Indledning

Siden Georg Gallup i 1935 åbnede Gallup Institute i USA, har meningsmålinger spillet en stadig stigende rolle i den offentlige debat. Især medierne har de seneste år taget imod meningsmålingerne med kyshånd i jagten på aktuelle historier. Samtidig foretages politiske beslutninger i stigende grad på baggrund af befolkningsundersøgelser, og dermed er meningsmålinger blevet et vigtigt redskab, der kan påvirke både den offentlige diskussion og den politiske beslutningsproces.

Spørgsmålet er, om medierne refererer dem troværdigt og kritisk, og om de udelukkende er et gode for demokratiet? De seneste år har debatten omkring meningsmålinger blandt andet handlet om, at målingerne kan påvirke vælgerne i forbindelse med folkeafstemninger, og i 2015 påviste en dansk undersøgelse, at vælgerne faktisk er tilbøjelige til at stemme på det vindende hold i meningsmålingerne. Modsat mange andre lande har Danmark ikke indført et forbud mod offentliggørelse af meningsmålinger op til folkeafstemninger, men i 2015 kom en henstilling fra folketinget til medierne om på valgdagen først at offentliggøre exit polls, når valgstederne lukker.

Relief, som forestiller de græske filosoffer Aristoteles og Platon, har titlen "Logik og dialektik" og skabt af kunstneren Luca della Robbia (1400-1482).

demokratiets historie_faktalink_beskåret.jpg

Demokratiets historie

Jakob Ellemann-Jensen, Mette Frederiksen og Søren Pape Poulsen på pressemøde

Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne præsenterede på et pressemøde deres regeringsgrundlag på Marienborg onsdag den 14. december 2022.

Folketingsvalg_@Mads Claus Rasmussen_Scanpix_20221214-124157-L-1920x1280we.jpg

Folketingsvalg i Danmark

Relaterede emner

Introduktion

Introduktion til meningsmålinger

Hvad er en meningsmåling

En meningsmåling, også kaldet en opinionsundersøgelse, er en undersøgelse, hvor man interviewer et udvalg af personer for at finde ud af, hvilke holdninger befolkningen har til et givet spørgsmål. Ligesom ved folkeafstemninger har meningsmålinger altså til formål at finde ud af, hvad befolkningen mener og ønsker. Undersøgelserne kan give et indblik i og overblik over holdninger og synspunkter, der ellers kan være svære at gennemskue, men som er vigtige at have, når man skal forstå politiske og værdimæssige opbrud.

Mest kendt er nok undersøgelserne af, hvilket parti folk vil stemme på. Udover disse partiundersøgelser foretages også målinger af, hvad folk mener om enkeltsager – både politiske og forbrugerorienterede. Forbrugerorienterede meningsmålinger er et vigtigt redskab for virksomheder, når de skal udforme deres produkt- og reklamestrategi.

Hvilke former for undersøgelser udføres?

Meningsmålingerne udføres af private virksomheder, som bliver bestilt til at udføre undersøgelserne for andre virksomheder eller offentlige institutioner. Det betyder, at virksomheder, der udfører opinionsundersøgelser, arbejder i et spændingsfelt mellem politik, medier, foreninger og virksomheder. For analysevirksomhederne er det vigtigt at holde tungen lige i munden, hvis resultaterne af undersøgelserne skal være tilpas repræsentative og troværdige.

Den største del af meningsmålingsvirksomheden er markedsundersøgelser af f.eks. vaskepulver, shampoo, biler og andre produkter, men her i artiklen fokuseres på de politiske målinger, nemlig partimålinger – også kaldet partibarometre – tematiske målinger og adfærdsmålinger.

Hvad er partimålinger?

Partimålingerne er en undersøgelse af, hvor mange der ville stemme på de enkelte partier, hvis der var valg netop nu. Spørgsmålet er til trods for sin enkelthed lidt absurd, fordi der netop ikke skal være valg i morgen, men ideen er selvfølgelig at give offentligheden en fornemmelse af, hvad den aktuelle politiske status er, altså hvad partiernes relative styrke/svaghed er på et givet tidspunkt.

Man kan sige, at målingerne for partierne er en slags pulsmåler monteret rundt om samfundets bryst, og der er ingen tvivl om, at partierne følger nøje med i pulsens svingninger på partibarometrene. Især op til et valg er der en intens produktion af partimålinger. Alle større aviser får foretaget deres egne målinger, nogle er landsdækkende, andre regionale.

Hvad er tematiske målinger?

Temamålinger foretages enten for at belyse et politisk spørgsmål eller i underholdningsøjemed. De kan bruges til at måle både meninger og kundskaber. De årlige Eurobarometer-undersøgelser er gode eksempler på temamålinger om meninger, idet de eksempelvis viser, hvilke lande der er mest EU-positive og hvilke landes befolkninger, der bakker mest op om f.eks. tyrkisk medlemskab af EU.

Kundskabsmålinger kan eksempelvis være, når der bliver lavet undersøgelser af, om den danske befolkning ved, hvilke danske politikere der er repræsenteret i EU-parlamentet, hvor længe Danmark har været medlem af EU eller lignende. De såkaldte PISA-undersøgelser, der tester 15-åriges færdigheder indenfor læsning, matematik og naturvidenskab er et andet eksempel på kundskabsmålinger.

Hvad er adfærdsmålinger?

Adfærdsmålinger kortlægger, hvad folk foretager sig, eller nærmere bestemt hvordan folk hævder, de handler, og hvordan folk tror, de kommer til at handle. Myndighederne bruger hovedsageligt sådanne målinger for at kortlægge, hvordan folk antager, at de kommer til at handle, hvis de bliver stillet overfor konkrete valg samt for at registrere ændringer i folks adfærd. Sådanne målinger kan give et signal om, hvordan bestemte politiske tiltag sandsynligvis kommer til at virke, og hvordan de rent faktisk har virket. Spørgsmål kan i denne sammenhæng være: Hvor ofte folk går i kirke, hvor ofte de dyrker sport og på hvilken måde, hvor mange cigaretter folk ryger dagligt, hvor mange genstande de indtager med mere.

I danske sammenhænge ville det eksempelvis være relevant at undersøge, hvor mange der røg, inden rygeforbuddet i offentlige rum indtrådte den 15. august 2007, og hvor mange der forestillede sig, at forbuddet ville få dem til at holde op med at ryge. Og selvfølgelig ville det være oplagt ligeledes at følge op på undersøgelsen med en senere måling af, hvor mange % af danskerne der ryger et år senere, og om nogle mener, de er stoppet netop på grund af rygeforbuddet.

Hvad er valgdagsmålinger?

En speciel type adfærdsmålinger er de såkaldte exit polls. En exit poll er en undersøgelse, der foregår på en valgdag – ved folketings-, kommune- eller Europa-Parlamentsvalg. Her får folk, der forlader stemmeboksene, udleveret et spørgeskema, hvor de bliver bedt om at svare på, hvad de har stemt, og hvad der afgjorde deres valg. En exit poll kan altså kun foretages på selve valgdagen, og de anses for at være mere nøjagtige end andre meningsmålinger, da en exit poll bygger på, hvad den enkelte adspurgte rent faktisk lige har stemt, mens eksempelvis meningsmålinger op til et valg bygger på, hvad de adspurgte forventer at stemme.

