundfarver, et hvidt logo på blå baggrund, går igen hos UNESCO. Den blå baggrundsfarve er valgt for at symbolisere fred [5]. Hvor FN’s flag bærer et verdenskort omkranset af stiliserede olivengrene, som endnu et symbol på fred, symboliseres UNESCO’s arbejde af billedet af et antikt tempel i græsk stil, hvor templets seks bærende søjler er erstattet af bogstaverne i organisationens navn.

Hvordan fungerer UNESCO?

UNESCO ledes af en generalkonference med repræsentanter for alle medlemslandene, som mødes hvert andet år for at fastlægge organisationens program og budget. Uanset dets størrelse har hvert medlemsland én stemme i generalkonferencen. Generalkonferencen udpeger en generaldirektør for UNESCO og et styrelsesråd med repræsentanter for 58 lande, som mødes mindst to gange årligt og arbejder med at føre de beslutninger, generalkonferencen har vedtaget, ud i livet [6]. I det løbende arbejde understøttes UNESCO af et internationalt sekretariat, som befinder sig i Paris.

 Alle lande, som er medlemmer af FN, har automatisk ret til medlemskab af UNESCO. UNESCO’s generalforsamling kan desuden beslutte at optage andre medlemmer, forudsat at der er 2/3 flertal for det. Palæstina, som ikke er medlem af FN, men kun har observatørstatus, blev på den baggrund optaget som medlem af UNESCO i 2011.

Hvordan arbejder UNESCO i Danmark?

Danmark har lige som UNESCOs øvrige medlemslande en national UNESCO-kommission, der fungerer som bindeled mellem UNESCO, den danske regering samt forskellige offentlige institutioner og organisationer i civilsamfundet, som arbejder med UNESCO’s indsatsområder. Ud over repræsentanter for de ministerier, der arbejder med UNESCO’s kerneområder, omfatter kommissions medlemmer repræsentanter for både offentlige institutioner og NGO’er med ekspertise inden for forskning, uddannelse, kultur og kommunikation.

Slår man op på den danske UNESCO-nationalkommissions hjemmeside, kan man på forsiden læse, at ”UNESCO i Danmark arbejder for uddannelse til alle, ytringsfrihed, demokrati, kulturarv og ligestilling” [7]. Den danske UNESCO-nationalkommissions strategi for 2025-2028 har overskriften ”Vi skaber demokrati sammen” [8].

Kommissionen arbejder for at styrke UNESCO’s bagvedliggende værdier og de UNESCO-aktiviteter, der findes i Danmark. Som det hedder i publikationen ”Bliv en del af UNESCO-familien i Danmark”: ”UNESCO indgår gerne partnerskaber med civilsamfund, den private sektor, fonde, forskningsinstitutioner, kommuner, regioner og statslige institutioner, som vi deler værdier med. (…) Stærke samarbejder er vejen frem mod en bæredygtig verden” [9].

UNESCO’s betydning

Hvilke tiltag er UNESCO særligt kendt for?

Mange af UNESCO’s tiltag er bedst kendt af statslige forvaltninger og eksperter inden for særlige fagområder, som f.eks. ophavsret, men UNESCO’s arbejde sætter også konkrete aftryk, som almindelige mennesker kan møde i deres hverdag, både i Danmark og på globalt plan.

Verdensarvskonventionen fra 1972 er et symbolladet nøgleprojekt for UNESCO’s arbejde med at skabe en global offentlighed, der føler et fællesskab om en fællesmenneskelig arv gennem de i 2025 1.248 natur- og kulturarvssteder, der er udnævnt af UNESCO som betydningsfulde for hele menneskeheden. Man kan sige, at Verdensarv er et eksempel på, at UNESCO’s grundlæggende virksomhed kan betragtes som en slags mentalt ingeniørarbejde med det formål at skabe en globalt solidarisk menneskehed (se Faktalinkartikel om UNESCO Verdensarv).

UNESCO’s Verdensmålsskoler er et andet konkret initiativ, der har til formål at fremme globalt medborgerskab og bæredygtig udvikling gennem et internationalt netværk af omkring 11.500 skoler og uddannelsesinstitutioner i 182 lande, herunder 94 i Danmark og Grønland [8] (se også Faktalinkartikel on FN’s klima- og verdensmål).

Andre vigtige UNESCO-initiativer, som borgere kan møde i hverdagen, inkluderer beskyttelse af natur og biodiversitet i form af geoparker og biosfæreområder, der fremhæver unikke naturområder og bæredygtig forvaltning af dem, samt netværk med fokus på kreative og lærende byer. Disse initiativer beskrives nedenfor med fokus på UNESCO’s arbejde i Danmark.

Hvor finder man UNESCO’s arbejde for beskyttelse af natur-og kulturarvssteder i Danmark?

