Elev rækker hånd op. I baggrunden ses lærer utydeligt

large_Ufrivilligt fravær - case-Jesper Nørgaard SørensenRitzau Scanpix@20080821-024152-pf-3543x2362ma.jpg

medium_Ufrivilligt fravær - case-Jesper Nørgaard SørensenRitzau Scanpix@20080821-024152-pf-3543x2362ma.jpg

small_Ufrivilligt fravær - case-Jesper Nørgaard SørensenRitzau Scanpix@20080821-024152-pf-3543x2362ma.jpg

thumbnail_Ufrivilligt fravær - case-Jesper Nørgaard SørensenRitzau Scanpix@20080821-024152-pf-3543x2362ma.jpg

Ufrivilligt fravær - case-Jesper Nørgaard SørensenRitzau Scanpix@20080821-024152-pf-3543x2362ma.jpg

I et debatindlæg fortæller 15-årige Frida, at hun har overlevet fem skoletilbud og skolevægring, men ikke uden ar – både konkret og i overført betydning. Hun fortæller, hvordan skolen med larm og alt for lange dage og uinspirerende undervisning har påvirket hende negativt. I løbet af sin skolegang fik hun diagnosen generaliseret angst, som blev årsagsforklaringen på hendes skolefravær, men det stiller Frida spørgsmålstegn ved i indlægget. Hun er sikker på, at skolemiljøet også har haft stor betydning for hendes mistrivsel. Hun slutter debatindlægget med et opråb til politikere og voksne om at gøre noget ved skolerammerne, så de bliver nemmere for børn og unge at være i. Hun skriver: ”Og jeg er bange for, at for mange andre skal stå i min situation. Det er derfor, jeg skriver. Gør noget ved de skader, I selv har forårsaget, og red de penge, I ikke endnu har spildt.”\[28\]

15-årige Frida: Gør noget ved de skader, I selv har forårsaget, og red de penge, I ikke endnu har spildt

Indledning

Alle børn og unge har oplevet at have skolefravær på grund af for eksempel sygdom, ferie eller fordi de trængte til en fridag. De fleste har også prøvet at pjække fra skole. Langvarigt bekymrende skolefravær, som også kaldes ufrivilligt skolefravær er noget helt andet. Det handler hverken om pjæk eller tiltrængte fridage. Når børn og unge er væk fra skolen i lang tid, skyldes det næsten altid en eller anden form for mistrivsel.

Der er mange forskellige grunde til at børn og unge mistrives og får et bekymrende skolefravær, og der er derfor heller ikke én løsning på problemet. Det høje skolefravær kan handle om problemer derhjemme eller i barnet selv, og det kan skyldes problemer i klassen eller i det generelle skolemiljø. Eksperter peger også på, at der kan være nogle mere strukturelle årsager bag ufrivilligt skolefravær. Det kan f.eks. være skolerammen, en forældregeneration, der er mere usikker og stresset og/eller den digitale udvikling og påvirkning i skole og hjemme.

Uanset hvad årsagen er, har det høje fravær store konsekvenser. Det går selvfølgelig hårdt ud over den enkelte elev, der misser en masse læring og udvikling og kan føle sig meget ensom og isoleret. Men det rammer også hele familien, der kæmper med at få hverdagen til at hænge sammen. Derudover er det også et samfundsproblem. Når der bliver flere og flere børn og unge med højt skolefravær, som der gør i øjeblikket, er det et tydeligt tegn på, at der er noget galt i et omfang, som kræver politisk handling.

Psykologer har kritiseret forældre for at have for stort fokus på diagnoser.

børn og diagnoser_faktalink_20150323-191001-3-1000x665we.jpg

Børn og diagnoser

Landets folkeskoler holder motionsdag hvert år. Her ses to drenge på vej til Nykøbing Stadion den 13. oktober 2017.

folkeskolen_faktalink_20171013-094617-pf-1000x666we.jpg

Folkeskolen

Relaterede emner

Videoen forklarer, hvad ufrivilligt skolefravær er. Den fortæller også, hvor ensomt det er for de børn, der ikke kan komme i skole, og hvor vigtigt det er, at klassen taler om klassekammeraten, der er væk i længere tid. BørneTelefonen, 30. nov. 2021

Det er ikke bare pjæk

Definition

Hvad er skolevægring?