Første gang begrebet exit poll blev benyttet var i 1960’erne, da den amerikanske tv-station CBS begyndte at spørge vælgerne hvilken præsidentkandidat, de havde stemt på, da de forlod valglokalet. Siden er det blevet en vigtig konkurrenceparameter mellem amerikanske radio- og fjernsynsstationer, som kæmper om at være først ude med sikre prognoser for valgresultatet. Første gang exit polls blev benyttet i Skandinavien var i begyndelsen af 1990’erne, nemlig ved det svenske Rigsdagsvalg i september 1991.

Historie

Meningsmålingernes historie

Hvad er de tidlige amerikanske vælgerundersøgelser?

Opinionsundersøgelsernes historie starter i den amerikanske journalistik. Gennem det meste af 1800-tallet og et stykke ind i 1900-tallet var der adskillige forsøg i de amerikanske aviser og magasiner på at forudse udfaldet af præsidentvalg på grundlag af meget enkle spørgeskemaer. I bogen “Gallup eller opinionsundersökningarnas problem” (se kilder) fortæller den svenske sociolog Fritz Croner, at man trykte spørgeskemaer i aviserne og fremlagde skemaer i så mange restauranter og barer som muligt. Ligeledes beskrives det, at man i årene 1920-32 foretog undersøgelser med uddeling af 10, 15 eller 20 millioner spørgeskemaer, hvoraf dog kun en mindre del kom hjem i udfyldt stand.

Kun få bekymrede sig den gang om, om de gigantiske svarmaterialer var repræsentative for opinionen i befolkningen. Med andre ord var der få, der tænkte over, om svarene rent faktisk kom fra en blandet del af befolkningen, eller om det udelukkende var personer fra de øvre indkomstlag eller bestemte valgdistrikter, der valgte at udfylde spørgeskemaerne.

Magasinet Literary Digest gjorde opinionsundersøgelser til sit speciale og havde stor succes med det frem til 1936. Op til det amerikanske præsidentvalg i 1936 viste Literary Digest’s meningsundersøgelser, at Alfred Landon ville vinde med 57% mod 41% til Franklin D. Roosevelt (1882-1945), men ved selve valget gik Roosevelt af med en stor sejr på 61% af stemmerne.

Hvad betød valget i 1936 for udviklingen af meningsmålinger?

Den misvisende måling gav Literary Digest et stort troværdighedsproblem, ikke mindst fordi en ung psykolog ved navn Georg Gallup (1901-1984) i forvejen havde advaret mod, at magasinet ville udpege den forkerte vinder. Gallup havde i 1928 fremlagt en afhandling om en ny og mere objektiv metode til at udarbejde opinionsundersøgelser. Her tog han netop udgangspunkt i det populære Literary Digest i et forsøg på at kunne forudbestemme magasinets læseres mening. Hans nye metode indebar to markante ændringer. Dels forsøgte han ikke at få så mange svar som muligt, men anvendte en repræsentativt sammensat stikprøve på mellem et par hundrede og op til et par tusinde personer. Dels nøjedes han ikke med at udlevere spørgeskemaer, men sendte interviewere ud på personlige besøg. Interviewerne medbragte et eksemplar af gårsdagens blad og gennemgik det artikel for artikel for at finde ud af, hvad læserne syntes om indholdet. Via sine undersøgelserne i forbindelse med afhandlingen havde Gallup fået et godt billede af magasinets læsere og vidste, hvor de placerede sig politisk. Derfor kunne han forudse magasinets fejlvurdering.

Hvad er The Gallup Organization?

I 1935 etablerede Georg Gallup sin egen virksomhed, The Gallup Organization, og med sine nye undersøgelsesmetode lykkedes det Gallup at udpege den rette vinder ved valget i 1936. Han klarede det ved at spørge blot et par tusinde tilfældigt udvalgte vælgere, mens Magasinet Literary Digest havde adspurgt 10 millioner af deres læsere og dermed havde 5.000 gange flere svar end Gallup, og alligevel ramte de den forkerte kandidat. Det betød ifølge “Opinionsmätningarna och demokratin” (se kilder), at ’gallupmålinger’ efterfølgende hurtigt blev et etableret begreb.

En af de første store opgaver, virksomheden havde – og som stadig er blandt dens vigtigste opgaver – var at hjælpe Hollywood til at producere mere publikumsvenlige film. I 1938 udviklede Georg Gallup og underdirektør David Ogilvy stort set alle de tekniske metoder, der benyttes i filmundersøgelser. De undersøgte seervaner blandt den amerikanske befolkning, de undersøgte, hvilke titler, story lines og så videre, folk kunne lide, og de indførte testscreenings med et nøje udvalgt publikum.

Hvornår kom de første globale meningsmålinger?

I årene op til Anden Verdenskrig etablerede The Gallup Organization hvad, der ville blive en sammenslutning af uafhængige opinionsmålingsorganisationer, der i dag repræsenterer mere end 60 lande. Gallup International har siden slutningen af 1930’erne afholdt årlige møder, hvor repræsentanter fra de forskellige afdelinger rundt om i verden rapporterer og analyserer, hvad deres befolkninger synes om forskellige emner, der påvirker deres liv – for eksempel kommunisme, kapitalisme, religion, familiernes vilkår og hungersnød.

Hvad var holdningen til meningsmålinger?

Da meningsmålingerne blev revolutioneret i USA af George Gallup i 1930’erne, mente han, at meningsmålinger i sig selv uundgåeligt ville føre til en forbedring af demokratiet. Og i årene efter Anden Verdenskrig, i demokratiets genrejsningsperiode i Europa, blev det ifølge bogen “Dagens mening. Bruk av meningsmålinger i journalistikk” (se kilder) drøftet at tage meningsmålinger i brug for direkte at komme i kontakt med befolkningen omkring vigtige spørgsmål. I Norge forestillede nogle sig, at meningsmålinger med et udvalg på et par tusind personer kunne give politikerne råd, og at målingerne på den måde kunne bringe et element af direkte demokrati ind i det repræsentative politiske system og erstatte kostbare og tidskrævende folkeafstemninger.

I Sverige var debatten hedest, og socialdemokraten Alva Myrdal (1902-1986) var en af de ivrigste fortalere for direkte demokrati gennem opinionsundersøgelser. I bogen “Dagens mening. Bruk av meningsmålinger i journalistikk” (se kilder) citeres hun for at have sagt, at: “Opinionsmålinger er ingen kuriositet. De er et nyt præcisionsinstrument til et mere fuldkomment politisk apparat. Kan den videnskabelige grundighed i udvalget og opinionsinstituttets uafhængighed garanteres, så bliver opinionsmålinger et stærkt politisk middel fremover. De kan gøre demokratiet sundere, og folkeviljen vil ikke så let kunne bedrages.”

Virksomheder

Danske analysevirksomheder

Hvor mange danske analysebureauer er der?