Ud over 12 Verdensarvssteder i Danmark og Grønland, hvoraf de tre er anerkendt som naturarv og ni som kulturarv (se Faktalinkartiklen on UNESCO Verdensarv), omfatter værdifulde steder med særlig UNESCO-anerkendelse i Danmark tre officielle UNESCO Globale Geoparker og et UNESCO Biosfæreområde. På verdensplan findes 140 UNESCO Globale Geoparker [10], mens der findes 784 UNESCO Biosfæreområder [11].

De danske UNESCO Globale Geoparker, som er steder, der er anerkendt for deres enestående landskab og geologi, finder man i Det Sydfynske Øhav, Odsherred og Vestjylland [10]. Danmarks eneste UNESCO Biosfæreområde, som fokuserer på bæredygtigt samspil mellem mennesker og natur i områder med stor diversitet i deres plante- og dyreliv, omfatter Møn og de omkringliggende øer [12].

Hvor finder man UNESCO’s arbejde med læring i Danmark?

I Danmark og Grønland kan man i 2025 møde UNESCO’s arbejde med Verdensmålsskoler på 94 forskellige uddannelsesinstitutioner. Initiativet omfatter både folkeskoler, efterskoler og videregående uddannelse inklusive gymnasier, HF, erhvervs- og professionshøjskoler og voksenundervisningscentre (VUC). Uddannelsesinstitutioner kan ansøge om at deltage i netværket af Verdensmålsskoler. Optagelse i netværket kræver, at en uddannelsesinstitution forpligter sig til at etablere sig som foregangsinstitution for uddannelse inden for UNESCO’s værdier og verdensmål, og at den har udviklet konkrete planer for hvordan det skal komme til udtryk i dens målsætninger og læringsforløb [13].

Læring er også i fokus i UNESCO Lærende Byer og UNESCO Kreative Byer. Det er internationale netværk for samarbejde og erfaringsudveksling mellem byer, der arbejder aktivt med at understøtte bæredygtig udvikling gennem henholdsvis livslang læring og kulturel kreativitet. Optagelse i netværkene er gratis, men kræver, at en kommunes borgmester står bag en ansøgning, der indeholder en målrettet strategi for kommunens udvikling på området. Sønderborg er Danmarks indtil videre eneste Lærende By [14], mens Kolding og Viborg er med i netværket for Kreative Byer [15].

Problemstillinger ved UNESCO

Kan UNESCO opretholde fred og internationalt samarbejde?

UNESCO er grundlagt på idealer om skabelse af fred og mellemfolkelig forståelse, og der er er ingen tvivl om, at UNESCO skaber internationalt samarbejde. Trods de gode hensigter er UNESCO som en mellemstatslig samarbejdsorganisation dog, ligesom moderorganisationen FN, kun så effektiv. som den til pragmatiske og til tider politisk anspændte afvikling af interessekonflikter mellem medlemslandene tillader. UNESCO’s eksistens har således ikke forhindret krig mellem medlemslandene, som f.eks. Ruslands angreb på Ukraine, som blev indledt i 2022.

UNESCO kan ikke standse krigen i Ukraine, til trods for at den er i åbenlys modstrid med alt, hvad organisationen står for og i september 2025 blev opgjort til bl.a. at have medført skade på 4.163 uddannelsesinstitutioner og 509 kulturarvssteder samt at have resulteret i 22 dræbte journalister og mediearbejdere i Ukraine. Dog har UNESCO mobiliseret støttemidler på 74 mio. US$ til at følge og imødegå krigens skadevirkninger inden for bevaring af kulturarv og støtte til uddannelse og kritisk journalistik i Ukraine [16].

Hvordan udspiller større politiske uenigheder om UNESCO sig?

Det er flere gange sket, at nogle af UNESCO’s medlemslande har været grundlæggende uenige i organisationens politik og prioriteringer. I midten af 1980’erne blev UNESCO fra flere sider kritiseret for politisering af sager, økonomisk ineffektivitet og dårlig forvaltning. Enkelte kritiske lande forlod derfor en overgang UNESCO, herunder Storbritannien i 1985-1997 og USA i 1985-2003. Det vakte opmærksomhed, da begge lande havde været blandt de første 20 til at tilslutte sig UNESCO ved organisationens grundlæggelse [17] [18].

Senere har udmeldinger fra både Israel og USA vakt politisk furore. Da UNESCO i 2011 valgte at optage Palæstina som medlem, reagerede Israel og USA ved at ophøre med at betale deres kontingenter til UNESCO’s budget. I 2017 meldte begge lande ud, at de helt ville forlade UNESCO med virkning fra 2019, på baggrund af hvad de kaldte UNESCO’s anti-israelske politik [19] [20]. Hvor Israel fortsat står udenfor, genoptog USA sit medlemskab i 2023, men det blev en kort tilbagevenden [21]. Efter Donald Trumps indsættelse som præsident i 2025 har USA igen annonceret, at landet vil udtræde af UNESCO med virkning fra udgangen af 2025 [22].