Man kalder det skolevægring, når en elev ikke kommer i skole i lang tid, fordi eleven _vægrer_ sig imod det. Det vil sige, undergår det. I Metodecentrets analyse _Problematisk skolefravær og skolevægring: Årsager og behandling_ fra 2023 kan man læse, at ”Problematisk skolefravær og skolevægring henviser til et barns manglende evne til at opretholde en almindelig skolegang.” \[1\]. Det vil sige, at et barn af forskellige årsager helt har mistet lysten og modet til at gå i skole, og skolevægring er den strategi, barnet griber til for at undgå det ubehagelige. Skolevægring er ikke en diagnose, men et psykologisk begreb, som bruges til at beskrive en adfærd/undgåelsesstrategi.

Ankestyrelsen har i en analyse problematiseret brugen af begrebet skolevægring på følgende måde: ”Skolevægring individualiser problemstillingen, da det lægger op til, at det er barnet som vægrer sig mod at komme i skole, mens problematisk skolefravær tager højde for andre faktorer såsom omstændighederne og rammen for problemstillingen.” \[2\]. 

Med en øget opmærksomhed på, at når børn ikke kommer i skole, er det også et udtryk for, at der kan være noget galt i omgivelserne og undervisningsmiljøet, benævner både fagfolk og politikere i højere grad problematikken ”ufrivilligt skolefravær” eller ”langvarigt bekymrende skolefravær”.

Hvornår er skolefravær bekymrende?

Ifølge en skolefraværsrapport udarbejdet af Børns Vilkår i 2020, findes der endnu ikke en entydig definition af, hvad bekymrende skolefravær er \[3\]. Den pointe bakkes op i en ny rapport fra Justitia – Danmarks uafhængige juridiske tænketank fra 2025, hvor det fremhæves, at der ikke for nuværende er nogen præcis definition på bekymrende skolefravær. \[4\]

På Børne- og Undervisningsministeriets hjemmeside kan man læse i et nyhedsopslag fra den 6. oktober 2025, at regeringen har besluttet som led i udarbejdelsen af en national handlingsplan om skolefravær, at der også skal udarbejdes en national definition af langvarigt bekymrende fravær. Med andre ord er en mere præcis definition af langvarigt fravær og trivsel blandt børn og unge på vej \[5\].

Men selvom sprogbrugen ikke er entydig, er problemet alvorligt, og noget både børn, forældre og skoler har kæmpet med i de sidste ti år.

Alle børn vil gerne i skole

Fakta

Fakta om ufrivlligt skolefravær

Hvor stort er problemet i Danmark?

Ufrivilligt skolefravær eller langvarigt bekymrende skolefravær er et stigende problem i de danske folkeskoler. I løbet af de sidste 10 år er skolefraværet blandt skoleelever i folkeskolen nemlig steget drastisk. På Børne- og Undervisningsministeriets hjemmeside for uddannelsesstatistik kan man læse, at det gennemsnitlige fravær i skolen er steget fra 5,3 procent i 2019/2020 til 7,5 procent i 2024/2025, og at andelen af elever med over 10 procent fravær er steget fra 13,7 procent af eleverne i grundskolen i 2015/2016 til 21,6 procent i 2023/2024.

I en nyhed på samme hjemmeside kan man også læse, at ”Antallet af børn og unge med højt fravær i folkeskolen er vokset markant. I skoleåret 2023-2024 havde ca. 25.000 elever et årligt fravær svarende til 40 skoledage eller mere”, så problemet er stort. Af samme grund har den danske regering sammen med organisationer, forskere og eksperter i 2025 sat gang i arbejdet med en national handlingsplan for børn og unge med langvarigt bekymrende fravær, fordi den nuværende indsats ikke hjælper tilstrækkeligt, og er for forskellig fra kommune til kommune. \[7\].