Indtil slutningen af 1990’erne var der blot en håndfuld virksomheder, der udførte opinionsundersøgelser, men i de sidste tyve år er mange nye analysevirksomheder skudt op, og mange af dem er uden varedeklaration og etisk regelsæt. Det betyder, at det bliver endnu mere uoverskueligt at gennemskue troværdigheden af de undersøgelser, der bliver refereret i medierne. Og det gør det ikke nemmere, når også mange medier er begyndt selv at foretage rundspørger og tager internettet i brug til hurtige temperaturmålinger på befolkningens sindelag. Både på mediernes websider og partiernes internetsider bugner det med forskellige daglige undersøgelser, som læserne kan fornøje sig med. Fordelen er, at svarene kommer prompte, men til gengæld er resultatet ikke det mindste repræsentativt.

I det følgende gennemgås de danske analysebureauer, der har mest gennemslagskraft i medierne.

Hvad er TNS Gallup?

Den danske pendant til det amerikanske The Gallup Organization blev åbnet i 1939. Under en rejse til USA i 30’erne var reklamepioneren Haagen Wahl Asmussen blevet inspireret af Dr. Gallups forbrugerfokus og analytiske evner. Wahl Asmussen havde etableret sig som et nytænkende reklamebureau med kontorer i København, Stockholm, London og New York og ønskede at lave undersøgelse i norden med Gallup som forbillede. Sønnen John Wahl Asmussen blev direktør for den nye analysevirksomhed og udviklede Gallup de følgende årtier til det, vi kender i dag. Siden har virksomheden lavet en lang række af undersøgelser for en lang række firmaer, blandt andet landets dagblade og mediehuse. I dag ejes TNS Gallup af Kantar, der arbejder med analyse og konsulentydelser.

Indtil 1991 blev alle opinionsundersøgelser gennemført som personlige interview, men derefter gik man over til telefoninterviews, og siden er også interview over internettet blevet almindeligt. Siden 2002 har Gallup haft et internetpanel, GallupForum, med 45.000 personer over 14 år med bopæl i Danmark, som repræsenterer alle grupper af befolkningen. Det betyder ikke, at Gallup adspørger alle 45.000 hver gang, de laver en undersøgelse, men det betyder, at Gallup kan anvende en ny stikprøve hver gang de foretager en ny meningsmåling.

Hvad er PLS Rambøll?

PLS Rambøll er en international managementvirksomhed, som har eksisteret siden 1968. Rambøll har blandt andet en analyseafdeling, som er blandt Danmarks tre største analyseinstitutter. Analyseinstituttet foretager skræddersyede undersøgelser, herunder medlems-, kunde- og markedsundersøgelser, og analyserne foretages via postsendte spørgeskemaer, online spørgeskemaer, telefoninterview og fokusgruppesamtaler.

Hvad er Voxmeter?

Voxmeter laver en lang række af undersøgelser og analyser for virksomheder og myndigheder – politiske analyser, undersøgelser om vaner, adfærd og holdninger hos danskerne samt økonomiske analyser. Analyseinstituttet foretager evalueringer og borgerundersøgelser for landets kommuner, blandt andet via det årlige ’Kommunebarometer’, ligesom Voxmeter også har foretaget partimålinger for nyhedsbureauet Ritzau siden 2001. Det sker via telefoninterviews.

Hvad er Megafon?

Megafon er et analyse- og rådgivningsfirma, som blev etableret i 1991. Virksomheden gennemfører markedsundersøgelser via forskellige metoder og teknikker. Eksempelvis laver Megafon undersøgelser indenfor børne- og ungeområdet, ældreområdet, sundhedsområdet og miljøområdet. Den benytter både personlige interviews, gruppeinterviews, telefoninterviews og internetundersøgelser, og ved hver undersøgelse benytter virksomheden et nyt panel af folk i et forsøg på at opnå repræsentativitet. Virksomheden foretager desuden politiske meningsmålinger for TV2 og Politiken.

Hvad er YouGov Danmark?

YouGov Danmark er den danske afdeling i et globalt analyseinstitut, der servicerer virksomheder, medier, organisationer og institutioner med analyser og meningsmålinger om folks politiske holdninger, forbrugeradfærd, livsstil og vaner. YouGov laver udelukkende internetbaseret analyser og indsamler oplysninger gennem forbrugerpaneler over hele verden, som tæller i alt 8 millioner mennesker i 44 lande. Analysevirksomheden leverer blandt andet politiske meningsmålinger til B.T.

Hvad er Epinion?

I 2000 blev konsulentfirmaet Epinion etableret. Virksomheden har oprettet et selvstændigt forretningsområde, der hedder Sociologisk Analyse, som leverer ydelser til offentlige myndigheder i Danmark og EU. Kerneområderne er her praksisnær analyse og udvikling inden for sektorerne social- og arbejdsmarked, integration, socialt udsatte, ældrepolitik samt børn- og ungepolitik.

Epinion laver også politiske meningsmålinger, og ifølge artiklen ”DR og Altinget går sammen om meningsmålinger” (se kilder) har Epinion de sidste ti år vist sig at være blandt de analysevirksomheder, der har leveret de mest præcise politiske prognoser i forbindelse med folketingsvalg.

Siden Folketingsvalget i 2005 har Epinion været fast leverandør af meningsmålinger og analyser til DR Nyheder, og i januar 2020 indgik DR og Epinion et samarbejde med netmediet Altinget for i fremtiden at kunne levere endnu mere præcise politiske analyser og meningsmålinger.

Teknikker

Teknikker til meningsmålinger

Hvilke anbefalinger tilskriver statistikken?

Statistisk set er en meningsmåling pålidelig, når tilstrækkelig mange deltager i undersøgelsen, og når sammensætningen af de adspurgte afspejler samfundet eller den specifikke målgruppe, som man undersøger. De fleste anbefaler, at der interviewes omkring 1.000 personer, når der skal laves en meningsmåling, hvilket ligger sig tæt op af Georg Gallups første anbefalinger på mellem 1.000 og 2.000 personer.

For det andet skal en meningsmåling baseres på en repræsentativ gruppe af mennesker. Det vil sige, at hvis man stiller folk et politisk spørgsmål op til et folketingsvalg, bør sammensætningen af de mennesker, man spørger, repræsentere alle grupper i samfundet, der har stemmeret. Således skal både gamle og unge spørges, højtuddannede og ufaglærte, højindkomstgrupper og lavindkomstgrupper osv. På den måde får man det bedst mulige billede af, hvad man på samme tid ville have fundet i en tilsvarende undersøgelse af hele befolkningen.