Hvad sker der, når et land melder sig ud af UNESCO?

Når et land vælger at træde ud af UNESCO, mister det sin stemmeret i organisationen og altså sin direkte politiske indflydelse på, hvad der foregår inden for rammerne af UNESCO. Magtfulde lande som USA har dog fortsat mulighed for at udøve indirekte indflydelse på både deres støtter og modstandere ved at tilkendegive deres interesser og modarbejde UNESCO-politik, som de ser som ufordelagtig for deres nationale interesser [19].

For UNESCO er der flere væsentlige negative konsekvenser når lande vælger at melde sig ud. Manglende tilslutning medfører tab af indflydelse og status for UNESCO, men også et økonomisk tab, idet man mister de pågældende landes bidrag til UNESCO’s budget. Særligt USA’s udmelding kan mærkes på budgetrammen, da USA har været en af de væsentligste bidragsydere til UNESCO’s økonomi.

Nogle kritikere frygter, at en klemt økonomi kan få UNESCO til at være mindre kritisk over for magtfulde medlemslande, som er på kant med organisationens principper, på grund af den stærkere afhængighed af de tilbageværende medlemslandes bidrag til budgettet [23].

Har vi brug for UNESCO?

Hvad siger tilhængerne?

På UNESCO’s egen hjemmeside præsenteres standpunktet klart: UNESCO udbreder medmenneskelighed og inspirerer til globalt samarbejde om en bedre fremtid [24].

Den danske regering støtter i høj grad op om UNESCO. I en udgivelse fra Undervisningsministeriet præsenteres medlemskab af organisationen som et led i at blive ”en del af noget større”, og det uddybes: ”UNESCO som FN-organisation giver Danmark en platform til at samarbejde med andre landes regeringer om spørgsmål af global betydning, så vi trækker i fælles retning” [9].

I den danske UNESCO-nationalkommissions strategi for 2025-2028 hedder det tilsvarende: ”Den globale udvikling (…) forstærker behovet for en folkelig involvering både internationalt og i Danmark. Det gælder indsatser mod klimakrise, ulighed, mangel på sikkerhed og udfordring af ytringsfrihed og adgang til pålidelig information” [8].

At UNESCO’s mere folkeligt orienterede initiativer, som f.eks. Verdensmålsskoler, opnår tilslutning, er også udtryk for en bredere offentlig tillid til, at UNESCO kan bidrage til en bedre og mere bæredygtig verden. Frederikke Jakobsen, som går i 2.g på Verdensmålsgymnasiet Roskilde Gymnasium, siger f.eks.: ”Det er vigtigt at vide, at man har et globalt ansvar og er en del af en klode på tværs af landegrænser. Det globale medborgerskab stopper ikke ved den danske grænse og Europa” [9].

Hvad siger modstanderne?

UNESCO er grundlagt på idealer om fredsskabelse og en bedre verden. Det humanistiske ideologiske grundlag overtrumfes eller overskygges imidlertid i nogle tilfælde af medlemslandenes geopolitiske interesser. Skepsis omkring UNESCO drejer sig i høj grad om, hvordan forvaltningen af UNESCO’s arbejde udspiller sig i praksis, hvor effektivt det er, og om UNESCO’s vision er mere utopisk end realiserbar.

Kritikere, både blandt regeringer, forskere og politiske kommentatorer, har i flere omgange klaget over, at UNESCO’s arbejde er genstand for en uhensigtsmæssig politisering baseret på interesser, der ikke er delt af alle medlemslande, og som ikke er i overensstemmelse med UNESCO’s formål. Som professor Lynn Meskell, en international ekspert i UNESCO’s arbejde, f.eks. har udtalt med henvisning til eksempler som den tiltagende politisering af arbejdet med Verdensarv og den konfliktsky håndtering af Ruslands position, har UNESCO på nogle punkter bevæget sig ”meget langt væk” fra sine grundlæggende idealer [23].

At magtfulde politiske alliancer, f.eks. mellem de såkaldte BRIKS-lande (Brasilien, Rusland, Indien, Kina og Sydafrika), kan yde hinanden støtte ud fra fælles interesser inden for UNESCO’s arbejde, både ved at bakke op om hinandens tiltag og ved at blokere for upopulære afstemninger, der strider mod deres politiske interesser, er blevet kritiseret som et tilbagevendende problem [23]. Samtidig har enkeltlande som USA og Israel udvist utilfredshed med UNESCO’s arbejde i en grad, så de mener at kunne klare sig bedre uden at være en del af det [18] [19].

Perspektiv på UNESCO

Hvad kommer der til at ske omkring USA’s forhold til UNESCO i fremtiden?