Graf der viser udviklingen i det gennemsnitlige fravær i grundskolen fra 2019 til 2025

Det gennemsnitlige fravær i grundskolen var 7,5 procent i skoleåret 2024/2025.

medium_fravær-beskåret2025-12-18 125031.png

small_fravær-beskåret2025-12-18 125031.png

thumbnail_fravær-beskåret2025-12-18 125031.png

fravær-beskåret2025-12-18 125031.png

På Børne- og Undervisningsministeriets hjemmeside for uddannelsesstatistik kan man blandt andet se en graf, der viser udviklingen af elevfravær i folkeskolen fra skoleåret 2019/2020 til 2024/2025 Man kan også finde tallene for, hvor mange elever, der har haft et fravær på over 10 procent i samme periode. \[8\]

Hvor meget fravær må man have i skolen i Danmark?

I Danmark har skolen pligt til at holde øje med elevers fravær, og det gør skolen ved at registrere, om børn er i skole eller ej. Hver dag skal læreren notere, som regel elektronisk, om en elev er i skole. I indskolingen og på mellemtrinnet skal læreren notere elevernes fravær hver morgen, mens elevernes fravær i udskolingen registreres både i begyndelsen og slutningen af skoledagen.

Overordnet kan man sige, at der skelnes mellem to typer fravær: ulovligt og lovligt fravær.

I bekendtgørelsen om elevers fravær fra undervisningen kan man læse, at det lovlige elevfravær inddeles i to typer: ”Sygefravær” samt ”fravær med tilladelse”. Ulovligt fravær er, når en elev er fraværende fra skole uden lovlig grund som sygdom eller aftalt frihed, og uden at forældrene har underrettet skolen om årsagen.   

Ifølge bekendtgørelsen skal skolelederen kontakte en elevs forældre, hvis det ulovlige fravær over en periode på tre måneder er på 10 procent. Skolelederen skal ifølge loven orientere forældrene om, at det kan gå udover deres børnepenge, hvis barnet får mere ulovligt fravær. Børnepenge, der også bliver kaldet børne- og ungeydelse, er en skattefri ydelse, som alle forældre til børn og unge under 18 år får af staten, men pengene kan blive tilbageholdt eller fjernet ved højt fravær. Hvis en elev har mere end 15 procent ulovligt skolefravær på et kvartal, skal skolelederen give besked til kommunen. Derefter er det op til kommunen at beslutte, om de vil fjerne forældrenes børnepenge i en periode. \[9\].

Hvad siger loven?

Analyse

Analyse af ufrivilligt skolefravær

Hvad er årsagerne til ufrivilligt skolefravær?

I Børns Vilkårs film om skolefravær siger psykolog Helle Lund, at man sjældent kan pege på en bestemt årsag til længerevarende ufrivilligt skolefravær, ”men snarere at der er tale om en ophobning af små og store årsager.” \[13\].  

Årsagerne til langvarigt fravær fra skolen er altså både sammensatte og forskellige fra barn til barn, men i Børns Vilkårs skolefraværsrapport kan man læse, at årsagerne kan inddeles i fem områder. Der står: ”På baggrund af viden fra børn om skolefravær og forskning på området kan årsagerne til skolefravær inddeles i fem arenaer: Barnet selv, familien, klassen, skolen og det omkringliggende samfund. Ofte vil det enkelte barns skolefravær skyldes faktorer inden for flere arenaer.” \[14\].

Kompleksiteten i skolefravær gør det svært at sætte ind med en ensartet samlet hjælp, og alle berørte parter, det vil sige elever, lærere, forældre, skoleledere, psykologer, sagsbehandlere osv. føler sig ofte både overvældede og magtesløse, når børn rammes af skolefravær.