Ifølge bogen “Ja, nej, ved ikke” (se kilder), skrevet af Kasper Vilstrup, der i 1963 grundlagde analyseinstituttet Vilstrup, kan man opnå en pålidelig repræsentativ stikprøve på følgende to måder:

*   Ved at udvælge interviewpersonerne tilfældigt: Sandsynlighedsregningen tilskriver, at ethvert element i en befolkning har en på forhånd kendt sandsynlighed for at indgå i stikprøven. Samtidig må man forlange, at den enkelte persons udtrækningschance er uafhængig af, hvilke andre personer, der udtrækkes til stikprøven, eller at vedkommende kun har tilfældig forbindelse hermed. Det kan man opnå ved simpel lodtrækning; eksempelvis ved simpel udtrækning af 1.000 telefonnumre blandt alle danske numre.
*   Ved en streng systematisk udvælgelse: Det kan ske ved en systematisk fremtælling med et bestemt interval gennem en ordnet udgave af hele den samlede befolkning. Det svarer eksempelvis til at udvælge alle, der har et telefonnummer med et bestemt endetal.

Hvad er den kvantitative metode?

Kvantitative metoder anvendes typisk, hvis undersøgelsen skal give et overblik over en problemstilling, altså hvis der søges svar på spørgsmål som ‘hvor mange’, ‘hvor meget’ eller ‘hvor ofte’. De kvantitative metoder er eksempelvis velegnede til at afdække, om flertallet af danskerne er for eller imod euroen. Metoderne kan dog ikke afdække de mere ubevidste og emotionelle årsager, der ligger bag holdningerne. Et eksempel på et spørgsmål angående arbejdsmiljø taget fra bogen “Guide til spørgeskemaundersøgelser – med introduktion til defgo.net” (se kilder) er: “Har du på din arbejdsplads oplevet handlinger blandt de ansatte, du vil karakterisere som sexchikane? Sæt kryds i en af de fem kategorier: Aldrig/Sjældent/Ofte/Meget ofte/Ved ikke.”

Hvad er den kvalitative metode?

De kvalitative metoder benyttes, hvis en undersøgelse skal gå i dybden med en kompliceret problemstilling og give svar på spørgsmål som ‘hvordan’ og ‘hvorfor’. De mest udbredte kvalitative undersøgelser er interviewbaserede, hvilket blandt andet skyldes, at interviewformen bedst sikrer, at den adspurgte forstår, hvad der spørges om og hvorfor.

Et eksempel på et kvalitativt spørgsmål angående arbejdsmiljø er: “Sexchikane er et tema, der har været snakket meget om i medierne. En del af debatten har handlet om, hvilke handlinger på jobbet der er sexchikane, og hvilke der ikke er det – altså en definition af begrebet sexchikane. Hvad er dit syn på, hvad sexchikane på jobbet er?” Svaret noteres af interviewer eller optages.

Et andet eksempel er: “Har du, ud fra din egen definition på sexchikane, oplevet kolleger blive udsat for sexchikane?” Svaret noteres af interviewer. Hvordan er reaktionerne på spørgsmålet? Observer interviewpersonens siddestilling (åben/lukket), ben, arme og hænder, ansigtsudtryk, øjne, stemmeføring med mere.

Begge eksempler er taget fra bogen “Guide til spørgeskemaundersøgelser – med introduktion til defgo.net” (se kilder).

Hvordan bør spørgsmål formuleres?

I bogen “Guide til spørgeskemaundersøgelser – med introduktion til defgo.net” (se kilder) opstilles følgende anvisninger til spørgsmålene:

*   Spørgsmålene skal være klare. Undgå at benytte begreber, hvor svarpersonerne kan komme i tvivl om meningen.
*   Spørgsmålene skal være forståelige, så pas eksempelvis på med at bruge indskudte sætninger.
*   Spørgsmålene skal være endimensionale, det vil sige, at der ikke må spørges om mere end én ting per spørgsmål.
*   Spørgsmålene må ikke være ledende. Det betyder blandt andet, at man ikke må spørge: “Synes du ikke også, at...”
*   Spørgsmålene må ikke være provokerende. De må ikke indeholde nedsættende tale, bandeord og slang, da det kan medføre negative reaktioner fra den adspurgte.
*   Spørgsmålene skal være korte og præcise.

Svarmulighederne kan ifølge bogen “Dagens mening. Bruk av meningsmålinger i journalistik” (se kilder) også påvirke, hvordan folk svarer. Hvis man i et spørgsmål, der vil afklare, om de adspurgte er for eller imod en given lov eller lignende, inkluderer et ‘ved ikke’ i formuleringen af spørgsmålet, er der eksempelvis større sandsynlighed for, at respondenterne svarer ved-ikke, fordi det dermed fremstår som en mere plausibel mulighed ikke at tage stilling, og det bør selvfølgelig reflekteres i fortolkningerne af de forskellige undersøgelser.

Hvordan kan man vurdere spørgsmål?

Måden, hvorpå spørgsmål i en meningsmåling er formuleret, kan påvirke, hvordan folk svarer. Ifølge bogen “Dagens mening. Bruk av meningsmålinger i journalistik” (se kilder) kan man få de svar, man ønsker, bare ved at formulere spørgsmålene derefter, og dermed bliver det nemt at manipulere bestemte svar frem. Små nuancer kan afgøre, om folk svarer ja eller nej. Derfor er det vigtigt, at spørgsmålene i en undersøgelse er entydige, altså at den, der bliver spurgt, vil forstå spørgsmålet på samme måde som den, der spørger. Og det er lige så vigtigt, at journalisterne, der videreformidler historien om en given meningsmåling, forholder sig kritisk til, hvordan spørgsmålene er stillet.

Et hjemligt eksempel fra 2006 kan belyse problemstillingen. Først blev en meningsmåling om danskernes lyst til at arbejde mere for mindre skat refereret i Berlingske Tidende, og dagen efter kom en tilsvarende undersøgelse i Mandag Morgen frem til et helt andet resultat. Det noget mærkelige sammenfald undersøgte TV-avisen nærmere i et nyhedsindslag, for hvordan kunne det være, at skattelettelser kun kunne få 9% af danskerne til at arbejde mere i Mandag Morgen, mens de i Berlingske Tidende kunne få 52% af danskerne til at arbejde mere? Forklaringen lå i spørgsmålsformuleringen. Mens Mandag Morgen havde spurgt: “Hvis der kommer lettelser i indkomstskatten i 2007 og 2008, vil det få dig til at arbejde mere eller mindre, end du ellers ville have gjort?”, mens Berlingske Tidendes spørgsmål lød: “Mener du, lavere skat generelt vil få danskerne til at arbejde mere?” Som sådan er der ikke noget galt med nogle af spørgsmålene, men svarene bliver vidt forskellige, fordi det ene spørgsmål er personligt, mens det andet handler om gisninger om den samlede befolknings adfærd.

Hvordan kan man vurdere svarene?

Det er vigtigt at tage hensyn til, hvorvidt omkringliggende forhold og omstændigheder kan have påvirket resultatet af en måling, anføres det i bogen “Dagens mening. Bruk av meningsmålinger i journalistik” (se kilder): “Der kan være hændt ting, som gør, at folk for en kort stund, enten i protest eller glæde, svarer afvigende fra det, de vanligvis giver udtryk for.”

