Lyd (Faktalink light)

Vi er omgivet af lyd hele tiden. Vi taler med hinanden, hører musik og lytter til fuglesang i haven eller vores overbos fodtrin. Lydene omkring os er med til at give os en følelse af det rum vi er i.

Lyd er bølger som vi kan høre med vores tragtformede ører. Nogle hører dårligt eller er døve, men selv hvis man hører rigtig godt, er der stadig lyde man ikke kan høre. Nogle af de lyde kan hunde høre, fordi deres hørelse er bedre end menneskets.

Det kan være vanskeligt at forstå, hvad lyd er for vi kan ikke se den. Lyd er faktisk vibrationer der bevæger sig gennem luft eller vand. Man kalder derfor vibrationerne for lydbølger.

Støj er lyd der er ubehageligt at høre på. Det kan være når mange i et rum taler til hinanden på samme tid eller ude i trafikken med mange biler og busser. Menneskets ører er følsomme, og man kan ødelægge sin hørelse ved meget høje lyde. Det kan være et voldsomt brag fra fyrværkeri eller ved i længere tid at høre for høj musik, særligt i høretelefoner. Selv når vi skruer helt ned for vores tv, er der stadig ikke helt stille. Der vil altid være en meget lav summen som vi måske ikke tænker over, men som stadig bliver opfanget af vores øre og hjerne.

Man måler styrken af lyd i noget der hedder decibel, og som forkortes til dB. Hvis du hvisker, er lyden på cirka 30 dB, og lyden af en boremaskine er 98 dB. Smertegrænsen for et menneske er 125 dB som er lidt mere end lyden til en høj rockkoncert.

Lydens bølger svinger og spreder sig i et rum. Dybe lyde har få svingninger, og høje lyde har mange. Man måler svingningerne i hertz. 1 hertz er når der er én svingning på et sekund. De fleste mennesker kan høre lyde fra 20 og op til 20.000 hertz. De lyde, der er højere end hvad det menneskelige øre kan, høre, kaldes ultralyd. Ultralyd kan bruges på hospitaler til at tage billeder af kroppens inderside.

Akustik er et ord for det fysikere arbejder med når de undersøger hvordan lyd opfører sig i et rum. Det er forskelligt alt efter rummets form og de materialer det er lavet af. Der er forskel på hvordan det lyder, hvis du er ude i skoven eller inde i en gymnastiksal. I et helt tomt rum vil lyden virke hård, fordi der ikke er noget der kan bryde lydens bølger. Men hvis man hænger æggebakker op på væggen, vil lyden virke mere blød og rar, fordi lydbølgerne bliver spredt i mange retninger når de rammer de ujævne flader.

Når man i dag skal optage lyd, bruger man mikrofoner, men der er også fundet lydklip fra før den første mikrofon blev opfundet. Den ældste optagelse af lyd er en sang fra 1860. En fransk kvinde synger lidt af ”Pjerrot sagde til månen”. Optagelsen er lavet med en maskine der kaldes en phonoautograph. Den virker på den måde at kvinden synger ind i en membran, som er forbundet med en nål. Nålen ridser ned i et stykke sort papir, mens det drejer rundt.

På film og i tv bruges lyd til at påvirke den måde vi føler når vi ser en scene. Når man laver lyd på film, kan man gøre det mere uhyggelig ved at tilføje en farlig lyd eller noget dramatisk musik.

Nogle gange kan det være svært at finde de rigtige lyde til en film. For eksempel ved man ikke hvordan dinosaurerne lød, fordi de forsvandt for 65 millioner år siden. Det gjorde det svært at lave lyd til filmen ”Jurassic Park”. Til de mange brøl, der er i filmen, måtte lydmanden bruge forskellige lyde fra både skildpadder, svaner, babyugler og en lille hund.

Filmlyd

På Filmcentralens hjemmeside kan du læse mere om lyd på film.

Illustreret videnskab

På Illustreret videnskabs hjemmeside kan du læse mere om, hvad lyd er.

Lyd og hørelse

På denne hjemmeside kan du læse mere, om hvad lyd er, og hvordan øret virker.

Nationalmuseet

På Nationalmuseets hjemmeside kan du læse om nogle af de første teknikker til at optage lyd.

Høretab

I denne film kan du høre, hvordan det er at høre, når man har høretab.

Øret

Øret er opbygget som en tragt. Du kan se, hvordan øret er opbygget her.