Hvad siger børnene, der ikke kommer i skole?

I 2025 viste DR en dokumentarserie med titlen ”Skolens tabte børn”, der viser, hvordan livet er for flere familier, der er ramt af ufrivilligt skolefravær. I forbindelse med dokumentaren lavede forældrene, der deltager, 11 konkrete anbefalinger, der kan nedbringe ufrivilligt skolefravær i Danmark.

Undersøgende journalist Jens Langhorn, der står bag dokumentaren, har efterfølgende også indsamlet vidnesbyrd fra mere end 100 børn, der har oplevelser med ufrivilligt skolefravær. Elvin, der går i 2. klasse, men kun to timer om dagen, skriver for eksempel: ”De voksne skal blive og ikke stoppe hver uge. Hvis man vil arbejde på skolen, skal man blive mindst ½ år.”, og Victoria på 11 år, der har diagnosen ADD, skriver, hvad der kunne gøre det nemmere at være i skolen: ” Mindre larm, lærerne tager mig seriøst, ikke at blive gjort anderledes, med mindre jeg selv beder om det.”   

Børnene har også bidraget med deres anbefalinger til nedbringelse af ufrivilligt skolefravær i Danmark. Jens Langhorn har samlet deres tilbagemeldinger i fire overordnede pointer:

**1\. Kritisk mangel på ressourcer og faglig specialisering**

Der hersker en udtalt opfattelse af, at det pædagogiske personale mangler tid, overblik og specialiserede kompetencer til at håndtere elevernes komplekse behov, særligt i relation til neurodivergens (f.eks. ADHD/autisme) og angst.

**2\. Uhensigtsmæssige fysiske og sociale rammer**

Folkeskolens organisatoriske og fysiske rammer er ifølge børnenes udsagn direkte årsag til overbelastning og utryghed hos sårbare elever

**3\. Fagligt pres vs. mental sundhed**

Ifølge mange af børnene prioriterer skolen faglige krav, test og pensum over elevernes mentale sundhed, hvilket fører til stress og udmattelse.

**4\. Psykiske og samfundsøkonomiske konsekvenser**

Blandt svarene fra de ældste børn og unge voksne bliver det tydeligt, at mistrivsel i skolen har alvorlige og langvarige psykiske og samfundsøkonomiske konsekvenser. \[15\].

Hvordan kan problemet løses?

I første del af den nationale handlingsplan for børn og unge med langvarigt bekymrende fravær, der udkom i oktober 2025 kan man læse, ”at regeringen \[har\] sat 22 initiativer i gang. De skal på forskellige måder afhjælpe problemer med langvarigt bekymrende fravær. Det handler bl.a. om understøttende lovgivning, mere forebyggelse, øget viden, et styrket almenområde og samarbejde om fravær mellem skole og hjem og på tværs af kommunen.” \[16\].   

Flere eksperter mener, at det er et godt signal at sende til de børn og unge, der er ramt af ufrivilligt skolefravær. Det viser, at de bliver taget alvorligt.

Konkret findes der ikke én løsning, når børn og unge har langvarigt fravær fra skolen, men det bedste sted at begynde er ved at lytte til de børn og unge, det handler om. Det kræver nemlig som regel individuelle løsninger at hjælpe, fordi årsagerne til fraværet er så mange og så forskellige. Det er den erfaring teamet i U-Start, som er Hvidovre Kommunes taskforce mod skolefravær, har gjort sig. \[17\].

Det kræver også stor tålmodighed og en vedholdende indsats fra både barnet, der ikke kan komme i skole og lærerne. Det er den erfaring, som Alexander på 16 år og tidligere skolevægrende, har gjort sig. Angst og ADHD gjorde hverdagen i skolen til en uoverskuelig udfordring for ham, og det har taget fire år at komme tilbage. Om vejen tilbage siger han: ”Jeg er blevet ældre, og jeg er blevet modigere, og så har jeg øvet mig. Altså, jeg har taget en masse små skridt og trappet langsomt op.”\[26\]

Hvad er U-start?