Desuden kan der være en risiko for, at meningsmålinger om følsomme emner eller spørgsmål ikke er retvisende for den egentlige holdning i samfundet. Man taler om, at der så kan være et mørketal i undersøgelsen, forklarer analyseinstituttet Megafon i en artikel fra Politiken i 2016, ”Der er to typer usikkerheder i politiske meningsmålinger” (se kilder): ”Dette metodiske problem kan opstå, hvis konkrete holdninger eller partier bliver genstand for massiv og konsekvent kritik eller opfattes som politisk ukorrekte i store dele af pressen og samfundet. Hvis en person har oplevet situationer, der har været ubehagelige som følge af omverdenens fordømmelse i denne sammenhæng, desto mere tilbøjelig vil han/hun være til at prøve at undgå at svare,” skriver Megafon om problemet.

Et eksempel var Folketingsvalget i 2015, hvor det kom bag på alle eksperter og medier, at Dansk Folkeparti fik et så stort valg. I de mange meningsmålinger op til valget bølgede DF frem og tilbage mellem en vælgertilslutning på 18% og 19%, men på valgdagen endte de med at få over 21% af stemmerne. Ifølge analysechef for Voxmeter, Anna Midtgaard Christensen, skyldes de misvisende målinger op til valget, at de mange nye DF-vælgere ikke har villet sige, hvad de stemte på: ”Det så vi også for 10-15 år siden, hvor Dansk Folkeparti også blev kraftigt undervurderet i målingerne. Dengang voksede partiet også, og det samme gjorde sig gældende denne gang, så de nye DF-vælgere vil tilsyneladende ikke fortælle os det,” sagde hun i en artikel i Information, ”Den skjulte DF-vælger og den ærlige Alternativet-vælger” (se kilder).

Hvordan kan man vurdere de konkrete tal?

Når resultaterne af en opinionsundersøgelse skal formidles af journalister, er det vigtigt at vurdere, om den pågældende fremgang eller tilbagegang er så stor, at den er større end den statistiske usikkerhed, der er forbundet med enhver stikprøvemåling. For at vurdere det, skal man bruge antallet af deltagere, der har svaret, samt det tal, man ønsker at tjekke.

Et eksempel kan være: En politisk meningsmåling foretaget af Greens Analyseinstitut, hvor 882 personer blev adspurgt, viste, at Socialdemokraterne ville få 26,2% af stemmerne, hvis der var valg i slutningen af september 2007. For at undersøge tallet skal procentdelen laves om til decimaltal, så 26,2% bliver til 0,262. Decimaltallet skal nu ganges med 1 minus tallet selv og divideres med antallet af deltagere:

0,262*(1-0,262)/882=0,00021922

tag kvadratroden af dette tal. Resultat = 0,0148054

Gang resultatet med 1,96. Resultat = 0,0290185

Når det fremkomne tal ganges med 100, får man usikkerheden på Socialdemokraternes stemmeandel på 26,2 til at være 2,9 procentpoint på hver side. Tallet vil normalt ligge mellem 1 og 3. Det betyder, at hvis stikprøven ellers er repræsentativ, så vil Socialdemokraterne med 95% sandsynlighed få mellem 23,3 og 29,1% af stemmerne.

Hvordan bør medierne referere meningsmålinger?

Medieforsker Preben Sepstrup siger i artiklen “Meningsmålinger: Vi ved ikke, hvad vi mener” (se kilder), at for at læserne kan vurdere en undersøgelses kvalitet, må en artikel om en opinionsundersøgelse som minimum forsynes med følgende: “Som minimum bør det fremgå, hvordan svarene er indhentet, hvor mange der har svaret på de enkelte spørgsmål, hvor stor den statistiske usikkerhed er ligesom de eksakte spørgsmålsformuleringer bør fremgå.”

Kritik

Kritik af meningsmålinger

Er meningsmålinger et demokratisk redskab?

Da George Gallup revolutionerede opinionsundersøgelserne, havde han ambitioner om at demokratisere samfundet og gøre befolkningens adgang til viden nemmere og bedre. Samtlige danske aviser og medieforskere mener da også, at meningsmålinger er et godt, nødvendigt og demokratisk værktøj. Eksempelvis skriver Ugebrevet Mandag Morgen i artiklen “Meningsmålinger på farlig kurs” (se kilder), at “Vi betragter meningsmålinger som et vigtigt strategisk redskab for beslutningstagere i den offentlige såvel som i den private sektor. Meningsmålinger kan give et indblik i ellers svært gennemskuelige holdninger og synspunkter, og de er vigtige, når politiske og værdimæssige opbrud skal spores.” Og valgforsker Roger Buch Jensen skriver i artiklen “Politik på decimaler” (se kilder): “Det er i virkeligheden en demokratisk ret at vide, hvad andre mener.”

Et andet argument er dog, at de mange meningsmålinger fjerner fokus fra det politiske indhold til fordel for historier om fremgang og tilbagegang for det det ene og det andet parti. Derfor ville et forbud mod meningsmålinger være godt for den demokratiske samtale, mener filosof Anders Fogh Jensen: ”Risikoen ved alle de målinger er, at både stemmerne og politikernes udtalelser bliver reaktioner på målingerne i stedet for at være udtryk for det, man gerne vil gøre aktivt som vælger eller politiker. Meningsmålingerne udtømmer simpelt hen politik i en slags sport og får valget til at fremstå som en kamp om at vinde i stedet for at få tildelt retten til at lede landet i overensstemmelse med den ideologi, man står for,” siger han i artiklen ”Derfor måles så mange meninger” i JydskeVestkysten (se kilder).

Hvor ofte bruges meningsmålinger?

Antallet af meningsmålinger steg eksplosivt fra 2001 og frem, viser en opgørelse, som Politiken foretog i 2015. I deres artikel ”Antallet af meningsmålinger er eksploderet, siden H.C. Hansen blev genvalgt” (se kilder) fremgår det, at analyseinstitutterne siden 1957 i alt har foretaget over 3.000 meningsmålinger. Halvdelen af disse blev foretaget på 44 år mellem 1957 og 2001, mens den anden halvdel blev foretaget på blot 15 år mellem 2001 og 2015.

I de senere år har man dog set et fald i antallet af politiske meningsmålinger, skriver fagbladet Journalisten i artiklen ”Markant fald i antallet af meningsmålinger under valgkampen” (se kilder). Hvor der under valgkampen i 2015 blev foretaget 129 opinionsmålinger, blev der kun foretaget 74 under valgkampen i 2019.

Hvorfor er der så mange meningsmålinger i medierne?

Når antallet af meningsmålinger, der refereres i medierne, generelt har været stigende de seneste årtier, er der flere årsager. I artiklen “Meningsmålinger på farlig kurs” fra 2007 (se kilder) peger Ugebrevet Mandag Morgen i en analyse på følgende:

*   Kravet om uniqueness. Medierne kæmper i stigende grad om læserne, og ved at bringe artikler skrevet på baggrund af en ny undersøgelse om danskernes adfærd eller holdning til et aktuelt emne, kan et medie skærpe deres medieprofil og skille sig ud fra andre medier. Samtidig er der større sandsynlighed for, at det enkelte medie bliver citeret i andre medier.
*   Målingsindustrien vokser. Antallet af analysebureauer, der udbyder meningsmålinger, er steget, og at blive citeret i medierne er en måde at profilere deres virksomhed på. Derfor kan det betale sig for analytiske virksomheder at have en lille afdeling, der eksempelvis koncentrerer sig om politiske meningsmålinger. Sådan lød analysen fra tidligere chefredaktør for Berlingske Tidende, Lisbeth Knudsen, i 2007 i klummen “En ny undersøgelse viser” (se kilder).