Til trods for at USA er blandt UNESCO’s stiftende medlemslande, har det gennem flere år haft et anstrengt forhold til UNESCO. At USA for tredje gang har meldt sig ud i 2025 og samlet set har stået uden for i over to årtier ud af organisationens første 80 år og i flere år derudover har nægtet at betale sit medlemsbidrag, viser om noget, at der har været skepsis om UNESCO i, hvad der ellers har været et af organisationens største medlemslande.

Da USA’s medlemskontingent har stået for over 20 % af UNESCO’s budget, er det ikke bare på et symbolsk plan, men også af praktiske grunde, et væsentligt spørgsmål, om landet i fremtiden vil støtte UNESCO eller ej [23]. Særligt i Det Republikanske Parti, men også blandt nogle demokrater, findes den holdning, at UNESCO ikke tjener USA’s interesser hverken praktisk eller værdipolitisk [19].

Med UNESCO’s mange medlemslande, hvoraf langtfra alle er traditionelle støtter af USA’s politik, er det ikke overraskende, at beslutninger inden for rammerne af UNESCO til tider er i modstrid med USA’s position [19]. Uenighederne drejer sig både om økonomi og politik, og ikke kun inden for højspændte forhold som anerkendelsen af Palæstina som medlem af UNESCO.

Det Republikanske Parti, i særdeleshed under Donald Trump, har udvist skepsis over at bruge amerikanske midler til udvikling i udlandet, både inden og uden for rammerne af UNESCO og FN, hvorimod demokraterne er mere tilbøjelige til at støtte op om det internationale samarbejde. Det er sandsynligt, at USA i fremtiden vil vælge atter at tilslutte sig UNESCO, men det er ikke sikkert, at det er sidste gang, UNESCO bliver kastebold for amerikansk politisk utilfredshed, med opbrud omkring organisationens budgetramme og aktiviteter til følge.

Hvor slagkraftig er UNESCO over for lande, der træder uden for dets idealer?

UNESCO har visse midler til rådighed over for medlemslande, som ikke opfører sig i overensstemmelse med organisationens idealer og forskrifter. Som man så i kontroverserne om Ruslands værtskab for Verdensarvskomiteen i 2022 er stærke sanktioner dog vanskelige at iværksætte af politiske grunde.

UNESCO kan offentligt, f.eks. i presseudtalelser, fordømme konkrete forhold, som organisationen finder problematiske, såsom brud på pressesikkerhed og militære angreb, der beskadiger vigtig kulturarv. Ligeledes kan UNESCO-anerkendelsen til Verdensarvssteder og andre særlige steder som f.eks. UNESCO Globale Geoparker trækkes tilbage, hvis de ikke forvaltes, så deres anerkendte værdier bevares forsvarligt.

Hvis et land ikke betaler sit medlemskontingent til UNESCO, som f.eks. USA og Israel en overgang inden deres udmelding valgte ikke at gøre i protest over optagelsen af Palæstina, kan landet – som det også skete her – midlertidigt fratages sin stemmeret i organisationen [4]. Hvor flere medlemslande frivilligt har forladt UNESCO, er det derimod aldrig sket, at et land helt har fået suspenderet sit medlemskab eller er blevet smidt ud, selv om det teoretisk er muligt.  

Ifølge UNESCO’s forfatning mister et land automatisk sit medlemskab af UNESCO, hvis det bliver ekskluderet som medlem af FN, men det er endnu aldrig sket i organisationernes 80-årige historie. Lande, der er medlemmer af FN, har til gengæld automatisk ret til medlemskab af UNESCO.

Citerede kilder

  1. Our history

    Hjemmeside
    UNESCO
    https://www.unesco.org/en/brief/history

    Gå til afsnittet, hvor kilden er nævnt:

    1. Definition
    2. Fakta

  10. UNESCO Global Geopark

    Hjemmeside
    Den danske UNESCO-nationalkommission, sidst opdateret: 7. april 2025

    Gå til afsnittet, hvor kilden er nævnt:

    1. Analyse

  12. UNESCO Biosfæreområde

    Hjemmeside
    Den danske UNESCO-nationalkommission, sidst opdateret: 7. april 2025

    Gå til afsnittet, hvor kilden er nævnt:

    1. Analyse

  14. UNESCO Lærende Byer

    Hjemmeside
    Den danske UNESCO-nationalkommission, sidst opdateret: 7. april 2025

    Gå til afsnittet, hvor kilden er nævnt:

    1. Analyse

  15. UNESCO Kreative Byer

    Hjemmeside
    Den danske UNESCO-nationalkommission, sidst opdateret: 7. april 2025

    Gå til afsnittet, hvor kilden er nævnt:

    1. Analyse

  24. UNESCO

    Hjemmeside
    UNESCO, udateret

    Gå til afsnittet, hvor kilden er nævnt:

    1. Debat