U-start er Hvidovre Kommunes skolefraværstilbud til børn og unge med langvarigt fravær. Tilbuddet ser ud til at virke, eftersom det mindsker skolefraværet for tre ud af fire elever, som U-start har hjulpet. Deres arbejde har også høstet anerkendelse fra andre eksperter og på Christiansborg, hvor justitsministeren har tildelt temaet Den Kriminalpræventive Pris i 2021.

Familiekonsulent Kristine Hansen, der er en del U-starts team, forklarer i et interview i Hvidovre Nyt, hvordan teamet arbejder: ”Vi forstår skolefravær som whistebloweradfærd – et mysterium der skal løses.” Hun tilføjer, at den høje kompleksitet og hensynet til det enkelte barns behov gør det vanskeligt at beskrive et generelt forløb hos U-start. Men principperne er et tæt samarbejde mellem flere instanser i kommunen, der laver en skræddersyet indsats til det enkelte barn. \[18\].

Netop det ikke på forhånd at tro, at man ved, hvad det handler om, er afgørende, mener Henrik Bayer Elming, der også arbejder i teamet. Han siger: “Og hvis vi tænker, at det altid handler om forældrene, eller altid handler om inklusion, eller altid handler om, at man ikke kan blive visiteret til en specialskole, så overser vi muligvis en milliard andre årsager i det specifikke tilfælde. Så derfor går vi til hver sag som en individuel sag.” \[19\].    

Og ifølge skolefraværsekspert og forfatter Anne Vestergaard er der håb, også for de børn, som har været væk fra skolen i lang tid. Hun har næsten 20 års erfaring fra skoleverdenen både som lærer og VISO-specialist med speciale i skolefravær og har siddet over for mange bekymrede forældre, hvis børn ikke har kunnet gå i skole. I et interview bragt i Woman fortæller hun en håbefuld historie: ”Han sad inde på sit værelse, gemt væk fra hverdag, fællesskab og skole. Til sidst var det slet ikke en mulighed at få ham ud til spisebordet med resten af familien. Så maden blev serveret ude foran døren. Det havde stået på i fem år, og forældrene så det som en håbløs opgave at skulle ændre på det. Men han kom i skole igen.” \[20\].

Problemstillinger

Problemstillinger ved ufrivilligt skolefravær

Er det eleven, familien eller skolen, der er problemet?

At skolefravær er så komplekst et problem gør det vanskeligt at nå frem til en årsagsforklaring. Alligevel har der både i det danske skolesystem, politisk og forskningsmæssigt været en tendens til primært at fokusere på årsager, der er knyttet til barnet eller til forhold i familien. Det har betydet og betyder, at der ofte er meget skyld og skam forbundet med højt skolefravær både for eleverne og deres familier. Når skolen og det omkringliggende samfund ser højt skolefravær som den enkelte elevs problem, isolerer det eleven yderligere og forstærker følelser som forkerthed og magtesløshed.   

Skolefraværsekspert og forfatter Anne Vestergaard rådgiver skoler i komplekse fraværssager og har i årevis arbejdet med børn på kanten af skolesystemet, blandt andet i børnepsykiatrien. Hun mener, at børn og unges langtidsfravær fra skolen begynder et helt bestemt sted, nemlig i det relationelle. I et interview bragt i Politiken uddyber hun den holdning. Hun siger: ”Utryghed er den største faktor. Når et barn føler sig forkert, udenfor og ikke bliver forstået eller mødt i sine behov, sætter det sig i nervesystemet som en overbelastningsreaktion og kan udvikle sig til langvarigt fravær”. Hun understreger, at lærerne gør, hvad de kan, men de arbejder i en skoleramme, hvor der ikke er tid nok til det relationelle arbejde. \[21\].

Hvad siger forskningen?