Antallet af politiske meningsmålinger er dog faldet siden valgkampen i 2015, skriver Journalisten i artiklen ”Markant fald i antallet af meningsmålinger under valgkampen” (se kilder). I artiklen fortæller underdirektør i Kantar Gallup, at de i under valget i 2015 lavede et dagligt valgbarometer for Berlingske, men at analyseinstituttet ser positivt på, at medierne har skruet ned for brugen af meningsmålingerne: ”Min oplevelse er, at det betyder, at journalisterne bliver bedre til at fokusere på de reelle bevægelser og ikke er tvunget til at skulle finde på interessante vinkler, der er usikre, fordi de skal have noget nyt at skrive om. (…) Journalisterne kan risikere at løbe efter marginale udsving. I vores øjne er det en god idé med få målinger af god kvalitet.”

Hvad er konsekvensen af kravet om uniqueness?

Kravet om uniqueness og mediernes ønske om at gøre sig interessante over for læserne er med til at sætte skub i produktionen af undersøgelser. Det kan have en række konsekvenser:

*   Det kan presse medierne til at bringe usikre målinger, der beror på marginale holdningsændringer. For eksempel kommer der under en valgkamp dagligt nye politiske meningsmålinger, der viser tilslutningen til de forskellige partier, og selv når udsvingene er minimale, gør nogle medier en historie ud af, at et parti eksempelvis er gået et procentpoint tilbage i løbet af et par dage. Men det er vildledende at fokusere på så små ændringer, skriver valgforsker Erik Gahner Larsen fra universitetet i Kent og Zoltán Fazekas, lektor ved CBS i et indlæg i Politiken fra 2019, ”Meningsmålinger i medierne fordrejer virkeligheden” (se kilder). Forskelle i meningsmålinger på blot et procentpoint er blot statistisk støj, skriver de, og kritiserer, at det alligevel kan blive til en nyhed, der citeres af flere medier.
*   Citerbarheden er samtidig med til at svække eksklusiviteten samt det skær af videnskabelighed, der traditionelt har omgærdet meningsmålingerne. Det skriver Ugebrevet Mandag Morgen i deres analyse “Meningsmålinger på farlig kurs” (se kilder).
*   Desuden risikerer journalisterne at blive lidt for useriøse og kreative, skriver Mandag Morgens journalist, Poul Anders Pedersen, i analyseartiklen “Analyse: Utroværdigt. Meningsmålinger blæser i vinden” i Politiken (se kilder): ”Journalisterne bliver stadig mere kreative, når de skal finde på temaer og spørgsmål til holdningsundersøgelser. Det resulterer for eksempel i spørgsmål a la ‘Hvem vil du helst have til at babysitte dine unger derhjemme: Anders Fogh Rasmussen eller Mogens Lykketoft.’”

Hvad er konsekvensen af, at den store målingsindustri?

Stigningen i antallet af analysebureauer betyder, at konkurrencen på markedet er øget, at prisstrukturerne har ændret sig, og at målinger er blevet mere tilgængelige. Samtidig udfordrer det ifølge Ugebrevet Mandag Morgens analyse i artiklen “Meningsmålinger på farlig kurs” (se kilder) kvaliteten, idet flere analysebureauer foretager analyser på baggrund af interviews ned til 500 personer. Det er et scenarie, der ifølge eksperter og branchefolk var helt utænkeligt i 1997, fordi det mærkbart svækker resultatets troværdighed. Hertil kommer, at svarprocenten bliver mere og mere kritisk. Ifølge professor ved Århus Universitet, Søren Risbjerg Thomsen, der har mange års erfaring inden for arbejdet med meningsmålinger, er det efterhånden ikke usædvanligt med svarprocenter under 40. Folk gider simpelthen ikke tage telefonen, når bureauerne ringer igen og igen. Han siger i Ugebrevets artikel: “Folk er i stigende grad uvillige til at deltage i meningsmålinger.” Det betyder igen, at målingernes repræsentativitet svækkes.

Hvad er konsekvensen af manglende kildekritik?

Ugebrevet Mandag Morgen konkluderede i 2007 på baggrund af deres undersøgelse om mediernes brug af meningsmålinger i artiklen “Meningsmålinger på farlig kurs” (se kilder), at der helt generelt er problemer med kildekritikken hos journalister. Medieforsker Preben Sepstrup siger i artiklen: “Når bare det er noget med tal – noget, som har et skin af videnskabelighed over sig – glider det åbenbart ned uden kritisk sans.” Det betyder ifølge journalist Poul Anders Pedersen i analyseartiklen “Analyse: Utroværdigt. Meningsmålinger blæser i vinden” (se kilder), at organisationer, virksomheder og andre samfundsaktører benytter holdningsundersøgelser til strategisk at sætte dagsordenen i medierne: “De har opdaget, at journalister næsten har lige så let ved at forvandle tal til bogstaver, som en vis anden forvandlede vand til vin. Og de har med garanti opdaget, at de selv samme journalister ikke er nær så kildekritiske, når der er tal på bordet, som de er, hvis de skal lægge øre til en lang, ordrig forklaring om et givent synspunkt.”

Journalisternes ukritiske tilgang til meningsmålinger bunder i manglende forståelse for statistik, udtaler Lars Boesen, daværende chefkonsulent i analysevirksomheden Vilstrup, i artiklen ”Fup eller fakta – meningsmålinger” (se kilder): “Fejlene skyldes manglende forståelse. Nogle gange tolker man ændringer helt ned til 0,1 procent som stigninger eller fald. Vi forsøger at forklare tingene til Politikens journalister, som vi jo samarbejder med, men det lykkes ikke altid. Problemet er jo, at de skal have en historie at fortælle – også når der ikke er sket noget fra februar til marts.”

Men den manglende kildekritik handler også om manglende gennemsigtighed i forhold til, hvordan nogle undersøgelser bliver til. I 2019 afdækkede Information, hvordan EU’s Eurobarometer i de seneste år har offentliggjort meningsmålinger, hvor svarprocenten har været så lav, at eksperter kalder meningsmålinger for ubrugelige. I artiklen ”Alvorlige problemer med EU’s officielle meningsmålinger: »Vi aner ikke, om det er sandt eller ej«” (se kilder) siger Kasper Møller Hansen, professor i statskundskab på Københavns Universitet, at svarprocenterne i videnskabelig sammenhæng er ”grufulde”, og at meningsmålingerne kan føre til et vildledende billede af europæernes tilslutning til EU: ”Ultimativt er faren, at politikere ser på Eurobarometers tal og drager nogle forkerte konklusioner: At borgerne vil have mere EU, end tilfældet faktisk er. Eller at man sagtens kan vinde en folkeafstemning.”

Hvad er kritikken af de politiske meningsmålinger?

