Stenalderen (Faktalink light)

For mange tusinde år siden var der en tid i Danmark, som vi kalder stenalderen. Stenalderen er opkaldt efter flintestenen, som de første mennesker i Danmark brugte til at lave våben og redskaber af. I dag findes der mange spor efter stenalderen, blandt andet moselig og gravhøje. Men man kan også være heldig at finde en pilespids eller en flintøkse på de danske marker og strande.

Stenalderen er den ældste periode i Danmarks historie. Den begyndte, da den sidste istid sluttede for 15.000 år siden. I istiden var det, vi i dag kalder Danmark, dækket af en tyk kappe af is. Da isen smeltede kunne der pludselig vokse planter i Danmark. Det tiltrak blandt andet sultne rensdyr, der åd de planter, som begyndte at vokse i de danske egne. Lige i hælene på rensdyrene kom mennesket, der var på jagt efter rensdyrene. Stenalderen varede fra cirka år 13.000 til år 1700 før vores tidsregning, og den er delt op i to forskellige perioder:

• En jægerstenalder, som varede i cirka 9000 år.
• En bondestenalder, som varede i cirka 1500 år.

I jægerstenalderen levede mennesket af at jage dyr. Dyrene var først og fremmest mad, men samtidig brugte man også alt det, man ikke kunne spise fra de dyr, man fangede. Dyrets skind blev f.eks. brugt til tøj og telte. Dyrets knogler og tænder kunne bruges til spyd og smykker og dyrets sener som enten reb eller snor. Men fordi mennesket i jægerstenalderen var afhængig af dyrene for at overleve, måtte man ofte vandre langt. Det gjorde, at man altid var på farten og kun boede kort tid det samme sted.

I bondestenalderen begyndte mennesket at dyrke jorden og anlægge marker. Det betød, at de fra at gå på jagt også kunne få mad fra det korn, som voksede på markerne. Samtidig begyndte man også at holde husdyr som køer og grise. Det betød, at man nu havde mere tid til andre ting end kun at tænke på at skaffe mad. I stedet begyndte man at bygge bopladser og gravhøje og slog sig ned på det samme sted i længere tid. I bondestenalderen blev menneskene også gode til at fiske, og også dengang byggede man små både.

Lige siden begyndelsen af menneskets historie har man brugt redskaber og våben for at overleve. I stenalderen kendte man ikke til f.eks. metal og plastik, som vi gør i dag. Derfor var det allervigtigste materiale i stenalderen flintesten, som man brugte til at lave våben og værktøj med, f.eks. pilespidser og økser. Det er derfor, at det hedder stenalderen. I dag kan man stadig finde pilespidser og økser lavet af flintesten i Danmark. Er man så heldig at finde en enkelt flintøkse på en mark eller ved stranden, må man gerne beholde den.

Da stenalderen begyndte for mange tusinde år siden, levede der i begyndelsen mange dyr, som i dag er uddøde. F.eks. kunne man møde både mammutter og urokser i det danske landskab. Uroksen kunne blive godt to meter høj og kunne veje over 1000 kilo. Senere i bondestenalderen begynder stenaldermennesket også at holde dyr som f.eks. får, grise eller køer. Faktisk var hunden også stenaldermenneskets bedste ven, da den ligesom i dag var dygtig til både at gå på jagt og holde vagt.

Vi ved ikke helt præcis, hvad menneskene troede på i stenalderen. Men vi ved, at de ikke havde én Gud som f.eks. i kristendommen. Til gengæld ved vi, at ritualer og ofringer betød meget for mennesket i stenalderen. De mange ritualer og ofringer har været for at sikre en god fremtid. Andre ritualer gav sammenhold på bopladserne. Offergaverne har været både våben, smykker, skåle og dyr. Mange af offergaverne har man fundet i gravhøje og moser.

Gravhøje er stenalderens kirkegårde, og nogle af de ældste gravhøje hedder også jættestuer. Jættestuerne er bygget af kæmpestore sten. I dag er det stadig en gåde, hvordan man i stenalderen byggede de store grave. Men man ved, at døden har betydet meget for mennesket i stenalderen, måske fordi man ikke blev så gammel. I stenalderen blev man sjældent ældre end 35 år.

Et moselig er et lig af et menneske, som er fundet i en mose. I de danske moser har man fundet mange velbevarede menneskelig. I en mose på Fyn fandt man f.eks. i 1941 et lig, som var cirka 10.000 år gammelt. Liget blev kaldt Koelbjergkvinden, fordi hun blev fundet i Koelbjerg på Fyn. I dag ved vi, at Koelbjergkvinden ikke var en kvinde, men en mand. Hvordan Koelbjergkvinden endte i mosen, ved vi til gengæld ikke. Der er stadig meget, vi mangler at lære om stenalderen og de mennesker, som levede dengang.

På nationalmuseets hjemmeside kan du læse meget mere om stenalderen.

På historienet.dk har man samlet en masse forskellige artikler om stenalderen

Museum Østjylland har lavet flere korte film om livet i stenalderen