Post.doc. på Aarhus Universitet Frederikke Skaaning Knage, der har lavet ph.d. om langvarigt bekymrende skolefravær, står sammen med Dorte Kousholt, lektor ved DPU, Aarhus Universitet, bag en oversigt, der kortlægger skandinavisk og international forskning i langvarigt bekymrende skolefravær (2023). Her fremhæver hun, at forskningen hovedsageligt leder efter forklaringer to steder, enten i den enkelte elev eller i skolemiljøet. Det udmønter sig i forskellige tilgange, når man vil gøre noget ved problemet. Indsatser, der tager udgangspunkt alene i barnet, er alt lige fra kognitiv terapi og træning af sociale færdigheder over angstdæmpende medicin til mindfulness, mens indsatser, der tager udgangspunkt i, at problemet skal findes i skolemiljøet, fokuserer på trivslen både i klassefællesskabet og hos den enkelte elev.

Hun konkluderer, at der stadig mangler forskning på området, især når det gælder forebyggelse og skolefraværets påvirkning af den enkelte på lang sigt. Hun skriver: ”Hvad betyder det for ens trivsel på længere sigt og i forhold til at opleve sig selv som et værdigt og helt menneske på den anden side af skolelivet? Vi skal stoppe med at symptombehandle og ikke først træde ind, når børnene har fået det skidt. Vi skal lufte ud i folkeskolen, så eleverne kan trække vejret der og komme ud af skolen som hele mennesker, der ser tilbage på deres skoletid på en positiv måde,” siger hun. \[22\].

Adjunkt Wilma Walther-Hansen med ph.d. i skolefravær som situeret pædagogisk fænomen er enig i, at skolen kan være med til at forebygge højt skolefravær. Hun siger: ”Læringsmiljøer, hvor alle børn har en reel mulighed for at opleve tilhør, er afgørende, når man vil forebygge og undgå skolefravær.” \[23\].

Debat

Debat om ufrivilligt skolefravær

Hvor placerer vi ansvaret for stigningen i ufrivilligt skolefravær i Danmark?

Ufrivilligt skolefravær har rejst en del debat i Danmark, og der er en tendens til, at forskellige parter i debatten vil finde en enkelt årsagsforklaring. Trangen til at ville udpege en ansvarlig for ufrivilligt skolefravær skaber fløje i debatten. For er det forældrenes dårlige opdragelse og dermed deres skyld, at ufrivilligt skolefravær er stigende? Er det en usund præstationskultur og sociale medier, der er synderen? Eller er det forfejlet inklusion, der er årsagen? Er det skolerammen og et undervisningsmiljø med alt for mange børn, for meget larm, for dårligt uddannede lærere, der er årsagen?

Undervisningsminister Mattias Tesfaye har peget på det, han kalder PDO, Pisse Dårlig Opdragelse, som en årsag til det stigende skolefravær, men han peger også på kompleksiteten i ufrivilligt skolefravær i et interview bragt i Fagbladet Folkeskolen, hvor han siger: ”Nogen vil sige, at skolen har sværere ved at rumme de elever, der nu engang bor i skoledistriktet på en måde, hvor de lykkes, og andre vil sige, at børn og unges evner til at indgå i sociale relationer er blevet dårligere, end de har været tidligere. Begge udsagn kan jo godt være rigtige på samme tid.” \[24\]

Hvorfor er det vigtigt at nuancere debatten om ufrivilligt skolefravær?

Forfatter, lærer og cand.pæd. i pædagogisk psykologi Johannes Ibdal understreger i et debatindlæg på Skolemonitor, hvor vigtigt det er, at man som fagperson gør det tydeligt, hvilke børn og unge man taler om, når man giver sit bud på årsager til skolefravær. Han mener, at man må skelne mellem forskellige typer af belastning for børn og unge. Nogle gange findes de i barnets omgivelser, andre gange er børn født med forskellige sårbarheder.