Mange aviser refererer hver måned udsvingene i vælgertilslutningen til de politiske partier, og særligt når der indføres ny lovgivning og op til et valg intensiveres brugen af opinionsundersøgelser i medierne. Det kan være problematisk af flere årsager:

*   Journalisterne fordrejer virkeligheden ved at skrive historier ud fra selv de mindste holdningsændringer. Særligt under valgkampene, hvor partiernes vælgertilslutning bliver fulgt tæt af mediernes politiske eksperter, bliver der lavet historier på baggrund af meningsmålinger, der viser de mindste udsving. Men i et indlæg fra 2019 i Berlingske (se kilder) skriver valgforsker Erik Gahner-Larsen ved University of Kent og lektor Zoltán Fazekas ved CBS, at når medierne fokuserer på, at et parti en dag er gået et procentpoint tilbage i en meningsmåling, vildledes folk til at tro, at der er tale om en større holdningsændring, når udsvinget i meningsmålinger er så lille, at det er statistisk usikkert.
*   Meningsmålinger påvirker folk. Et af de største kritikpunkter er, at folk påvirkes af meningsmålinger op til valget. F.eks. er det konkret blevet påvist i en undersøgelse refereret i det politiske tidsskrift Politica (se kilder), at vælgerne er tilbøjelige til at stemme på det parti, som de forinden har læst har medvind i en meningsmåling.
*   Partierne er begyndt at lave politik ud fra meningsmålinger. De politiske partier får i dag selv foretaget målinger, som de pudser deres politiske strategi af efter. Mange skifter parti mellem valgene, og derfor bruger partierne meningsmålingerne som pejlemærker i forhold til, hvordan de skal tiltrække vælgere, forklarer politisk kommentator Roger Buch Jensen i artiklen ”Meningsmålinger på farlig kurs” (se kilder). I artiklen fra 2007 nævner han den daværende regerings Irak-politik som et eksempel på politik, der er afstemt i forhold til, hvad meningsmålinger viser om folkestemningen: “Regeringen har en række argumenter for, hvorfor den vælger at trække soldaterne hjem fra Irak. Men det skulle da være mærkeligt, om ikke regeringen har bemærket, at meningsmålingerne har vist, at flere og flere danskere er blevet mere og mere skeptiske over for den danske tilstedeværelse i Irak.”
*   Meningsmålinger flytter fokus væk fra det politiske indhold. Det fremhæver Kasper Møller Hansen i artiklen “Gallupokratiet” (se kilder): “Hvis en måling fortæller, at socialdemokraterne går tilbage, så spørger journalisten straks partiformanden: ‘Det var ikke så godt for dig, hva’,’ i stedet for at spørge om politik.”

Hvordan påvirker meningsmålinger folk?

I 2015 konkluderede en dansk undersøgelse, at vælgerne rent faktisk påvirkes af meningsmålinger, når de skal stemme ved et valg. Ifølge artiklen ”Ny forskning: Meningsmålinger flytter 10 mandater i politisk petriskål” i Politiken (se kilder) viste undersøgelsen, at vælgere, der havde læst om en meningsmåling, hvor et bestemt parti gik frem, havde en tilbøjelighed til at stemme på det vindende parti. Det kaldes den såkaldte bandwagon-effekt. Derimod kunne undersøgelsen ikke i samme grad påvise den modsatte tendens, nemlig at nogle vælgere også vil være tilbøjelige til at fatte sympati for et parti, der klarer sig dårligt i meningsmålingerne. Forskerne skriver dog i deres undersøgelse, som er publiceret i det politiske tidsskrift Politica (se kilder), at de ikke kan udelukke, at den såkaldte underdog-effekt, hvor et parti modtager sympatistemmer, faktisk eksisterer.

Et konkret eksempel på bandwagon-effekten fra virkeligheden er kommunalvalget i Odense i 2005, hvor der ifølge Epinions meningsmålinger skete et stort vælgerskred i dagene op til valget. De konservative gik fra 16,1% af stemmerne i 2001 til 35,6% i 2005, mens Venstre oplevede et fald fra 14,5 til 6,8% af stemmerne. Ifølge Epinions analyser skete skreddet for alvor i de sidste dage op til valget, hvor 40% af Venstres traditionelle vælgere endte med at stemme på den Konservative kandidat Jan Boye. I kronikken “Meningsmålinger – påvirker de vælgerne?” i Berlingske (se kilder) skriver tre af Epinions analytikere, at vælgervandringen handlede om to ting: At “Jan Boye gjorde det godt i valgkampen. Men vi tror også, at det er en vigtig faktor, at meningsmålingen for første gang bevidstgjorde mange odenseanere om, at det var inden for mulighedernes grænse at vælte Anker Boye.” Epinions analytikere fortsætter med at konkludere, at der var tale om en bandwagon-effekt, altså at vælgerne har en tendens til at slutte op om den vindende part for at blive en del af ‘vinderholdet’.

Hvilken debat har der været omkring exit polls?

Modsat politiske meningsmålinger op til et valg, der undersøger, hvad vælgerne har tænkt sig at stemme, er exit polls en undersøgelse af, hvad folk faktisk har stemt, når de kommer ud fra valgstederne. Exit polls er i de senere år blevet brugt flittigt under danske valgkampe, men ligesom meningsmålingerne har exit-prognoserne været kritiseret for at have indflydelse på, hvad vælgerne beslutter sig for at stemme, særligt når de offentliggøres tidligt på dagen. Det fik i 2015 Folketingets udvalg for forretningsorden til at komme med en henstilling til medierne om at vente med at offentliggøre exit polls indtil efter alle valgsteder er lukkede, skriver Jyllands-Posten i artiklen ”Politikere: DR's planer om exit polls er kritisable” (se kilder). Tidligere har der fra Socialdemokraternes side også været fremsat et lovforslag om helt at forbyde offentliggørelse af meningsmålinger og exit polls på valgdage, fremgår det af Retsinformation.dk (se kilder). Det blev i sin tid bakket op af lektor Johannes Andersen ved Aalborg Universitet, der pegede på, at exit-prognoserne var med til at gøre politik til et spørgsmål om form frem for indhold: ”Jeg mener, at meningsmålingerne burde forbydes ud fra det grundlæggende demokratiske ideal, at det ville være ti gange bedre for den politiske diskussion. Den ville komme i højsædet og ikke hele tiden blive forstyrret af de her dramatiske indslag,” sagde Johannes Andersen i 2009 i Information i artiklen ”Exit-polls undergraver demokratisk debat i valgkampe” (se kilder).

Fremover

Meningsmålinger fremover

Hvordan kan man hæve kvaliteten af meningsmålinger og formidlingen af dem?

Såvel valgforskere som journalister er enige om, at opinionsundersøgelser er kommet for at blive, men flere efterlyser en mere saglig brug af meningsmålinger. Medieforsker Preben Sepstrup foreslår i artiklen “Meningsmålinger på farlig kurs” (se kilder), at der er en bedre kommunikation mellem analysebureauerne på den ene side og journalisterne på den anden. Helt konkret foreslår han i artiklen, at redaktionerne beder analyseinstitutterne om at vedlægge en rapport over, hvordan tallene skal læses.