Han siger: ”Eksperter står i kø med anbefalinger, der har rødder i en relationspædagogisk tænkning, som peger på, at den stigende mistrivsel skyldes dalende kvalitet i relationsarbejde på grund af ressourceknaphed og travlhed hos lærerne.” Han er enig i, at relationsarbejdet i skolen er afgørende, det vil sige det arbejde som lærere og skolepædagoger laver for at skabe en god kontakt til eleverne, så de føler sig trygge. Et arbejde, der er baseret på empati, nærvær, respekt og forståelse for elevens behov. Johannes Ibdal mener bare ikke, at det arbejde nødvendigvis hjælper, hvis det, der belaster barnet, ikke er i skolelivet. Skolefravær findes både blandt børn og unge med funktionelle lidelser, børn og unge med for eksempel vold i hjemmet og børn og unge, der er blevet belastet af skolelivet. Det skal man tage højde for, når man som ekspert udtaler sig om årsager. ”Gør man ikke det, stiger risikoen for at overse den kompleksitet, der gør det umuligt for nogen fagperson med nogenlunde troværdighed at kloge sig på det hele på én gang.” \[25\].

Perspektiv

Perspektiv på ufrivilligt skolefravær

Det er ikke kun i Danmark, at bekymrende skolefravær er et stigende problem. Mange andre steder i verden ses samme tendens, og i både Holland, England og Norge for eksempel har man forsket i området i længere tid end i Danmark. Skolefraværsekspert og forfatter Anne Vestergaard deltog i en international skolefraværskonference i Holland i efteråret 2025, og har delt nogle af sine tanker og overvejelser derfra i en kommentar i Skolelederforeningens medlemsmedie Plenum. Der deltog 500 fagpersoner fra Holland i konference og internationale gæster fra 20 forskellige lande. Det vidner om, at ufrivilligt skolefravær i den grad er sat på den internationale dagsorden. På konferencen delte deltagerne erfaringer, data og løsningsmodeller med hinanden, men én ting blev tydeligt for Anne Vestergaard undervejs: ”Når verden samles på konferencer om skolefravær, står én ting klart: Data og modeller kan hjælpe meget, men løsningen ligger i relationerne. Hos læreren, der får tid til at gøre en forskel. Hos lederen, der sætter retning. Hos forældrene, der mødes med nysgerrighed. Og hos børnene – først og fremmest.” For fremtiden herhjemme håber hun, at et nationalt videncenter kan forbinde viden og relationer – helt ude i praksis. \[27\]

Ufrivilligt skolefravær eller langvarigt bekymrende skolefravær er et stigende problem i de danske folkeskoler. I løbet af de sidste 10 år er skolefraværet blandt skoleelever i folkeskolen nemlig steget markant. 

large_Ufrivilligt skolefravær - Liselotte SabroeRitzau Scanpix@20201005-075550-A-6000x4000ma.jpg

medium_Ufrivilligt skolefravær - Liselotte SabroeRitzau Scanpix@20201005-075550-A-6000x4000ma.jpg

small_Ufrivilligt skolefravær - Liselotte SabroeRitzau Scanpix@20201005-075550-A-6000x4000ma.jpg

thumbnail_Ufrivilligt skolefravær - Liselotte SabroeRitzau Scanpix@20201005-075550-A-6000x4000ma.jpg

Ufrivilligt skolefravær - Liselotte SabroeRitzau Scanpix@20201005-075550-A-6000x4000ma.jpg

Originalkilder

Rapporten Skolens tomme stole sætter fokus på det alvorlige og ofte komplekse problem med skolefravær blandt danske skoleelever. 


Skolens tomme stole – Skolefravær set fra barnets perspektiv

I handlingsplanen kan man læse regeringens 22 initiativer, der skal gøre noget ved problemet med skolefravær i de danske folkeskoler. Det er initiativer som et lettilgængeligt behandlingstilbud til børn og unge i mistrivsel, forsøg med online undervisning og sænkelse af klasseloft fra 28 til 26 i indskolingen.


National handlingsplan for børn og unge i langvarig bekymrende fravær


Baggrundskilder

Bøger

Fagbog, der primært henvender sig til fagfolk, om konkret hjælp til børn med højt skolefravær.  Bogen giver opdateret viden, inspiration og konkrete værktøjer til skolens fraværsindsatser. 

Bogen om skolefravær - Forebyggelse, indsatser og nye veje


Fagbog, der handler om, hvordan fagpersoner kan støtte børn og unge, der undgår at gå i skole. 


Skolevægring - Når børn ikke vil i skole

Podcasten handler om Louise Schrøders søn Asbjørn, der er væk fra skole i et år, fordi han ikke kan være i skolen. I programmet forsøger værten at forstå, hvorfor det kan blive umuligt at få et barn i skole, og hvilken betydning det har for både barnet og familien.

Børnene der ikke vil i skole

Programmet handler om ufrivilligt skolefravær og om Hvidovre Kommunes fraværsindsats Ustart. 

Børn som ikke kommer i skole



Podcastserie: Frederikke Skaaning Knage fra DPU, Aarhus Universitet fortæller om forskningen i langvarigt bekymrende skolefravær, der også går under navnet skolevægring. Psykologerne Sofie Alsøe Krogsgaard og Henrik Bayer Elming fra Hvidovre Kommune fortæller om projektet U-start, der skal hjælpe børn og unge i kommunen, der har et bekymrende skolefravær.

Langvarigt bekymrende skolefravær



Film

Dansk dokumentarserie. Dokumentarserien handler om børn med ufrivilligt skolefravær og den viser flere familiers kamp for at få deres børn i skole

Skolens tabte børn



Massivt skolefravær er børn og unges måde at håndtere noget på, som er svært. Her kan du se en film om, hvad der kan ligge bag fraværet, hvordan vi kan inddrage barnet, og hvordan vi kan styrke samarbejdet mellem fagpersoner og forældre.

Massivt skolefravær   


Indhold

Cases

Anbefalede links

Problematisk skolefravær og skolevægring: Årsager og behandling – litteraturgennemgang, 2. udg. 

Sektoransvarsprincippet ved problematisk skolefravær hos børn med
handicap – En analyse foretaget af Retssikkerhedsenheden

Skolens tomme stole. Skolefravær set fra barnets perspektiv.

Bekymrende skolefravær. En juridisk undersøgelse af skolefraværsområdet

National handlingsplan for børn og unge i langvarig bekymrende fravær er klar


Fortællinger om en hverdag uden skolegang


Elevfravær


Regler om fravær i folkeskolen


Folkeskoleloven § 33


Bekendtgørelse om elevers fravær fra undervisningen i folkeskolen


Bekendtgørelse om sygeundervisning af elever i folkeskolen og frie grundskoler


Skolefravær 2: Et sammensat problem


Skolens tomme stole. Skolefravær set fra barnets perspektiv.



Børnenes egne oplevelser og anbefalinger


National handlingsplan for børn og unge med langvarigt bekymrende fravær 


Flere og flere børn stopper med at gå i skole. Mød de mennesker, som kan få dem tilbage


U-start: Prisbelønnet skolefraværsindsats i Hvidovre


Anne har håb: "Jeg har set børn, der ikke har været i skole i 5 år, komme tilbage"


Ekspert advarer om fravær: Det er et langt større problem, end tallene viser

Indsatser mod skolefravær kræver bredere blik end fokus på det enkelte barn


Fravær: Fra skoleparate børn til børneparate skoler

Nye tal: Dobbelt så mange elever kommer næsten aldrig i skole



https://skolemonitor.dk/nyheder/debat/article18829853.ece


Hvad leder du efter?

Ufrivilligt skolefravær

Cases

15-årige Frida: Gør noget ved de skader, I selv har forårsaget, og red de penge, I ikke endnu har spildt

Citerede kilder

15-årige Frida: Gør noget ved de skader, I selv har forårsaget, og red de penge, I ikke endnu har spildt

Gå til afsnittet, hvor kilden er nævnt:

Mobning