En anden mulighed er et øget samarbejde mellem medier og analyseinstitutter om at lave større og grundigere undersøgelser. DR offentliggjorde i 2020, at de sammen med deres faste leverandør af opinionsundersøgelser, Epinion, fremover udvider samarbejdet med det politiske netmedie Altinget. Ved at lægge deres ressourcer sammen håber de at kunne lave større og mere valide undersøgelser, udtaler Thomas Falbe, Nyhedschef i DR, i artiklen ”DR og Altinget går sammen om meningsmålinger” (se kilder): ”Kvaliteten er udfordret på flere parametre, men mest centralt står, at det kræver flere ressourcer at sikre en valid repræsentation af hele befolkningen, så målingerne bliver så præcise, som det nu er muligt. (…) Vi vil bruge ressourcerne på, at hver enkel måling skal være af så høj kvalitet som muligt i stedet for at sprede det ud på flere målinger, hvor usikkerheden dermed risikerer at stige.”

Desuden er der enighed blandt flere forskere om, at det er misvisende, når medierne bringer historier på baggrund af meningsmålinger, der kun viser marginale udsving. I stedet bør medierne fokusere på de større og mere tydelige holdningsændringer, foreslår [Yosef Bhatti](https://videnskab.dk/author/author/129), seniorforsker ved KORA, og Rasmus Tue Pedersen, seniorforsker ved Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd, i en artikel på Videnskab.dk (se kilder): ”En fremgangsmåde er i højere grad at basere artikler på aggregeringer, en samling af data, på tværs af flere meningsmålinger, da dette mindsker usikkerheden – hvad der da også i de seneste år har vundet stigende indpas i Danmark.”

Hvilke alternativer findes der til meningsmålinger?

Et konkret alternativ til meningsmålinger er det såkaldte forudsigelsesmarked (prediction market), hvor folk sætter deres penge på holdninger, akkurat som når der almindeligvis købes aktier på et aktiemarked. Det foreslår Steffen Andersen, professor ved CBS, og journalist Hans Jørgen Nielsen, i artiklen ”Meninger er gratis – og næsten umulige at måle” i Information (se kilder). Her skriver de, at forudsigelsesmarkedet er mere præcist, fordi det modsat en enkelt meningsmåling bygger på en større samling af forskellige informationer og data, fordi det hele tiden er nødvendigt for markedets spillere at holde sig opdateret: ”Nogle vil måske finde det besynderligt, hvis et sådant marked er en bedre krystalkugle end meningsmålinger, hvor man trods alt spørger folk, hvad de vil stemme. Argumentet er, at informationen ligger spredt blandt alle markedets deltagere – og enhver, der handler, vil have en drift i retning af at vinde penge og undgå tab. Derfor er der også et stærkt incitament til hele tiden at søge efter bedre information,” skriver Steffen Andersen og Hans Jørgen Nielsen i artiklen (se kilder).

Vil meningsmålinger blive forbudt op til valg?

I de senere år har der været debat om, hvorvidt der er for mange meningsmålinger, om de kan have indvirkning på, hvordan folk vælger at stemme, og om de overhovedet er pålidelige. I en undersøgelse fra 2015 påviste danske forskere for eksempel, at vælgerne er tilbøjelige til at stemme på det vindende parti eller navn. På den baggrund melder spørgsmålet sig, om det bør være forbudt at offentliggøre meningsmålinger op mod et valg. Frankrig har siden 1977 haft et forbud mod offentliggørelse af politiske opinionsundersøgelser en uge op mod valget. I Italien er der et forbud mod at publicere resultater af meningsmålinger de sidste 15 dage. Det betyder dog ikke, at meningsmålinger ikke bliver udført, og det har vist sig vanskeligt at undgå lækager – ikke mindst via internettet. Eksempelvis har der ved flere franske valg været publiceret målinger i britiske aviser, og spørgsmålet er da også, om ikke blot et forbud mod meningsmålinger betyder, at de, der har råd til at betale for målinger, vil sidde inde med viden, som de, der ikke har råd til, må undvære, og at et forbud på den vis vil føre til separeret viden.

I Danmark er der ikke forbud mod meningsmålinger, selvom et sådan lovforslag blev fremlagt i 2009. I stedet kom i 2015 en henstilling fra Folketinget til medierne om ikke at offentliggøre exit polls før efter valgstederne lukker. En lang række forskere og politiske eksperter er også enige i, at et forbud mod meningsmålinger ikke er det rigtige.

Valgforsker Erik Gahner Larsen ved universitetet i Kent peger ifølge artiklen ”Markant fald i antallet af meningsmålinger under valgkampen” (se kilder) på, at meningsmålingerne spiller en vigtig rolle i den offentlige meningsdannelse: ”Intet tyder på, at vi vil få en mere oplyst eller nuanceret dækning af valg ved at droppe det. Hvis ikke vi foretager dem, så vil folk stadig gætte på, hvordan det ser ud. Så risikerer vi, at det er mavefornemmelser fra politiske kommentatorer, der slet ikke er baseret på evidens, som siger, hvordan partierne står,” siger han i artiklen.

De mest kendte meningsmålinger er nok undersøgelserne af, hvilket parti folk vil stemme på, som blandt andet benyttes op til valg.

medium_Meningsmålinger_beskåret_20090607-013231-pf-1920x1280we.jpg

small_Meningsmålinger_beskåret_20090607-013231-pf-1920x1280we.jpg

thumbnail_Meningsmålinger_beskåret_20090607-013231-pf-1920x1280we.jpg

Meningsmålinger_beskåret_20090607-013231-pf-1920x1280we.jpg

Originalkilder

Danmarkshistorien.dk har lagt en række historiske Gallup-undersøgelser op fra perioden 1949 til 1969. Meningsmålingerne giver et indblik i danskernes holdninger til aktuelle spørgsmål og deres politiske ståsted.

Historiske Gallup-meningsmålinger, 1946-1969

Baggrundskilder

Rapporter

Hvordan påvirkes vælgerne af meningsmålinger? Effekten af meningsmålinger på danskernes stemmeadfærd og sympati for partierne

En utredning utarbeidet for Kommunal- og regionaldepartementet.

Påvirkes velgerne av meningsmålinger?

Hjemmesider

På deres hjemmeside kan man finde det europæiske kodeks for god analysepraksis.

Hvad leder du efter?

Meningsmålinger

Anbefalede links

Originalkilder

Historiske Gallup-meningsmålinger, 1946-1969

Baggrundskilder

Rapporter

Hvordan påvirkes vælgerne af meningsmålinger? Effekten af meningsmålinger på danskernes stemmeadfærd og sympati for partierne

Påvirkes velgerne av meningsmålinger?

Hjemmesider

ESOMAR

Artikler

Enigt panel: Meningsmålinger påvirker valg, men det er ikke et argument imod dem

Forsker: Meningsmålinger kan være nok så fyldt med fejl – men de skal ikke forbydes

Hvad føler du nu?

Derfor måles så mange meninger

Ytringsfrihed